Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne for at have fremsat det her beslutningsforslag, B 143. I beslutningsforslaget pålægges regeringen at bede Kammeradvokaten om at foretage en klar vurdering af, om det var ekspropriation, jævnfør grundlovens § 73, eller ej, da regeringen uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik vedtaget lovforslag nr. L 77, altså forslaget til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Inden jeg kommer ind på selve beslutningsforslaget, vil jeg gerne minde om den meget alvorlige sammenhæng, som problemstillingen indgår i. Den 3. november sidste år besluttede regeringen, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Beslutningen blev truffet ud fra et hensyn til folkesundheden og på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Her blev det konkluderet, at en fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner. Det var en konklusion, som også Sundhedsstyrelsen bakkede op om.

Nu til selve beslutningsforslaget. Regeringen mener ikke, at der er behov for en undersøgelse og vil derfor opfordre til at afvise beslutningsforslaget. Det er der i hvert fald to gode grunde til. For det første har Justitsministeriet i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse foretaget en vurdering af loven. Det gælder også i forhold til grundloven og i forhold til ekspropriation. Det er helt almindelig praksis, at Justitsministeriet vurderer, at det midlertidige forbud imod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriationslignende forslag. Det kan dog ikke udelukkes, at ordningen vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete avlere. Det følger udtrykkeligt af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 77. Lovforslaget var derfor et ekspropriationslovforslag i grundlovens forstand, og det er også behandlet i overensstemmelse med reglerne for sådanne forslag.

For det andet er der ikke behov for en undersøgelse fra Kammeradvokaten, da aftalen om erstatning netop tager stilling til ekspropriation. Aftalen om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 fra den 25. januar 2021 sikrer nemlig, at minkavlerne har en retsstilling, der indebærer, at de berørte stilles som i ekspropriationstilfælde, og at den enkelte minkavler kan gå til domstolene, hvis den pågældende ønsker spørgsmålet om ekspropriation og erstatningsspørgsmålet afprøvet. Det er dermed vurderingen, at den aftalte erstatningsordning vil sikre de berørte en retsstilling, der som minimum er på højde med tilfælde af ekspropriation. Derfor har jeg svært ved at se værdien i, at Kammeradvokaten skal foretage en vurdering.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg er opmærksom på, at der i årenes løb har været mange politiske diskussioner og drøftelser om statens brug af Kammeradvokaten. Den diskussion vil jeg ikke tage op her, og den hører i øvrigt heller ikke hjemme i mit ministerområde. Jeg vil dog sige, at jeg er optaget af, at vi i Fødevareministeriet bruger Kammeradvokaten til de rigtige opgaver.

Endelig må jeg bare tilføje en ting: Hvis forslagsstillerne i virkeligheden ønsker en undersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink, er det heller ikke Kammeradvokaten, men granskningskommissionen nedsat af Folketinget, som skal håndtere den opgave.

Regeringen afviser med de her bemærkninger og på den baggrund beslutningsforslaget.

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Jeg må indrømme, at det er en trist dag for retsstaten Danmark, når man hører ministeren tale her. For det handler jo ikke om, om man har lavet en kompensationsordning, der så er lige så god eller måske er bedre end den erstatning, som minkavlerne ville have fået. Tværtimod kan man sige, at det måske i virkeligheden er regeringens måde at dække over det eklatante lovbrud, som man har begået. Nej, det her handler om at erkende, at det indgreb, som man begik over for minkavlerne, er ekspropriativt, for det at ekspropriere andre folks ejendom er jo altså noget andet end bare at regulere. Det er en helt anden bestemmelse i grundloven, og det er nogle helt andre retsgarantier, ikke bare for de eksproprierede, men sådan set også for vores folketingsmedlemmer, og det er jo derfor, vi gerne vil have en undersøgelse af det her. Og derfor må jeg sige, at selvfølgelig kommer det ikke bag på mig, at regeringen afviser det. Jeg mener: Det flugter jo fint med den mørklægningspolitik, man har ført i mange andre sammenhænge. Men jeg vil bare sige, at jeg håber virkelig, at der er et flertal i Folketinget, som bekræfter det.

Værsgo.

Vi har været i en meget alvorlig sundhedskrise med covid-19 i Danmark. Vi får at vide, at det er meget risikobetonet at fortsætte med at have minkerhverv i Danmark. På den baggrund træffer regeringen en beslutning om at slå de her mink ned. Så har man efterfølgende været i den situation, at man har set, at der manglede en hjemmel i forhold til en del af de mink, der blev slået ned. Det har man rettet op på, og man har så fået Justitsministeriets vurdering af hele den her situation, og Justitsministeriet vurderer, at det midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre ekspropriation – altså at det ikke i almindelighed vil udgøre ekspropriation. Men Justitsministeriet siger også, hr. Morten Messerschmidt, at det ikke vil kunne udelukkes, at ordningen vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete avlere. Og det er derfor, at et bredt flertal af Folketinget har lavet en fuld og hel erstatning til minkavlerne, hvor man bliver behandlet, som om der var tale om ekspropriation. Så for den enkelte berørte minkavlere er retsstillingen helt den samme, som hvis der var tale om ekspropriation. Men eftersom Justitsministeriet har understreget, at man ikke kan sige generelt, at det svarer til ekspropriation, så er der den sondring, men for den enkelte er erstatningen den samme.

Tak til ministeren. Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak til formanden for at få lejlighed til at få ordet her på Tingets talerstol i forhold til beslutningsforslag nr. B 143. Jeg vil dog starte med lige at tage fat på beslutningsforslagets bemærkninger, for flere af mine udsagn under debatten bliver fremhævet i forbindelse med L 77, bl.a. fordi det angivelig skulle være uklart, om minkavlerne skulle have fuld og hel erstatning for deres tab. Derfor vil jeg indledningsvis meget gerne gøre det helt og fuldstændig klart og fremhæve noget af det selv, som jeg sagde, dengang jeg stod her på talerstolen, i forhold til L 77. Der er siden hen blevet spurgt rigtig meget ind til sagen, men dengang sagde jeg, at de, altså minkavlerne, skal have en ordentlig erstatning, og de skal have en ordentlig kompensation, de skal have nogle muligheder for at komme godt videre.

