Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2020-21

Samrådsspørgsmål AP

Ministeren gav i forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat F34 (samling 2020-21) om atomvåben udtryk for at han tillægger våbenkontrolinstansen stor betydning. Den indsats har ifølge ministeren i en årrække været bortprioriteret af tidligere regeringer, men dette indsats vil blive opprioriteret i Udenrigsministeriet. I august 2021 afvikles den 10. gennemgangskonference for ikke-spredningstraktaten (NPT-aftalen) og her vil regeringen gør sit for at arbejde aktivt for styrkelse af regimet. Det er den vej, vi fra regeringens side finder farbar, udtalte ministeren. I den forbindelse bedes ministeren svar på følgende spørgsmål: - Hvilke initiativer vil ministeren tage i forbindelse med den 10. gennemgangskonference om ikke-spredningstraktaten, ikke mindst med hensyn til med traktatens artikel 6* i traktaten om at begrænse atomvåbenarsenalerne? Og hvilken rolle mener ministeren, at de 16 lande bag Stockholminitiativet, kan spille i denne sammenhæng? - Mener ministeren at FN’s forbudstraktat, der er vedtaget af 122 lande og tiltrådt af 54 lande fungere som et supplement til arbejdet med at vitalisere ikke-spredningsaftalen (NPT-aftalen)? - Vil ministeren lade uvildige folkeretslige eksperter undersøge, om en tilslutning til FN’s forbudstraktat er i konflikt med dansk NATO-medlemskab? - Vil ministeren foranledige at Danmark deltager som observatør i mødet mellem de lande, som har tilsluttet sig forbudstraktaten, ved det første planlagte møde i Wien den 12. - 14. januar 2022? * Artikel 6 i Traktaten fra 1. juli 1968 om ikke spredning af kernevåben: Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol. (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1969/23 )
Dato: 21-05-2021
Status: Besvaret
Emne: udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 25-06-2021 kl. 10:00

Filer

Dokumentdato: 21-05-2021
Modtaget: 21-05-2021
Omdelt: 21-05-2021

Samrådsspm. om ikke-spredningstraktaten (NPT-aftalen), til udenrigsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version