Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at visse personer kan være tiltalt i flere hundrede straffesagsovertrædelser, før sagerne kommer for retten, herunder bedes ministeren redegøre for:
- Hvordan det kan lade sig gøre, at én person tilsyneladende er tiltalt for over 200 overtrædelser, førend vedkommende bliver stillet for en dommer,
- Om regeringen i højere grad vil udfordre de internationale konventioner, der gør, at Danmark giver strafrabat i sager, hvor sagsbehandlingstiden har været lang,
- Om der er noget strukturelt i det danske retsvæsen, som ministeren vil ændre, og i givet fald hvad og hvordan?
Der henvises til artiklen: ”Ung mand tiltalt for 270 forhold i retten: Chokeret politiker vil have justitsminister i samråd”, fyens.dk, den 10. marts 2021.
Dato: 17-03-2021
Status: Besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet, retspleje og domstole
Afholdelse af samrådet: Retsudvalget 06-05-2021 kl. 10:15