IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om redegørelse for lovarbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, til justitsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

28. oktober 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Laura Hvass Jørgensen

Sagsnr.: 2021-0032/10-0020

Dok.:

2159335

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 182 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsrets-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 182 (Alm. del), som Folketin-

gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. oktober 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter

Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om redegørelse for lovarbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 182 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af »Notat om behandlingen af lov-

forslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indføds-

retsudvalget«, IFU alm. del – bilag 204, udarbejdet af Folketin-

gets Lovsekretariatet den 6. september 2021, redegøre for lov-

arbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, herunder hvor-

vidt de »praktiske vanskeligheder«, der nævnes i notatet, ved

Folketingets individuelle behandling og afstemning om de en-

kelte ansøgere, ikke netop var grundlovsgivernes intention med

bestemmelsen, og om regeringen således omgår grundloven

med diverse »praktiske hensyn« under henvisning til det mas-

sive antal af ansøgere? Endelig bedes ministeren svare på, om

ministeren tror, at grundlovsgiverne indførte bestemmelsen om

Folketingets behandling af indfødsret til udlændinge med hen-

blik på at give hundredtusindvis af migranter og efterkommere

fra Mellemøsten og Afrika dansk indfødsret?”

Svar

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ”[i]ngen udlænding kan få ind-

fødsret uden ved lov”. Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige ændrin-

ger til 1849-grundlovens § 54, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven

med Kommentarer (2015), side 305.

Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke over-

lades til administrative (eller judicielle) myndigheder at træffe afgørelse om

tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse perso-

ner. Det forhold, at indfødsret til en udlænding skal meddeles ved lov, inde-

bærer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret. Meddelelse af indføds-

ret er således et politisk spørgsmål, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl.,

a.st., og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave (2001), side 98.

Grundlovens § 44, stk. 1, er imidlertid ikke til hinder for, at der ved lov

fastsættes bestemmelse om, at indfødsret automatisk opnås, når visse faste

kendsgerninger er til stede, ligesom bestemmelsen ikke er til hinder for fast-

sættelse af regler om, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at

erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt, jf. Jens

Peter Christensen m.fl., a.st., side 306, og Henrik Zahle, a.st., side 10 f.

I beretningen fra forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49 ses spørgsmålet om

individuel behandling og afstemning om enkelte ansøgere om indfødsret i

Side 2/4

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om redegørelse for lovarbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, til justitsministeren

forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets med-

delelse ikke at være blevet berørt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har

oplyst følgende:

”Behandlingen af ansøgninger om naturalisation har igennem

mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i en

aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at

en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-

lelse. En sådan aftale udmøntes i en cirkulæreskrivelse om na-

turalisation, der beskriver de betingelser, der skal være opfyldt

for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være op-

fyldt for, at en ansøger forelægges for Indfødsretsudvalget. Se-

nest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen med

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny

aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation be-

handles af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter ret-

ningslinjerne og betingelserne i den for ansøgningen gældende

cirkulæreskrivelse om naturalisation. Ved Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets behandling af ansøgninger om statsborger-

skab ved naturalisation er der ikke tale om afgørelser i henhold

til lov, men om forberedelse af lovforslag. Lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange årligt af

ministeriet.

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en

ansøger om statsborgerskab opfylder de fastsatte betingelser i

cirkulæreskrivelsen om naturalisation, optages ansøgeren på det

førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis mi-

nisteriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte be-

tingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles an-

søgeren, at betingelserne for at blive dansk statsborger ikke er

opfyldt. En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at blive

dansk statsborger, medtages kun på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har

meddelt dispensation fra en eller flere af betingelserne i cirku-

læreskrivelsen.

Der er i perioden fra den 1. januar 2019 til den 15. oktober 2021

blevet optaget 10.285 personer, på en lov om indfødsrets med-

delelse.

Side 3/4

IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: MFU spm. om redegørelse for lovarbejdet og forarbejderne til grundlovens § 44, til justitsministeren

Det bemærkes, at det nævnte tal ikke er udtryk for, hvor mange

personer der er blevet danske statsborgere. Det skyldes, at der

for en række ansøgere stilles krav om, at de skal deltage i en

grundlovsceremoni. Hvis de ikke inden for to år deltager i en

ceremoni, eller hvis de ikke frem til tidspunktet for ceremonien

opfylder de nødvendige betingelser, erhverver de ikke dansk

statsborgerskab.”

Det bemærkes, at N.F.S. Grundtvig under forhandlingerne på Rigsdagen

1848-49 stillede forslag om, at ”[i]ngen Tydsker eller anden Udlænding kan

faae dansk Indfødsret uden ved Lov, men Svenskere og

Nordmænd skulle, ligesom Islændere og Færinger, agtes for Indfødte, naar

de have fast Ophold i Riget.” Forslaget blev ikke gennemført. Forhandlin-

gerne på Rigsdagen 1848-49 ses ikke herudover at omtale spørgsmålet om

naturalisation af udlændinge fra bestemte lande.

Side 4/4