Det mente jeg dengang, det mener jeg nu, og det har jeg understreget flere gange i forbindelse med den her sag. Derfor er jeg også glad for, at der er fundet en god og en rimelig løsning, som kan give minkavlerne og følgeerhverv ro og vished for fremtiden. Det er en aftale, der giver dem fuld og hel erstatning, en aftale om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv i Danmark, som helt afgørende blev bredt forankret her i Folketinget. Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance står bag den her aftale. Med det gjort klart vil jeg nu fortsætte med selve beslutningsforslaget.

I dag skal vi nemlig tage stilling til Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at pålægge regeringen at bede Kammeradvokaten om at foretage en klar vurdering af, om det var ekspropriation ifølge grundlovens § 73 eller ej, da regeringen uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik vedtaget lovforslag nr. L 77, altså det lovforslag, som også hedder »Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.«

I Socialdemokratiet kan vi ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti. Et centralt punkt for vores position er, at den indgåede aftale om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv tager stilling til ekspropriation. Aftalen yder fuldstændig erstatning til minkavlerne og minkerhvervets følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej, som ministeren også her tidligere har været inde på.

Så minkavlerne står altså stillet minimum på højde med tilfælde af ekspropriation. Og hvis man ønsker spørgsmålet om ekspropriation eller erstatningsudmåling prøvet, kan den enkelte minkavler gå til domstolene. Det giver derfor i vores optik ikke mening at bede Kammeradvokaten om at foretage en vurdering.

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, det er der, men jeg kunne bare ikke se noget. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt.

Når jeg hører hr. Anders Kronborg tale, er det, som om han tror, at ekspropriation kun handler om erstatning. Det er altså ikke tilfældet. Hvis hr. Anders Kronborg læser § 73 i grundloven, hvilket jeg går ud fra han har gjort, al den stund at han har skrevet under på, at han vil overholde den, vil han også konstatere, at der findes nogle processuelle garantier. Derfor er det altså ikke bare et spørgsmål om, at man vil gøre noget i hast og så derefter bruger skatteydernes penge på at dække over det, fordi vi siger, at nu stiller vi folk, som om det var ekspropriation.

Det er fuldstændig afgørende, at man finder ud af, om det her indgreb var ekspropriativt eller ikke. For det handler om respekten for grundloven, og det handler om respekten for den efterfølgende retsstilling. Det vil være sådan, at ved efterfølgende sager vil det her lige pludselig indgå som et element, det, man kalder for den almindelige praksis vedrørende grundlovens § 73. Og derfor må jeg sige, at hvis ikke hr. Anders Kronborg er med på, at Kammeradvokaten skal svare på, om der var eller ikke var tale om ekspropriation, hvem i alverden skal så?

Værsgo.

For det første er jeg fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt i, at grundloven skal overholdes. Jeg har selv skrevet under på grundloven, jeg har selv læst grundloven, og derfor har jeg også nøje fulgt med i, hvad det er, Justitsministeriet svarer, når de bliver spurgt ind til det her spørgsmål. Og de mener jo ikke, at der er en entydig vurdering i forhold til det her, og derfor har det været vigtigt for os i forhold til den politiske aftale, der blev lavet, at minkavlerne skulle behandles ordentligt, de skulle behandles med respekt, og de skulle have en ordentlig erstatning svarende til ekspropriationslignende vilkår, så de kunne komme godt videre.

Så vil jeg godt over for hr. Morten Messerschmidt understrege, at vi jo her i Folketinget har nedsat en Granskningskommission, som skal kigge på hele det her spørgsmål, også for at belyse hele forløbet, og det arbejde følger jeg naturligvis med interesse og meget, meget tæt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er helt opmærksom på, at vi vil nedsætte en Granskningskommission, men det her handler bare om noget andet. Det handler om, at man ikke kan gøre indgreb i folks ejendom uden at følge de regler, som man har skrevet under på man vil overholde. Derfor giver det god mening at bede statens egen advokat, altså det advokatfirma, som staten, som regeringen jo benytter sig af i alle mulige andre sammenhænge – jeg vil nærmest sige, jeg har været blødsøden, da jeg skrev det i forslaget – om at foretage en vurdering af, hvilke minkavlere der har været udsat for ekspropriation, og hvilke der ikke har, og hvordan erstatningen står mål med det. Når man læser hr. Anders Kronborgs egne bemærkninger fra førstebehandlingen af L 77, vil jeg sige, at så understreger det da kun behovet for det.

Værsgo.

Jamen tak til hr. Morten Messerschmidt. Jeg synes faktisk i forhold til L 77, at vi havde en god og en konstruktiv debat herinde i Folketinget. Og jeg synes også, at hr. Morten Messerschmidt må anerkende, at der er jurister i det danske Justitsministerium, som i deres vurdering ikke mener, at et midlertidigt forbud mod mink i almindelighed vil udgøre ekspropriationslignende forhold.

Nu bliver det her kigget igennem af en granskningskommission. Vi har lavet en aftale, der tager hensyn til, at minkavlerne bliver behandlet ordentligt, og jeg har ikke hørt, at et parti som Venstre, Liberal Alliance, som hr. Morten Messerschmidt ellers normalt roser, har stillet synderligt med spørgsmål om det her. De har accepteret aftalen, som den ligger her, og bakket fuldstændig op omkring ordene.

Tak for det. Så er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan forstå på hr. Anders Kronborg, at intentionen er at stille de forhenværende minkavlere, som om der er tale om ekspropriation. Hvad er så årsagen til, at man ikke får det slået fast en gang for alle, for der kommer jo alt andet lige et efterspil? Der er jo nogle ting i forhold til ekspropriation, bl.a. i forhold til skatter og andre ting, som er interessante. Og derfor kunne jeg da godt forestille mig, at vi havner i en situation her, hvor de 113 mio. kr., man har sat af til skønsmæssige udgifter i forhold til at få eksproprieret, ikke rækker, hvis det er sådan, at hovedparten af minkavlerne skal i retten og have afgjort, om det her er ekspropriation eller ikke er ekspropriation.

Værsgo.

Det synes jeg nu er slået ganske grundigt fast i aftalen, men hr. Per Larsen og jeg kan selvfølgelig læse aftalen forskelligt. Jeg hæfter mig også ved, at det er en aftale, som Venstre har rost. Det er en aftale, som Liberal Alliance har rost, og de har tilsluttet sig aftalen. Det er en aftale, der er bred tilslutning til i Folketinget. Jeg synes i virkeligheden, at det er en rigtig vigtig sikkerhedsventil, at hvis folk gerne vil afkorte det i forhold til deres retsstilling, så kan de gå til domstolene. Så ved vi jo også alle sammen, at der i øjeblikket arbejdes utrolig hårdt for at sikre en både ordentlig og fair behandling af minkavlerne i forhold til den her helt særlige indsats med 75 medarbejdere, som kigger det her igennem. I tirsdags behandlede vi lovforslaget omkring det, og vi sidder og udvalgsbehandler det nu. Så jeg kan ikke genkende det billede, hr. Per Larsen tegner, altså at det her ikke skulle stå fuldstændig klart. Det er en fuldstændig klar og tydelig intention, at minkavlerne skal have en ordentlig og en fair erstatning.

Hr. Per Larsen.

Tak. Jeg synes ikke, at ordføreren svarer på mit spørgsmål. Ville det ikke være hensigtsmæssigt, også bare ud fra en økonomisk betragtning i forhold til de sagsomkostninger, der måtte kunne løbe på alle de her sager, at man en gang for alle fik slået fast, om der er tale om ekspropriation efter grundlovens bestemmelser, eller om der ikke er tale om ekspropriation efter grundlovens bestemmelser?

Værsgo.

For at svare fuldstændig præcist og kort på det inden for de 30 sekunder, jeg har til rådighed, vil jeg sige, at det jo er fuldstændig boret ud i Justitsministeriet. Så svaret er jo givet til hr. Per Larsen allerede én gang fra det kongelige danske justitsministerium.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.02.2021).

Værsgo til hr. Erling Bonnesen.

Tak for det, tak for ordet. Jeg kan med det samme sige, at vi i Venstre kan støtte det her beslutningsforslag, som foreligger. Minksagen er jo en kæmpe skandale, og selvfølgelig skal det undersøges til bunds. Skaden er sket, katastrofen er indtruffet: Regeringen har fjernet minkbranchen i Danmark, og det er regeringens ansvar. Vores demokrati og tilliden til folkestyret og myndighederne fortjener derfor, at der bliver placeret et ansvar. Det skylder vi de mange i branchen, der så at sige natten over mistede deres livsværk – et livsværk, som for manges vedkommende var blevet opbygget over flere generationer og også med enorm stolthed, og det var der al mulig grund til at være stolte over.

Aflivningen af alle danske mink skete som bekendt uden lovgrundlag, og det faglige grundlag var også meget tvivlsomt, man kan nærmest sige ikkeeksisterende. Danmark var det eneste land, hvor man aflivede alle mink, og ingen af de internationale organisationer, som Danmark normalt lytter til, anbefalede en total og forhastet afvikling af hele minkerhvervet.

For os i Venstre er det afgørende, at vi kommer helt til bunds i forløbet, der førte til afviklingen af et af Danmarks store eksporterhverv. Det virkede ærlig talt, som om regeringen ikke anede, hvor vidtgående en beslutning de tog hovedkulds uden at lytte til hverken Folketinget eller eksperter, som kunne få chancen for som normalt at udfordre beslutningen og grundlaget. Det var ganske enkelt beskæmmende at være vidne til. Minkavlerne har været udsat for et kæmpe overgreb og er nu tidligere minkavlere.

Jeg er glad for, at der nu er en granskningskommission på vej til at se på det juridiske, og jeg regner også med, at der kommer en ekspertgruppe, hvad den nu kommer til at hedde, der skal se nærmere på det faglige grundlag – eller manglen på samme, kan man sige.

Det har været og er for os i Venstre helt centralt, at der sikres fuld og hel erstatning for de tab, som regeringen har forvoldt. Det har vi også fået ind i den aftale om erstatning, som jo også har været debatteret allerede her under denne sag, og den aftale er så nu undervejs til at blive omsat til lov og bekendtgørelser. For os i Venstre har det været afgørende, at der er tale om erstatning. Den måde, regeringen lukkede hele erhvervet, branchen på, er for os og må være at sidestille med ekspropriation. Regeringen har forvoldt stor skade og fjernet hele minkbranchen. Regeringen skal betale regningen i stedet for at forsøge at løbe fra den. Regeringen sagde i overskrifter udadtil, at den ville betale fuld erstatning, men hvorfor har man så været fodslæbende? kunne man spørge.

En klar melding fra Venstre er, at de nu tidligere minkavlere og berørte tilknyttede følgeerhverv skal have fuld og hel erstatning, inklusive erstatning for, at deres erhverv er blevet fjernet af regeringen. Det er kun rimeligt. Regeringen har hverken haft juraen, økonomien eller politikken på plads i den her sag. Jeg er glad for, at vi i Venstre fik en aftale på plads om fuld og hel erstatning, der skal modsvare de tab, som regeringen har forvoldt, hverken mere eller mindre.

I det beslutningsforslag, B 143, som vi behandler her i dag, foreslås det, at Kammeradvokaten skal foretage en klar vurdering af, om det var ekspropriation, jævnfør grundlovens § 73, eller ej, da regeringen uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik vedtaget lovforslag nr. L 77. Når vi nu har fået erstatningsaftalen på plads, kan vi jo sige, at vi er kommet godt på vej, men det lovforslag, L 206, som skal udmønte erstatningsaftalen, er jo ikke endeligt på plads endnu. Det regner jeg dog med det kommer.

I Venstre har vi den holdning, at der, som jeg allerede har sagt, skal ydes fuld og hel erstatning, som modsvarer de tab, som regeringen har forvoldt. Det siger grundloven også. Sagen skal undersøges til bunds. Derfor støtter Venstre også, at Kammeradvokaten kan se på sagen og give sin vurdering. Nu bliver Kammeradvokaten nævnt, men der er selvfølgelig også nogle gange, hvor man skal antage en advokat, nogle, der ønsker, at det skal i udbud. Men skulle der nu være flertal for det, må vi tage en drøftelse om det. Men vi giver støtte til sagen. Tak.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er selvsagt glad for, at Venstre bakker op om det her beslutningsforslag, også selv om der så er indgået en aftale om erstatningsspørgsmålet. Er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i, at en fremtidig regering ved fremtidige sager selvfølgelig vil se tilbage på, hvordan man har håndteret tidligere ekspropriationer? Så hvis man på den her måde kan komme igennem, hvad der med stor sandsynlighed er en ekspropriation, uden egentlig at erkende det og på den måde også frarøve mindretallet i Folketinget de privilegier, man har for at udsætte ekspropriationen, så er det i virkeligheden et spørgsmål om, at man sætter en del af grundloven helt ud af kraft. Er hr. Erling Bonnesen ikke enig i det?

Værsgo.

Der må netop lige præcis ikke være slinger i sådan en situation her, for det her vedrører jo borgere, som vi alle sammen i hvert fald er enige om har slidt og slæbt i flere generationer for at opbygge et rigtig stolt erhverv, og så kommer man og fjerner det. Der kan man jo sige i alle mulige andre sager – om det er et lille jordstykke eller andre ting, hvor man kommer og fjerner det – at så er det ekspropriation, og så er det fuld erstatning, der modsvarer det. Der må i mine øjne bare ikke være slinger i valsen på det område, og derfor forsøger jeg også at være helt klar i mælet her.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det lykkes vældig godt, og det skal hr. Erling Bonnesen bestemt have tak for. Nu ved vi jo ikke, hvordan regeringens støttepartier stemmer. Forleden dag hørte vi jo både SF og De Radikale tilkendegive, at de også betragtede indgrebet som ekspropriativt. Vi ved ikke, hvordan de stemmer til det her forslag. Hvis nu det viser sig, at de stemmer nej, kan vi så regne med, at Venstre, også når vi har et borgerligt flertal efter næste folketingsvalg, stadig væk står fast på, at det her skal belyses til bunds?

Værsgo.

Jamen jeg kan stå inde for det, jeg står og siger nu. Og så er det jo altid – ved vi jo med politik – vanskeligt at give garantier, men jeg plejer ikke at være en, der løber fra mine ord.

Tak. Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til Venstres ordfører. Det er sådan set historieskrivning, der får mig til at tage ordet, når Venstres ordfører prøver at tegne et billede af, at regeringen i den her sag var fodslæbende i forhold til at give en ordentlig og fuld erstatning til minkavlerne. Jeg tror, det er en af de sager – i hvert fald af de sager, jeg har været med til at behandle i Folketinget – hvor der er blevet stillet flest spørgsmål og også er blevet givet rigtig mange svar retur i forbindelse med udvalgsarbejdet, fordi det var en svær og en kompleks problemstilling.

Men for nu at lede mig hen til mit spørgsmål: Vi har jo haft rigtig mange debatter om den her sag, både i udvalgsarbejdet og også her i Folketingssalen. Har Venstres ordfører nogen sinde hørt mig som Socialdemokratiets ordfører på området sige andet, end at minkavlerne naturligvis skal have en fuld og fair erstatning og kompensation?

Værsgo.

Jamen jeg anklager ikke den socialdemokratiske ordfører for urent trav, men så lad os få det ordnet. Lad os sige, at det er ekspropriation hele vejen igennem, og så er vi jo færdige med den her sag.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Der er ikke nogen fra SF, så den næste er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Hr. Erling Bonnesen mangler lige at spritte af. Tak.

Så er det fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg tror, at alle i dette Ting deler ønsket om at få en klar afgørelse af, hvorvidt det her var ekspropriation, og derfor undrer fremgangsmåden i det her forslag mig også en lillebitte smule. For der er jo kun én instans, der kan vurdere og afgøre, om det her indgreb var ekspropriation, og det er ikke Kammeradvokaten; det er jo domstolene.

Det er jo den eneste måde, hvorpå vi kan få vished om, om det var ekspropriation, altså hvis nogle af de her minkavlere rent faktisk indbringer deres sag for domstolen. Så vil der være en retspraksis, og så kan man bruge den i fremtidige domme og sager. Men en vurdering ved Kammeradvokaten har jo ikke større retsvirkning end en vurdering ved Justitsministeriet. Så derfor mener jeg bare ikke, at det her beslutningsforslag og en vurdering ved Kammeradvokaten i virkeligheden bidrager til det formål, som er forslagsstillernes ærinde i dag, nemlig at skabe en klarhed om, hvorvidt det var ekspropriation. For den klarhed kan vi kun få fra domstolene.

I forhold til erstatningen kan man sige, at fordi der har været den uklarhed, som Justitsministeriet jo også selv vedstår, altså ved at sige, at det generelt ikke er deres vurdering, at der ved afviklingen af minkerhvervet eller vedtagelsen af L 77 var tale om ekspropriation, men de kan ikke afvise, at det var der i enkelte tilfælde. Og derfor har man også valgt en erstatningsmodel, som giver fuld og hel erstatning til alle – så tvivlen sådan set kommer alle minkavlere i Danmark til gode. Alle bliver behandlet, som om det var ekspropriation, vel vidende at der er en gråzone, og at der sandsynligvis var tale om ekspropriation i nogle tilfælde, men at det er sandsynligt, at der ikke var det i andre tilfælde.

På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi vil selvfølgelig med lige så stor spænding som forslagsstillerne, tror jeg, følge de eventuelle sager, der vil blive indbragt for domstolene, og den afgørelse, der i så fald vil falde i de sager.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Nu noterede jeg mig jo med tilfredshed, at ordførerens partifælle hr. Andreas Steenberg forleden dag var enig med undertegnede i, at der var tale om et ekspropriativt indgreb – så langt, så godt. Det her handler jo ikke nødvendigvis om erstatning. Faktisk vil jeg sige, at som tingene ligger, så er erstatningselementet nok det mindste, for selv de minkavlere, der måske ikke måtte være omfattet af en ekspropriation, har jo fået erstatning, som hvis det havde været en ekspropriation, og de står således måske bedre, end de ellers ville, hvis de indbragte sagen for domstolene.

Det, der i særklasse er interessant, er, hvordan retspraksis vil udvikle sig. Fru Zenia Stampe har jo fuldstændig ret i, at det rigtige efter § 73, stk. 3, er, at den enkelte, der føler sig udsat for ekspropriation, anlægger sagen – men hvorfor skulle vedkommende gøre det, når vedkommende har fået en erstatning, som vedkommende var stillet, hvis der var tale om ekspropriation? Hvad er incitamentet? Hvad skulle påstanden være, fru Zenia Stampe?

Værsgo.

Jamen det er jo et godt spørgsmål – hvorfor skulle man gøre det? Og jeg kan så på samme måde spørge Dansk Folkeparti: Hvorfor er det så så vigtigt at få en vurdering, som alligevel ikke vil være en afgørelse, af spørgsmålet om, hvorvidt det var et ekspropriativt indgreb? For den afgørelse kan vi kun få fra domstolene; den kan vi ikke få fra Kammeradvokaten. Jeg er ikke jurist, men det er hr. Morten Messerschmidt, så det burde hr. Morten Messerschmidt jo også være den første til at vide, altså at det ikke er en juridisk rådgiver, som Kammeradvokaten er, der kan afgøre den her slags sager. Det kræver, at man indbringer den for domstolene.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Men vi kan ikke som Folketing indbringe sagen for domstolene. Det er kun de eksproprierede, der kan det. Vi har til gengæld en anden interesse i den her sag end de eksproprierede, for de eksproprierede har fået den erstatning, som de skal have; det må man lægge til grund. Vi har som Folketing en interesse i at få at vide, om der var tale om ekspropriation, fordi det er os – det er fru Zenia Stampe, det er undertegnede, og det er vores 177 kolleger – som er blevet frarøvet nogle regler som følge af § 73, stk. 2. Og hvis ikke vi får klarlagt, om det her var et ekspropriativt indgreb, så vil fremtidige regeringer jo kunne gøre det samme og altså på den måde sætte grundloven til side. Jeg er enig i, at Kammeradvokaten jo ikke er en domstol, men det er da væsentlig bedre i forhold til at nå det mål, som jeg tror vi begge to ønsker, end slet ikke at gøre noget. Så hvad agter fru Zenia Stampe at gøre i stedet for at støtte det her forslag?

Værsgo.

Men jeg kan ikke se, hvordan vi skulle blive klogere på det spørgsmål ved at få en udtalelse fra et privat advokatfirma, som vi så bruger i staten – vi bruger så også andre advokatfirmaer nu, men fra det advokatfirma, som vi jo i højeste grad bruger, nemlig Kammeradvokaten. Jeg kan ikke se, at det skulle bringe os nærmere en egentlig afgørelse af, hvorvidt det var ekspropriation, for vi har fået en vurdering fra Justitsministeriet. Man kan sige, at det kunne være, at de kom frem til den samme vurdering – men hvad, hvis de kom med en anden vurdering; hvor ville vi så stå? Ville man så mene, at Kammeradvokaten automatisk var en mere pålidelig kilde end Justitsministeriet? Det har jeg desværre ikke helt grundlag for at vurdere, men det ville jo stadig bringe os et sted hen, hvor det er meget usikkert. Derfor må vi jo håbe på, at der er nogle, der indbringer det for domstolene. Hvis de ikke gør det, er det jo så, fordi minkavlerne selv ikke har haft et behov for det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Oven på minksagen, eller midt i den, kan jeg da godt forstå at der kan være partier, der gør sig overvejelser om, hvad det er, der bør undersøges yderligere. Og jeg noterer mig, at der er en Granskningskommission, som kigger på det angående lovgrundlaget, at der er bestilt en advokatundersøgelse, som kigger på minknedgravningerne, og der er også en advokatundersøgelse, som skal kigge på det her actioncard i forbindelse med aflivningen af minkene. Og hvis vi i Enhedslisten ligesom skulle prioritere yderligere undersøgelser, var det en advokatundersøgelse af det skifte, der skete i strategi, hvor man jo startede i Nordjylland med at nedslagte syge mink, og så holdt man op med at nedslagte syge mink. Det havde så nogle konsekvenser, at man ændrede strategi. Og det er jo altid nemt at være bagklog, men jeg kan godt undre mig over, at man ændrede i sin strategi dér. Og hvis vi skulle prioritere at bruge yderligere kræfter på undersøgelser, er det altså det, som vi i Enhedslisten arbejder på kunne blive den næste undersøgelse. Det er på den baggrund, at vi ikke støtter det her forslag.

Jeg synes, fru Zenia Stampe havde nogle interessante bemærkninger for lidt siden om, at det jo egentlig er domstolene, der kan afgøre, om der er tale om ekspropriation eller ej. Og det her er jo så et forslag om, at Folketinget pålægger regeringen at bede Kammeradvokaten om at foretage en klar vurdering. Jeg ved ikke, om man kan bestille en uklar vurdering. Men jeg har noteret mig, at når man har sager, man er uenige om, er det tit, at man kan finde to jurister, som er uenige om en sag – det er faktisk ret udbredt. Så jeg ved ikke rigtig, hvad der ligger i, at det skal være en klar vurdering. For det kunne jo være, at man kom frem til, at det ikke var en helt klar vurdering, der blev givet til Folketinget, og så er vi jo egentlig lige vidt.

Nu er jeg ikke selv jurist, så derfor må jeg bare konstatere, at den erstatningsaftale, der er lavet, tager udgangspunkt i, at man giver en meget stor erstatning, som om det var ekspropriation. Og det er så en erstatningsaftale, som vi i Enhedslisten ikke har tilsluttet os, fordi vi syntes, at den var for gavmild.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg må indrømme, at det undrer mig meget at høre Enhedslistens ordfører, for jeg troede, Enhedslisten var et parti, som gik op i, at regler skulle følges, og at Folketingets grundlovssikrede rettigheder skulle beskyttes. Det her handler jo ikke om erstatningsudmålingen, for der har regeringen jo for at undgå, at man får en undersøgelse af den krænkelse af Folketingets rettigheder, sørget for at udbetale maks.-erstatning til alle, dem, der måtte være eksproprierede, og dem, der ikke måtte være eksproprierede. De får alle sammen ekspropriationserstatningen, hvilket betyder, at der er ingen af dem, der har en interesse i at anlægge sag ved domstolene, fordi de har fået det, som de skal have.

Dem, der har en interesse her, hr. Søren Egge Rasmussen, er os. Det er os, der er sat til at varetage vælgernes tillid, for i grundloven står der en række garantier og bestemmelser, som skal aktiveres, når Folketinget vælger at ekspropriere, og det er det, vi skal have belyst her, for der kommer jo ikke nogen retssager. Derfor vil jeg sige, at hvis indvendingen fra Enhedslistens side er, at det ikke skal være Kammeradvokaten, og at vi har brugt et adverbium, som ikke skulle være anvendt, så synes jeg nok, at vi kan komme hinanden lidt tættere. Hvem synes hr. Søren Egge Rasmussen så skal foretage den her vurdering? Eller mener Enhedslisten, at det er fløjtende ligegyldigt, om regeringen sjofler grundloven?

Tak, og værsgo.

Nej, det er ikke fløjtende ligegyldigt. Jeg reflekterer bare over den her minksag og ligesom vurderer, hvor det er, vi synes der skulle undersøges mere, og det er omkring strategiskiftet, for det jo var medvirkende til, at smitten kunne brede sig, så man endte med en kæmpe erstatningssag.

Hvis man nu havde fået taget hånd om det i Nordjylland; at man virkelig havde begrænset det geografisk; at vi var kommet frem til, at minkavlerne kunne slagte deres mink i efteråret; så kan det da godt være, at man efterfølgende var kommet frem til, at på grund af forskellige coronatyper kunne man ikke beholde minkavl i Danmark, men så var vi dog endt et sted, hvor det ikke var den her vilde erstatning, som Folketingets flertal er gået ind på at give til minkavlerne. Så det synes jeg egentlig er det vigtigste for os. Det er ikke, fordi vi ikke går ind for, at regler skal følges. Det er bare vores prioritering.

Værsgo.

Det her handler ikke om erstatning, for erstatningen er udbetalt. Det her handler ikke om strategiskifte, fordi det håndterer vi i underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen lige i øjeblikket. Det her handler om at få fastslået, om der var tale om ekspropriation, hvorved regeringen har tilsidesat bestemmelser i grundloven, som giver Folketingets mindretal privilegier til at udskyde loves ikrafttrædelse. Det er det, det handler om, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har kæmpet multiple kampe med medlemmer af Enhedslisten for at forsvare grundloven i forhold til EU. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at Enhedslisten ikke også nu står på grundlovens side og ikke engang svarer på det spørgsmål, jeg stiller: Hvis ikke Kammeradvokaten, hvem skal så?

Tak, og værsgo.

Jeg skal ikke kunne sige, om vi kan finde nogen advokater, der er bedre end Kammeradvokaten. De vil så komme frem til en eller anden vurdering, som så skal være en klar vurdering eller en uklar vurdering. Der må åbenbart ikke være nogen nuancer i det, og det synes jeg man nemt ville komme frem til. Så det er ikke vores ønske, at vi skal komme frem til at stemme for Dansk Folkepartis forslag.

Og så kan jeg forstå, at den her debat ikke bliver så lang, fordi hr. Morten Messerschmidt ikke vil være med til at behandle egne forslag i Folketingssalen, men prioriterer at komme i tv i stedet for.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Og så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt for at fremsætte det her forslag. Vi synes, det er helt på sin plads at få slået fast, om der er tale om ekspropriation eller ikke er tale om ekspropriation, og derfor støtter vi forslaget.

Det er et væsentligt spørgsmål, og det er klart, at det jo selvfølgelig også ud fra en økonomisk betragtning vil være klart billigst for staten og dermed skatteyderne at få slået fast en gang for alle, at det er sådan, det er. Og jeg undrer mig jo over, at man ikke rent faktuelt har sagt det fra starten af, altså at det her skal behandles totalt som ekspropriationssager. Det ville have været hensigtsmæssigt.

Så må jeg sige til ministeren, at jeg synes, at det efterhånden er en lille smule trættende, når ministeren efterhånden kører rundt med et ældgammelt papir, hvor der messes omkring grundlaget for at aflive minkene. Vi ved jo, efterfølgende, at der ikke var nogen, der rådgav regeringen til, ud fra et fagligt grundlag, at alle mink i Danmark skulle slås ihjel. Vi hørte, ret kort tid efter at beslutningen blev truffet, at ingen af dem, som man ellers burde rådføre sig med, mente, at der var noget grundlag for at slå alle minkene ihjel.

Lægemiddelstyrelsen afviste ret hurtigt, at der skulle være nogen som helst form for fare for vaccinerne. WHO havde den samme holdning, Statens Seruminstitut kom også efterfølgende til den konklusion. De gav i hvert fald ikke nogen rådgivning om, at minkene skulle slås ihjel. Så sent som om mandagen i den uge, hvor man traf beslutningen, sad Kåre Mølbak, er jeg bekendt med, uden for referat, og forhandlede med minkbranchen om, hvorvidt man skulle fortsætte uændret med minkavl i Danmark uden at slå yderligere dyr ihjel. Eller om man skulle drosle ned, sådan så man kun beholdt avlsdyrene.

Så i forhold til rådgivning – eller mangel på rådgivning – om det der med at slå alle mink ihjel: Man må bare sige, at der ikke var nogen rådgivning om det. Jeg har i hvert fald ikke set nogen, der har rådgivet om det, og derfor irriterer det mig lidt, at ministeren gang på gang bliver ved med at påpege, at det var en nødvendighed, for det var det ikke. Det var en politisk beslutning, men nødvendigt var det ikke. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for det, og tak til Konservatives ordfører for at løfte blikket og se et noget større perspektiv end det, vi hører fra venstrefløjens ordfører, der ikke kan tale om andet end erstatning. Det, det handler om, er vores alle sammens grundlov, som vi har forpligtet hinanden på at overholde. Og derfor vil jeg bare høre, som jeg spurgte Venstres ordfører, om vi kan regne med – når der efter et folketingsvalg er blåt flertal – at vi stadig væk er enige om, at det her skal undersøges, sådan at vi fremadrettet i andre sager præcis hvad, hvad retspraksis er for, hvordan vi forstår § 73.

Værsgo.

Jamen det er helt sikkert. Altså, det her er jo en voldsomt, voldsomt stor sag til 19 mia. kr. eller deromkring, og det er helt essentielt at vide, om der er tale om ekspropriation, eller om der ikke er. Og det vil vi selvfølgelig holde fast i til evig tid.

Fint, tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak. Vi støtter også beslutningsforslaget. Der er ingen tvivl om, at der er tale om ekspropriation, når minkavlerne bliver bedt om at foretage ulovlige indgreb og ødelagde deres indtjeningsgrundlag. Sagt på en anden måde: Hvad ville ellers være ekspropriation, hvis ikke det er en ulovlig nedlæggelse af et helt erhverv?

Derfor er det også noget af et uærligt trick, når regeringen bevidst har forsøgt at undgå enhver indrømmelse af, at der er tale om ekspropriation. Hvis ikke man afstår sin ejendom, når man dræber sine dyr, hvornår er det så ekspropriation? Det gør regeringen dels for at styre fortællingen, men også for at sikre, at så mange minkavlere som muligt føler sig tvunget til at vælge regeringens erstatningspakke frem for at støtte deres krav direkte på grundloven.

For de minkavlere, der ikke ønsker regeringens erstatningspakker, skal først dokumentere, at der er tale om ekspropriation i det konkrete tilfælde, eftersom regeringen ikke vil indrømme det. Og det er en overordentlig vanskelig opgave for en minkavler, der allerede står i en situation med dyb usikkerhed om fremtiden, også selv om det er soleklart, at der må være tale om ekspropriation.

Så derfor vil det være godt at få det slået fast en gang for alle. Og Nye Borgerlige støtter som sagt beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance, så derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand.

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. Citat slut.

Sådan lyder grundlovens § 73. Den har vi alle sammen givet hinanden skriftlig håndslag på vi vil honorere og overholde. Det handler altså ikke kun om ekspropriation og erstatning. Det handler om nogle processuelle regler, nogle retsgarantier, som står direkte i grundloven; nogle betingelser for, hvornår man kan ekspropriere, nemlig når hensynet til almenvellet taler for det. Men også nogle garantier for, at et mindretal i Folketinget kan udskyde en ekspropriation.

Erstatningen er nu håndteret ved den aftale, som regeringen har indgået med et stort flertal i Folketinget. Den kan man i bedste fald sige måske tilgodeser nogle, som om de var blevet eksproprieret uden i virkeligheden at være det. Men det største problem ved den aftale er, at den fratager alle minkavlerne incitamentet til at anlægge den sag, som de efter grundlovens § 73 har mulighed for at anlægge for at få afklaret, om et indgreb var ekspropriativt. Der er ikke nogen, der har incitament til det, for de har allerede fået den maksimale erstatning, som de ville få udbetalt, hvis de vandt en sådan sag. Så hvorfor bruge pengene på det?

Vi i Folketinget, alle 179, burde derimod have en interesse i at håndhæve og honorere hensynet til almenvellet, hensynet til minoritetsbeskyttelse og de øvrige ting i den bestemmelse, som jeg lige læste op. Derfor handler forslaget i dag ikke om at få klarlagt, hvorvidt der er nogen, der skal have udbetalt mere i erstatning, end de har fået. Det handler om at sikre, at vi har en regering, der overholder grundloven, og at vi har et Folketing, der kontrollerer, om regeringen overholder grundloven.

Derfor må man sige, at det godt nok er en trist dag for folkestyret. For har vi hørt andet fra de røde partier end snak om ekspropriationserstatningen? Nej, for det er nemlig blevet det hold kæft-bolsje, man anvender, for at vi, der er et mindretal i folketinget, men jo betragtelig mere end det kvalificerede mindretal, der er omtalt i § 73, kan få undersøgt, om regeringen har overholdt grundlovens § 73.

Så er det rigtigt, at der er nedsat en granskningskommision. Jeg sidder selv i det forberedende udvalg og mindes ikke, at ekspropriationsspørgsmålet indgår i kommissoriet. Jeg ved ikke, om man skal forstå de røde partier sådan, at det er et ønske fra deres side. For vi vil i hvert fald meget gerne udvide. Det her handler om noget helt fundamentalt: Om vi stadig væk står ved det løfte, vi gav hinanden, da vi blev valgt til Folketinget, om, at vi på tværs af partiforskelle, på tværs af uenigheder, på tværs af fejl, som måtte blive begået, så alligevel alle sammen står på mål for den grundlov, som alt herinde hviler på.

Det er det, det handler om. Og når jeg hører Det Radikale Venstre – der åbenbart ikke har fundet lejlighed til at blive under hele debatten – sige, at det må domstolene jo afgøre, så spørger jeg tilbage: Jamen hvem så? Kan vi få et kvalificeret bud?

Når jeg hører Enhedslisten sætte spørgsmålstegn ved, om Kammeradvokaten overhovedet er den rigtige til at vurdere det her, så siger jeg, at det kan da godt være. Men hvem så? Svar får vi ikke. Er det virkelig dertil, man er kommet, at man er villig til at forsvare en regering, at man helt har glemt at være Folketing, at man helt har glemt, at det, vi gør i dag, vil lyde som et ekko for eftertiden, at den praksis, vi sætter i dag, vil efterfølgende regeringer også kunne følge? For så er det godt nok en dårlig dag for folkestyret.

