Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2020-21

Spørgsmål 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.
Dato: 16-09-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne: kommunale skatter

Endeligt svar

Dokumentdato: 14-10-2021
Modtaget: 14-10-2021
Omdelt: 15-10-2021

SAU alm. del - svar på spm. 699 om, hvilket princip, regeringen i udkastet til lovforslaget, har forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne, jf. udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven, fra skatteministeren

SAU alm. del - svar på spm. 699 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 16-09-2021
Modtaget: 16-09-2021
Omdelt: 16-09-2021

Spm. om, hvilket princip, regeringen i udkastet til lovforslaget, har forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne, jf. udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version