Som de nye regler for ansøgning om indvindingstilladelser på havet er bygget op, skal virksomhederne, uden at kende fremtiden, ”gætte” på en fremtidig volumen, der forventes at kunne omsættes, men de er samtidig begrænset af, at de, hvis de gætter for højt, vil skulle betale en meget høj årlig minimumsafgift. Dette begrænser virksomhederne til kun at søge på den forretning, man umiddelbart håber på at kunne skabe, og tilladelserne indeholder derfor ikke megen fleksibilitet til at kunne tilpasse sig markedet for nye kunder/øget efterspørgsel uden nye dyre og tidskrævende undersøgelser. Umiddelbart må der være sammenfaldende interesser imellem ønsket om stigende indtægt til staten og virksomhedernes ønske om en fleksibilitet, der kan åbne mulighed for at øge forretningen, hvis potentialet opstår. Hvordan ser ministeren, at en virksomhed, når den ikke ved, om den opnår ret til indvinding eller ej, bliver i stand til at fremskrive et salg af varen de første par år, og hvordan sikrer ministeren fleksibilitet i de årlige indvindingsmængder, der giver virksomhederne mulighed for at opdyrke et nyt marked og indgå langsigtede aftaler med flere/nye kunder i løbet af en indvindingsperiode på kun 10 år?
Dato: 16-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
råstoffer og skovbrug