Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
16. september 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 699
I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingslo
ven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspro
miller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger
vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives
det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et
samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet
med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen
af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med
dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes
andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye
beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige
aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan
ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den
beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet
mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have
fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige be
skatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede
satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet
til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dæk
ningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1