Vil ministeren i forlængelse af »Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget«, IFU alm. del – bilag 204, udarbejdet af Folketingets Lovsekretariatet den 6. september 2021, redegøre for lovarbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, herunder hvorvidt de »praktiske vanskeligheder«, der nævnes i notatet, ved Folketingets individuelle behandling og afstemning om de enkelte ansøgere, ikke netop var grundlovsgivernes intention med bestemmelsen, og om regeringen således omgår grundloven med diverse »praktiske hensyn« under henvisning til det massive antal af ansøgere? Endelig bedes ministeren svare på, om ministeren tror, at grundlovsgiverne indførte bestemmelsen om Folketingets behandling af indfødsret til udlændinge med henblik på at give hundredtusindvis af migranter og efterkommere fra Mellemøsten og Afrika dansk indfødsret?
Dato: 01-10-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering