Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte forsøg med en 4-årig frilandsbyordning.

Af Peter Juel-Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til indenrigs- og boligministeren.

Tak for det, formand. Først vil jeg gerne sige tak til Venstre for at fremsætte et beslutningsforslag om et forsøg med en 4-årig frilandsbyordning. Jeg er ligesom forslagsstillerne blevet introduceret til det her spændende forslag om frilandsbyordningen i samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Københavns Universitet. Idéen er at give en række landsby- og øsamfund frihed til at udvikle egne projekter og demonstrere, at man kan skabe udvikling lokalt. Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at jeg er positiv over for idéerne i forslaget. Vi står et sted, hvor vi har brug for konkrete erfaringer med, hvad vi kan gøre for at få nærheden tilbage.

Regeringen ønsker et mere sammenhængende Danmark med en balance mellem land og by, og det er den dagsorden, som jeg ved oprettelsen af det nye Indenrigs- og Boligministerium er blevet sat i spidsen for at arbejde med. Vi skal have en stærk hovedstad, velfungerende provinsbyer, stærke små lokale bysamfund og levende landdistrikter. Hvis vi skal have nærheden tilbage på landet og gøre op med den centralisering, der er sket igennem de seneste årtier, skal der sættes fokus på udviklingsmuligheder i landsbyerne og på de små øer.

Som en del af aftalen om finansloven 2021, der blev indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, blev det besluttet at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i de danske landsbyer. Der er i 2021 afsat 25 mio. kr. til en forøgelse af landdistriktspuljen – midler, som kan understøtte projekter, som bidrager til gode levevilkår for borgerne i landsbyerne ved fastholdelse af lokale arbejdspladser, fritidstilbud m.v. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er uden tvivl meget mere, der skal til for at sikre nærheden og understøtte livet i de små byer og landsbyerne, herunder undersøge mulighederne for forsøgsordning med frilandsbyer.

SF har fremsat et lignende forslag om frilandsbyforsøgsordning, dog med den forskel, at SF foreslår, af forsøgsprojekterne skal have et vist almennyttigt sigte og gavne det brede flertal, ligesom det ikke må ødelægge naturværdier eller gøre skade på miljøet. Hoteller, boliger, sommerhuse er altså ikke omfattet.

Det er positivt, at vi er flere, der ser potentiale i en forsøgsordning, og det er oplagt, at vi tænker de to beslutningsforslag samlet. Forslagene er meget overordnede, og derfor mener jeg, der er behov for at arbejde videre og gå i dybden med det. De er ikke klar til at blive implementeret direkte i et lovforslag, sådan som de ligger nu. Der mangler bl.a. en præcisering af, hvordan rammerne om et sådant forsøg skal være. Hvem skal drive forsøgsordningen? Hvilken rolle skal lokalsamfundet have? Og hvilken rolle skal kommunerne spille? Hvilken lovgivning skal der gives frihed fra? Hvordan skal forløbet omkring forsøget og udvælgelsen af landsbyer og øer skrues sammen? Og ikke mindst: Hvordan sikrer vi, at forsøgsordningen ikke gør skade på vores naturværdier og miljø? Derudover udestår der afklaring om, hvordan eventuelle udgifter til en forsøgsordning skal finansieres.

Beslutningsforslaget indeholder rigtig mange gode elementer og intentioner. En forsøgsordning rummer både potentiale for de landsbyer, der bliver udvalgt, men også et bredere potentiale, hvis forsøgene kan vise os, hvad man kan gøre for at vende udviklingen. Der er behov for, at vi arbejder i dybden med beslutningsforslaget med henblik på at fastlægge en ordentlig styringsmodel samt en lovgivning, hvor der er klarhed over, hvad man har frihed fra. Derfor er regeringen også positiv over for forslaget, og vi vil gerne invitere de interesserede partier til en videre drøftelse af forslaget om en konkret frilandsbyordning med henblik på at nå frem til en model, som giver lokalsamfundene nye udviklingsmuligheder.

Tak for det. Jeg har ikke nogen korte bemærkninger tegnet ind, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå videre til ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører. Det er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne sige tak til Venstre for at gribe initiativet fra Landdistrikternes Fællesråd og fra Sammenslutningen af Danske Småøer. Jeg beklager, at jeg er forpustet, men jeg har løbet stærkt. Jeg kan heller ikke lade være med at glæde mig over, at Venstre, der jo stod i spidsen for kommunalreformen, langt om længe har fundet ud af, at de nok lige gik en smule for langt med centraliseringen.

Jeg kommer jo selv fra en lille kommune – det var det i hvert fald dengang – med 5.000 indbyggere. Selv om vi ikke var rige, havde vi en fin lille, veldrevet kommune med gode servicetilbud til borgerne og nærhed i forhold til de beslutninger, der nu skulle tages. Den nærhed forsvandt jo med kommunalreformen. Så i dag er de mindre samfund, lokale samfund rundtomkring og øerne på lange stræk overladt til sig selv, eller sådan føler de sig i hvert fald, og så kan det jo godt være svært at få de helt lokale ønsker til at passe ned i de der firkantede kasser, som man har lavet på det lokale rådhus eller herinde på Christiansborg.

I Socialdemokratiet har vi så taget hul på at få vendt den udvikling ved at slippe foreløbig syv kommuner fri efter nærmere aftale med regeringen. Det princip kan vi jo godt se noget god musik i at få overført til de små samfund rundtomkring og til øerne. Derfor er vi faktisk positive over for forslagets intentioner om frilandsbyordningen. Vi synes dog, det er nødvendigt at få kigget nærmere på det konkrete indhold, på finansieringen og på styringsmodellen, og som vi ser det, er det jo noget, der godt kan løses. Så vi kan ikke støtte det her forslag, som det ligger, men jeg vil da foreslå, at vi i udvalget laver en beretning, så regeringen har et grundlag at arbejde videre ud fra.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Det er jo ikke første gang, jeg hører ordføreren – og måske nok mere repræsentanter for ordførerens parti – sige, at al ulykke her i verden skyldes kommunalreformen. Hvis den er skyld i så meget dårligt, agter Socialdemokratiet så at ændre på kommunalreformen? For hvorfor ikke fjerne noget, der ikke virker?

Ordføreren.

Jeg kunne jo tage det hurtige svar og sige nej. Det har vi sådan set ikke tænkt os at lave om på. Jeg vil da medgive, at der er andre ting end kommunalreformen, der er skyld i, at der er nogle ting, der ikke fungerer, som de skal. Men det virker bare som sådan en af de der store ting, som man kan se derude, og det er jeg også glad for at Venstre har indset.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Nu er det faktisk anden gang, Socialdemokratiet har haft muligheden for at ændre på kommunalreformen, og man er stadig lige utilfreds med den. Jeg kan jo ikke forstå, at hvis man har mandaterne, hvis man har indflydelsen til at ændre på noget, hvorfor man så ikke gør det, hvis man er så utilfreds med det.

Ordføreren.

Jeg synes nu hellere, jeg vil snakke lidt om, hvad for muligheder vi har ved at give småøerne og lokalsamfundene rundtomkring mulighed for at lave frilandsbyordninger. Det synes jeg er meget mere interessant. Det tror jeg vi kan se noget musik i og måske også få en bred enighed om i Folketinget at vi kan nå frem til.

Tak for det. Så har jeg ikke flere korte bemærkninger tegnet ind. Vi siger tak til ordføreren – og husk lige at spritte af.

Så er vi klar til den næste ordfører. Det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

I de knap 10 år, jeg har siddet i Folketinget og i Udvalget for Landdistrikter og Øer, har jeg været så privilegeret at se en hel masse skønne landsbysamfund og en hel masse skønne øer, og jeg bliver altid mødt af en enorm gæstfrihed og en enorm hjælpsomhed, som man slet ikke ser lignende i byerne. Der må jeg bare sige, at landsbyfolk og øfolk altså ikke er dovent anlagt. Hold op, hvor de engagerer sig. De engagerer sig helt vildt i deres lokalsamfund. De lægger en masse frivillige arbejdstimer i deres landsby eller i, at deres ø skal være et dejligt sted. Når de så engageret fortæller mig om deres projekter og deres visioner og alle deres tanker, så ender det som regel med, at de sådan lidt trist siger: Men det kan vi jo ikke gøre, for det har vi fået afslag på.

Her kommer der et par eksempler:

Jeg har en særlig forkærlighed for øen Tunø. Det er sådan, at øen Tunø er en bilfri ø. De kører rundt med traktorer, og så har de nede på havnen, lige når man kommer, nogle offentlige toiletter. Så laver de så nogle traktorture med en vogn efter – en traktor rundt på øen. Der kommer man hen på den fjerneste side af øen, og der holder man så lidt picnic. Der synes de, at når de lavede de her turistture, så kunne det da være fantastisk, hvis man lige kunne opstille sådan et mobilt toilet, der kunne stå der bare i 3 måneder. Men det fik de afslag på, for det var beskæmmende for naturen.

På Orø besøgte jeg et par, som var enormt engageret i det her med, at de havde nogle lokale produkter, som de solgte. De boede i sådan et skønt bindingsværkshus, der faktisk var ret stort. Det lå et par hundrede meter fra havet. Og så var det, de tænkte, at det kunne være rigtig hyggeligt, hvis de kunne have sådan en café om sommeren, hvor man kunne sidde, bare lige med et par caféborde ude, hvor de kunne sælge nogle lokale produkter og folk kunne sidde der og nyde en kop kaffe og en kage, mens de kiggede ud på havet 200 m væk. Der var det så, de sagde til mig: Prøv lige at kigge på havet der 200 m væk. Du kan nok forstå, at det jo er enormt beskæmmende for naturen her, hvis der står to caféborde, hvor folk kan sidde og nyde deres kop kaffe og en kage.

Så det havde de fået afslag på.

På Fur var jeg på stranden, hvor der var sådan en skrænt, der gik ned, og på den skrænt var der en trappe. Men der var ikke noget gelænder på den trappe, for et gelænder havde man altså fået afslag på at opføre, for det ville være for beskæmmende for naturen. Det der med, at folk så tager den på hovedet ned og bliver kvæstet, var mindre væsentligt i forhold til hensynet til naturen.

Tænk sig, hvis vi herindefra kunne sætte en stopper for alle de tåbeligheder, som jeg har været vidne til derude. Vi skal passe på naturen, siger politikerne her fra stenbroen i København. Men der er ingen mennesker, der bor i naturen, som ønsker at skæmme naturen. De mennesker, jeg møder i landsbysamfundene og på øerne, elsker den natur, de bor i, og de vil faktisk ikke gøre andet end at tage nogle initiativer, der gør det mere skønt at nyde den natur, de allerede bor i. Vi taler ikke om at bygge skyskrabere ved vandkanten. Vi taler om ganske små ting, der faktisk gør, at vi tager hensyn til de mennesker, der bor i naturen, så de kan nyde den.

Hvis det her forslag fra Venstre bliver vedtaget, har jeg en hulens masse sager, jeg kan hive op af skuffen, hvor jeg kan gå til de landsbysamfund og de øer og sige: Så er det nu. Så er det nu, I skal søge om alle jeres gode idéer til projekter.

Jeg vil næsten sige, at jeg faktisk synes, vi skulle starte på småøerne, både fordi der er kæmpestort behov der, men også fordi småøerne jo er nogle dejligt afgrænsede samfund, som virkelig giver grobund for det her med forsøgsordninger. Men uanset hvad, kan vi i Dansk Folkeparti godt støtte forslaget.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi klar til næste ordfører, og det er SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak, og tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. SF har fremsat et lignende forslag om frilandsbyer, som jo afviger en smule fra Venstres, og jeg ved ikke, om det er forårskuller eller genåbningsfeber, som gør, at Venstre og SF nu fremsætter nærmest identiske forslag. Men det er rigtig opløftende, for jeg tror, at vi sammen har en interesse i at styrke udviklingen i vores landdistrikter. Det er også rigtig fint, at ministeren her i dag har sagt, at vi skal se nærmere på det her og indbyder os til en diskussion af, hvordan vi kan indrette det. Det betyder, at vi kommer videre med det, og det er rigtig godt.

For os er det vigtigt, at landsbyerne få friere hænder til at eksperimentere med tiltag, som kan bidrage til øget bosætning og fællesskab, akkurat som de frikommuner, som regeringen jo også har udpeget. Vi synes måske, at vi har hegnet vores eget forslag om frilandsbyer en lille smule bedre ind, end Venstre har i sit forslag her, fordi vi jo har sagt, at det i hvert fald er en klar præmis, at man ikke må gøre skade på natur og miljø. Og så er vi optaget af, at de projekter, der så også kommer, ligesom gavner, hvad kan man sige, almenvellet eller den brede befolkning på en ø eller i en landsby. Og der anser vi altså ikke sådan noget som sommerhusbyggeri og hoteller og lignende for at være i den kategori. For det kan godt være, at det, at man bygger et nyt og flot hotel ved en vej eller en strand, eller hvor det nu kan være, eller en masse sommerhuse lige ud til kysten, sådan gavner den lokale økonomi. Men det der med at styrke fællesskabet i landsbyen eller på en ø og styrke de kreative løsninger, har jeg nok lidt sværere ved at se ligge inden for den ramme.

Når vi gerne vil styrke landsbyerne og øerne, er det, fordi vi synes, at det skal være projekter, som man kan have en bred enighed om, og som også kan skabe de her kreative løsninger. Og vi lægger i den ordning, som vi har lagt frem, i hvert fald primært op til, at den skal styrke udvikling og innovation og bidrage til en sådan mere sammenhængende udvikling på tværs af Danmark og det lokale fællesskab.

Det kan jo være – det ved jeg ikke – at der f.eks. er landsbyer, som gerne vil lave grønne landsbyenergifællesskaber med egne vindmøller og strømforsyning eller lokale varmeforsyninger. Det kan også være, at man måske vil trække eksperimenterende fællesskaber til, f.eks. ved at lade familier bo der, som har lyst til at downsize og bo i tinyhouses, men ikke kan få lov, fordi der er krav om, at der skal være et vist antal millimeter isolering i huse i Danmark, og så kan man måske få mulighed for at fravige det. Lykkes man med sådan noget, kan det jo give flere tilflyttende, det kan give flere børn, og det kan i sidste ende være noget af det, som kan betyde, at den lokale skole vil være bedre rustet mod skolelukninger. Og det er sådan en udvikling, som vi gerne vil være med til at søsætte, og vi vil give medindflydelse i forhold til det område, man bor i.

Så vi synes, det er rigtig godt med idéen om frilandsbyer, og vi tror på, at vi kan mødes med Venstre og med andre partier om en god ordning, som også sikrer elementer af det, vi gerne vil sætte i gang, nemlig at landsbyerne får lidt mere medindflydelse på, hvad der skal foregå i dem. Og så håber jeg, at vi får et katalog af gode ting, som vi eventuelt kan tage med os og kan gennemføre på en måde, så der er flere områder, der får mulighed for det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen.

Tak. Og tak for talen. Der er ingen tvivl om, at vi har forslag, som nærmest kunne gå hånd i hånd – det vil jeg komme tilbage til senere og ikke tale om nu. Jeg har dog lige et enkelt spørgsmål: Mener ordføreren ikke, at det gavner almenvellet, at man skaber arbejdspladser og dermed øget bosætning i en landsby?

Ordføreren.

Det kan det muligvis godt gøre, men det er jo ikke sikkert, at det gør det. Det er jo altid rart, at noget erhvervsliv kan blomstre, og at der kan skabes nogle arbejdspladser, men hvis Venstre tænker på hoteller i strandkanten osv., så kan jeg blive mere i tvivl om, om det er noget, der gavner almenvellet. Det er jo først og fremmest en kommerciel virksomhed, og det er jo heller ikke sikkert, at man når til enighed derude om, at det er et godt forslag. Der er jo heller ikke nogen ben i at placere et nyt hotel eller et nyt sommerhusområde, men der kan selvfølgelig være nogle ben i det, ved at man ikke kan få lov til det med den nuværende lovgivning.

Men det, som jeg egentlig rigtig gerne vil bruge frilandsbyerne til, er at prøve at se, om vi kan udvikle nogle kreative løsninger. Jeg er meget inspireret af, hvad der sker på Læsø, som jeg besøgte lige efter sommerferien sidste år. Her laver man alle mulige kombinationsløsninger, fordi man selvfølgelig ikke kan lave ting i stor skala, og det syntes jeg der var kommet rigtig meget innovation ud af, bl.a. også i den offentlige opgaveløsning. Det er sådan noget, jeg gerne vil fremme.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Men vi skal blot huske på, at hvis vi også gerne vil have folk til at flytte ud i vores landdistrikter og ud i de små landsbyer, så skal der altså være noget til dem at lave, der skal være nogle måder at tjene penge og forsørge sig selv på, for ellers får vi bare en øget pendling, børnene flytter væk osv., og så skal vi til at lukke skoler og andre ting. Skal vi have hele, bæredygtige samfund, så skal der altså også være muligheder for at kunne have en eller anden form for erhvervsarbejde.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set heller ikke uenig i, og det mener jeg faktisk også at man skal kigge velvilligt på. Jeg tror bare, at det sigte, som vi har med forslaget om frilandsbyer, først og fremmest er at prøve at se på, om vi kan få nogle nye, spændende løsninger ud af, at man i fællesskab beslutter noget, søsætter noget, skaber noget vækst, noget liv og innovation, mere end det handler om, at der måske kommer en eller anden byggematador med en pose penge og siger: Nu vil jeg gerne lave et eller andet her i strandkanten. Det kan selvfølgelig også for nogle være dejligt, men det er mere den kreative opgaveløsning, der er central for os med det her forslag.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker.

Skulle vi ikke tale om det, der var realistisk i stedet for. En byggematador med en stor pose penge vil aldrig nogen sinde slå igennem på en ø eller i et lille landsbysamfund. For der er ingen mennesker, der bor på en ø eller i et landsbysamfund, som har en interesse i, at deres område skal ødelægges fuldstændig af et eller andet massivt byggeri. Så hvor i alverden har ordføreren det fra – bortset fra i sit eget hoved?

Ordføreren.

Jamen jeg tror bare, vi har prøvet at tænke lidt ud af boksen, i forhold til hvad det er for en udvikling, vi selv ønsker at fremme. Og det er jo rigtig fint, hvis fru Mette Hjermind Dencker tænker sådan. For så bliver det jo slet ikke et issue. Så kan vi jo lige så fint udelukke den del af forslaget.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Altså, ud fra mine 10 års erfaringer med at rejse rundt til samtlige landdistrikter og øer i kongeriget Danmark har jeg ikke fundet et eneste sted, hvor de har interesse i at ødelægge deres eget område, som ordføreren beskriver det, og jeg kan så høre på ordføreren, at ordføreren heller ikke gør det ud fra en viden, men bare ud fra en frygt. Og når vi skal tale politik, skal vi tale realistisk. Og det, som ordføreren kommer med her, er overhovedet ikke realistisk. Men det, som ville være fantastisk, var at give de her små erhvervsdrivende i landdistrikterne og på øerne en fantastisk mulighed for, som jeg har nævnt her i min ordførertale, at der kunne være en café med to caféborde på en lille ø. Det er altså den skala, vi taler om. Hvad er det, der gør, at ordføreren er imod det?

Ordføreren.

Vi har sådan set ikke noget imod, at man laver en café, men det skal nok ikke lige været i strandbeskyttelseslinjen. Så en café kan man jo sådan set under alle omstændigheder lave i dag. Det er jo ikke, hvad kan man sige, en kreativ og innovativ løsning. Det er noget, jeg synes man kan gøre inden for de rammer, man har i dag, og derfor så tænker jeg – det er i hvert fald det, jeg håber på at få ud af en ordning med frilandsbyer – at man kan finde nogle nye løsninger på nogle af de udfordringer, man har inden for transport eller inden for det grønne, inden for bosætning, tiltrækning af nye borgere osv.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak, formand. Og tusind tak til Venstres ordfører for forslaget. Det er et glimrende forslag, som Landdistrikternes Fællesråd jo også har ønsket sig i årevis. Helt grundlæggende og principielt tilslutter vi os jo i Radikale Venstre, at friheden ude lokalt må være det bærende princip, også når vi snakker landsbyer.

Der, hvor sådan en kommunenørd som jeg bare begynder at gå lidt i hårdknude, er, når jeg begynder at tænke på den praktiske udmøntning af sådan et forslag her. Og det er også derfor, jeg gerne vil lægge ud med at sige, at vi i hvert fald rigtig gerne vil være med i den beretning, som vi er i gang med at kigge på i udvalget allerede nu. For hvordan kan vi hegne det her ind, således at det kommer til at give mening?

Når vi arbejder med frikommuner, gør vi jo principielt det, at vi udpeger et geografisk område og samtidig også et lovområde. Det er de to ting, vi kombinerer, når vi laver et frikommuneforsøg; f.eks. skoleområdet i Holbæk Kommune. Når man så taler om frilandsbyer, bliver man også nødt til at lægge ud med måske at definere, hvad det er for nogle lovområder. For er det en landsby, der gerne vil lave en ekstra skole? Er det en landsby, der gerne vil lave en lille virksomhed? Hvor er vi henne? Er det planlov, virksomhedslovgivning, skole? Hvor er vi henne i det hele taget? Og det kunne man måske komme ud over ved f.eks. at sige, at det her er pr. ansøgning, og så tager man simpelt hen stilling til det case by case – eller fra sag til sag, undskyld! Og på den måde kan man sådan sidde og vurdere, hvad der giver mening her. Er det to stole i strandkanten eller et gelænder? Hvor er bagatelgrænsen for det her?

Og der vil jeg også gerne sige, at i Radikale Venstre har vi hygget os med – jeg har i hvert fald – at læse evalueringen af planloven, som der er blevet lavet en aftale om, som ordførerens parti også er med i, fra 2016, og som jo på ingen måde maler et billede af et Danmark i forfald. Alle de bekymringer, der var, da ordførerens parti og andre partier lavede den aftale tilbage i 2016, må man jo sige er blevet hamret godt og grundigt i jorden. Man kan nærmere sige, når man kigger på, hvordan planloven reelt er blevet udmøntet, at den måske stadig væk varetages eller i hvert fald administreres lige lovlig restriktivt, i hvert fald set med mine øjne. For så snart du går ind og stopper det lille lokale mikrobryggeri i f.eks. at lave en café eller hænge et skilt op, eller hvad det nu kan være, i et beskyttet område, så stopper man jo det lille, frie initiativ, og der mener jeg helt klart, at det vil ligge under en bagatelgrænse for mit vedkommende.

Problemet er bare, at når man sidder og administrerer sådan en lov, er det jo reelt smagsdommeri, man sidder og udmønter, og så er det vigtigt, at vi i hvert fald fra politisk hold sender et signal, der hedder: Hvordan skal I prioritere? Hvad er prioriteringerne her? Og der vil jeg også mene, at når I på et tidspunkt skal sidde og kigge på planloven igen, ville jeg blive enormt glad – det vil jeg bare lige sende med til ordførerens parti – hvis det var sådan, at vi kunne få løsnet en lille bitte smule op igen eller lukket yderligere op for, hvordan den lov egentlig forvaltes. For jeg får jo også alle de der mails som landdistriktsordfører og kommunalordfører om, at nu kan vi igen ikke gøre sådan og sådan. Og det er lige fra gelændere og caféborde til alt muligt andet fuldstændig bagatelagtigt, hvor man ude fra kysten reelt ikke kan se et eller andet byggeri, der er blevet inkorporeret i landskabet, eller hvad ved jeg. Så der er for mig at se en lang række ting, altså, det er ligesom planloven og den proces, der kører.

I forhold til det her forslag: Jeg synes som sagt, at det er for løst og for ukonkret, sådan som det ligger her. Jeg takker ordføreren for at have taget det op, for det giver os anledning til at få lavet den beretning, så vi måske kan komme videre med at pille ved, hvilken model vi så kan lave, for at landsbyer kan søge om det her. Så det var ordene.

Tak for det. Jeg har ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ikke ordfører, men jeg er ordførerreserve, for vores ordfører hr. Rasmus Vestergaard Madsen kan ikke være til stede. Jeg har lovet at fremføre følgende:

Enhedslisten er meget enig i intentionen om at skabe mere udvikling, engagement og nærhed ude i landsbyerne og på småøerne. Den intention tror jeg ikke nogen her i salen er uenige i. Afsættet for forslaget er en videreførelse af frikommuneforsøget, men nu specielt for landsbyer og småøer. Og som udgangspunkt er det fornuftigt nok at få afsøgt, hvad det er for nogle barrierer og udfordringer, landsbyerne og småøerne kæmper med, og så få det konkretiseret ved en frilandsbyordning. Men ligesom vi i Enhedslisten var skeptiske omkring frikommuneforsøget, så har vi også en skepsis i forhold til den foreslåede ordning. Som sagt deler vi intentionen i forslaget, man vi mangler at få den indramning, som flere ordførere også har talt om, i forbindelse med en frilandsbyordning. Vi ønsker ikke en ordning, som bare giver alt fri, og i særdeleshed ikke noget, der kan have permanente negative konsekvenser for natur og klima og dyre- og planteliv. Vi vil dog sige, at vi har set eksempler på, at der er lavet dispensationer, som ikke har været gunstige for hverken det frie naturliv eller det frie dyre- og planteliv. Så det er ikke, fordi der ikke er eksempler på, at man kan komme til at lave nogle indgreb, som ikke er hensigtsmæssige.

Men vi vil meget gerne være med i en beretningsdiskussion, og vi vil meget gerne måske også komme med nogle konkrete bidrag.

Tak for det. Vi har ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er vi klar til at gå videre til næste ordfører, og det er Det Konservative Folkepartis ordfører, nemlig fru Merete Scheelsbeck. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne sige mange tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Tanken om at decentralisere større dele af vores administration er tanken om og anerkendelsen af, at lokalkendskab har værdi – og har rigtig stor værdi. Det er ikke alene til glæde for borgerne rundtomkring i de danske landsbyer og på øerne, når beslutninger træffes i det nære demokrati, det kan også give en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Efter rigtig mange års centralisering er det på tide, at vi også tør stoppe op og stille spørgsmål om, om der fortsat er noget, som der er for lidt eller for meget af. Det gode koordinerende og ensrettede overblik, som vindes på øget centralisering, må ikke ske på bekostning af tryghed, nærhed, gennemsigtighed og lokalkendskab.

Jeg har selv siddet i byrådet i Høje-Taastrup Kommune i snart 16 år, og jeg må sige, at på trods af diverse knopskud af friordninger og frikommuneforsøg er det altså gået den forkerte vej. Det kommunale selvstyre er under meget stort pres, og centraliseringen har taget overhånd. Det har den selvfølgelig også ude i vores landsbyer og i vores øsamfund.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti give fuld opbakning til forslaget, og det glæder mig også rigtig meget, at der har været så bred opbakning her i salen til det i dag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Nye Borgerliges ordfører. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Danmark er et dejligt land. Når man kører ud i landet, ud af de store byers larm, ud til stilheden, ud til fuglefløjt, er det der, de dejlige danske landsbyer er. Det er derude, hvor mørket er helt tæt om natten, så stjernerne står klart; hvor man handler hos den lille lokale købmand; hvor man tager en snak med naboen over hækken; hvor der er højt til himlen. Jeg har faktisk et billede hængende på mit kontor herinde. Jeg kan ikke huske, hvem der har malet det, men det var sådan set heller ikke det, der var så vigtigt for mig, da jeg valgte det. Det er et billede af det smukkeste landskab. Det er med et bondehus, og der er marker, og man kan se, at der er solskin. Man bliver bare helt glad indeni, når man ser på det. Det eneste, jeg plejer at sige faktisk mangler, er dannebrog, der vejer, og så Poul Reichhardt, der kommer gående og synger »Er du dus med himlens fugle«. Så havde det været helt på plads.

Men det minder mig hver eneste dag om, hvad det er, vi skal passe på, og hvad det er, der er så vigtigt vi også giver videre til de kommende generationer. I Nye Borgerlige ønsker vi decentralisering. Vi ønsker vækst og velstand til alle egne af dejlige Danmark. Og helt ærligt, mon ikke, at man ude i de enkelte landsbyer er meget bedre til at få de gode idéer til at sikre fremtiden for landsbyen, end politikerne herinde på Christiansborg er. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance eller Kristendemokraterne, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil indledningsvis gerne takke både ministeren, men også mine kolleger i ordførerrækken for deres meget fine og meget varme taler. Tusind tak for det – ikke på egne vegne, men på landdistrikternes og øernes og landsbyernes vegne. Jeg hæfter mig ved, at der er nogle ord, der går igen: frihed, nærhed, socialt fællesskab. Det er det, det handler om. Det er det, vi skal gøde i fællesskab.

Vores landdistrikter er udfordret, og det bakkes bl.a. op af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at yderkommunerne samlet set har tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018, målt i forhold til 2008. Omvendt blev bykommunerne ramt langt mildere af finanskrisen, og i byerne har man oplevet af få 8 pct. flere arbejdspladser i samme periode. Og med det, som vi er på vej igennem, og som har stået på siden marts, er der behov for det her beslutningsforslag. I disse dage, i den kommende tid, lukker vi mere og mere af landet op, og går alt godt, så kommer hjulene igen i omdrejninger og tager fart, men i vores landdistrikter ved vi at der ikke bare sådan lige sådan kommer fart på.

I Venstre vil vi gerne slippe friheden løs. Vi vil gerne være med til at give vores landdistrikter og vores landsbyer og vores øer mulighed for at tage endnu mere ansvar for egen udvikling og lige netop finde frem til det, der gør, at man både på kort og på lang sigt får en bæredygtig udvikling, når det kommer til vækst, velstand og bosætning. Men selvfølgelig skal der være plads til forskellighed, så det her forslag står på ryggen af de gamle frikommuneforsøg og det af regeringen foreslåede forsøg med at give op til syv kommuner frihed til at finde gode løsninger på udfordringer, der står i vejen for det gode liv. Jeg er ikke i tvivl om, at mange danskere har haft lang tid til at tænke over det og tænke sig grundigt om, i forhold til hvordan man gerne vil leve efterfølgende, og hvordan man kan få arbejdsliv og familieliv til at gå bedre hånd i hånd. Det er de her familier, som vi skal give vores landsbyer, vores øer og vores landdistrikter en bedre mulighed for at tiltrække. For med det her forslag vil man som ny borger i en landsby, i et landdistrikt eller på en ø blive pioner både for andre, men også i ens eget liv.

Jeg har lyttet mig til, at man gerne vil tage det her positivt ned, og det er jeg som sagt rigtig glad for. Men jeg ved selvfølgelig også, at min kollega fra SF har et forslag, der på mange måder minder om det her forslag. Jeg håber nu på, at vi, når begge forslagene er behandlet her i Tinget, så tager den tid, der skal til, og får sammenskrevet forslagene til en fælles beretning, og at vi så kommer i gang.

Sluttelig vil jeg gerne hejse flaget for dem, som jeg mener skal være med til at spille en afgørende rolle i det fremadrettede arbejde, som sætter det fælles SF-Venstre-skib i søen. Det er vores samarbejdspartnere såsom Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Balance Danmark, som jeg mener er vigtige at medinddrage, men også vidensinstitutioner som Københavns Universitet og SDU og selvfølgelig Center for Regional- og Turismeforskning. Og i det her krydsfelt mellem alle de her meget engagerede og vidende mennesker kan der opstå rigtig meget god landdistriktspolitik, der kan blive nøglen til at lukke vores landdistrikter op for øget bosætning og dermed også skabe øget lokal vækst. Men sidst og ikke mindst, vi gør Danmark rigere. Tak.

Tak for det. Der er ikke indtegnet nogen til korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.