Jeg håber af mange årsager, at vi efter et folketingsvalg får et nyt flertal, som frimodigt og oprigtigt vil stå vagt om grundloven og de grundlæggende principper, som hele det danske demokrati hviler på. Og det er ikke bare juristeri og teknikaliteter, om det her indgreb over for minkavlerne – hvad end det er over for dem alle eller over for få – gennemføres efter grundlovens § 3 eller § 73, for det handler om at stå vagt om de garantier, vi har sværget over for hinanden at ville holde. Hvor er vi henne, hvis det er sådan, at man kan sjusse sig igennem det og på den måde sørge for, at går den, så går den? Ja, der var godt nok en mindretalsgaranti om, at to femtedele af Folketinget skulle kunne udskyde en lov, men vi har flertal i Folketinget, som forhindrer, at mindretallet kan undersøge om deres ret er blevet sat til side. Hvor er vi henne? Er det virkelig en praksis, som ministeren ønsker man skal udsætte ham for den dag, han ikke selv er minister? Det nægter jeg ganske enkelt at tro.

Derfor vil jeg, man kan kalde mig naiv, men dog alligevel mane til, at alle 179 medlemmer kigger dybt ind i sig selv og overvejer, om ikke den her sag måske alligevel for vores skyld og for demokratiets skyld, men måske først og fremmest for de efterfølgende regeringers skyld fortjener at blive belyst. Det handler ikke om at etablere en undersøgelse, om regeringen havde en lovhjemmel eller ej, for vi ved med overvejende sandsynlighed, at det forelå der ikke. Så kan der være undskyldende omstændigheder, og dem brugte ministeren meget tid på i sin tale. Det skal jeg slet ikke afvise. Det er jo det, Granskningskommissionen skal finde ud af.

Men på den her måde at se bort fra de mindretalsgarantier, som gælder for Folketinget, er simpelt hen ikke demokratisk anstændigt. Derfor vil jeg meget mane til, at regeringen og dens støttepartier besinder sig og, inden vi når til afstemning om det her, giver en melding på, hvordan vi får afklaret, hvorvidt der var tale om hel eller delvis ekspropriation. For kommer vi til en afstemning, hvor flertallet af de knapper, der lyser, vil være røde som flertallets partitilhørsforhold, skriver jeg godt nok ind på en kedelig side i historiebogen. Tak, formand.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tusind tak til hr. Morten Messerschmidt. Jeg er glad for, at vi kan få den her debat i salen, for det er jo her i Folketingssalen, at vi for alvor kan gøre en forskel og diskutere politik med hinanden. Derfor vil jeg også godt tilkendegive, at jeg er ærgerlig over, at jeg ikke her efterfølgende kan lytte til den debat om det beslutningsforslag, som hr. Morten Messerschmidt har trukket tilbage, nemlig debatten om bomtrawl, men jeg kan se på de sociale medier, at hr. Morten Messerschmidt skal deltage i en debat på DR her kl. 20.00, hvilket jeg så må formode, hr. Morten Messerschmidt prioriterer højere end at stå her i rigets sal og diskutere vigtige politiske spørgsmål. Men vi har heldigvis tid til at gøre det her forslag færdigt og få en rigtig god og saglig debat om det.

Jeg bliver en lille smule forvirret, når hr. Morten Messerschmidt gør det her til grunden til, at Dansk Folkeparti ikke var med i den her brede aftale om erstatning til minkavlerne. Det er ikke mere end 2 dage siden, at vi stod og behandlede L 206, og hr. Morten Messerschmidt var selv til stede, og Dansk Folkepartis ordfører var til stede. Og som jeg hørte argumentationen fra Dansk Folkepartis ordfører, gik den netop på, at Dansk Folkepartis ordfører mente, at den her ordning og den her aftale, som man har lavet med et bredt flertal i Folketinget, var blevet for dyr. Vil hr. Morten Messerschmidt fortælle, om det er korrekt?

Værsgo, ordføreren.

Ja, det mener jeg flugter ganske fint med det, jeg lige sagde. Man har udbetalt en erstatning til alle de tidligere minkavlere, der er på niveau med, at de er blevet eksproprieret. Hvis ordføreren hørte sin egen minister tale tidligere, ville han have hørt, at han sagde, at man ikke med sikkerhed kan sige, om alle minkavlere er blevet eksproprieret, men at nogle nok er. Det vil sige, at der er nogle, der ikke er det. Hvis de, der ikke er blevet eksproprieret, skal stilles økonomisk efter reglerne, hvilket ville være det almindelige, altså efter grundlovens § 3, skal de ikke have ekspropriationserstatning. Jeg går ud fra, at hr. Anders Kronborg er bekendt med praksis på ekspropriationsområdet, nemlig at niveauet er højere end den almene erstatning. Derfor er det jo fuldstændig rigtigt, at hvis alle bliver stillet, som om de er blevet eksproprieret, selv dem, der ikke er eksproprieret, bliver udgiften højere.

Ordføreren.

Det, vi også diskuterer her, er, om borgerne, minkavlerne, får en fair og rimelig erstatning. Og der må jeg bare tillade mig også at konstatere, hvilket både Dansk Folkepartis ordfører i tirsdags og den ordfører fra Dansk Folkeparti, der er på talerstolen her i dag, bekræfter, at det faktisk er en rigtig flot aftale, der er blevet lavet i forhold til minkavlerne, og også en rimelig aftale, der er blevet lavet bredt i Folketinget. Det kan jeg vel godt tillade mig at konstatere, selv om vi er uenige i forhold til juraen.

Ordføreren.

Jeg må sige, at det er chokerende, at hr. Anders Kronborg endnu ikke har fattet, hvad det er, vi taler om. Vi taler ikke om erstatningsudmåling. Vi taler om de principper, som følger af grundlovens § 73, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, som hr. Anders Kronborg har skrevet under på at ville overholde. Det gælder bl.a., at man kun kan ekspropriere, hvis almenvellet taler for det. Det handler om, at der er et mindretal i Folketinget, der kan udskyde en ekspropriationslov til efter afholdelsen af et folketingsvalg. Alle de ting har hr. Anders Kronborg ved sin stemme frataget mindretallet i Folketinget muligheden for at udøve – fordi han ikke vil bringe til klarhed, hvorvidt det indgreb, han støtter, var ekspropriativt eller ej.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg forstår, at det sidste punkt på dagsordenen er udgået, fordi det er trukket tilbage.