Kan ministeren oplyse, om Indfødsretskontoret i deres afslag anfører, at der er adgang til domstolsprøvelse af om folkeretlige forpligtelser er krænket og i benægtende fald om Indfødsretskontoret fremover vil sørge for, at adgang til indbringelse for de ordinære domstole af konventionsovertrædelse fremgår af Indfødsretskontorets afslag, jf. Højesteretsdom af den 13. september 2013, hvor det anføres, at ”En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse” og Højesteretsdom afsagt den 9. maj 2017, hvor det fremgår, at ”Højesteret fastslog herefter, at en ansøger, der ikke er medtaget på et lovforslag om indfødsret, kan få prøvet ved domstolene, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse.” samt Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020, hvor landsretten fandt, at det var diskrimination på grund af handicap, at nægte indfødsret til en person med handicap i 2015, som ikke opfyldte selvforsørgelseskravet i naturalisationscirkulæret, fordi han havde været i fleksjob og var blevet uforskyldt ledig. Den pågældende blev derfor tilkendt en godtgørelse?
Dato: 22-03-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering