Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 384 (2019-20) af tabel 3, at stigende beskatning af erhverv mindsker de disponible indkomster med samme procentandel for alle indkomstdeciler. Det fremgår eksplicit, at ”Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale…”. Vil ministeren redegøre for følgende forhold:
a) Hvad er belægget for, at en bankskat antages at medføre nedvæltning i lønningerne for alle personer i indkomstfordelingen og ikke blot de ansatte i finanssektoren? Der henvises til svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 (2019-20), hvor der står ”Desuden er der indikationer på, at der er en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte i den finansielle sektor er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med tilsvarende uddannelser mv.”
b) Hvorfor antages det, at en bankskat medvirker til en nedvæltning i lønnen, og ikke en overvæltning i priserne? Det fremgår således af svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 FIU (2019-20), at ”Den finansielle sektor må forventes kun i mindre grad at være udlandskonkurrerende. For de indenlandsk konkurrerende erhverv vil byrden også ved inputskatter kunne overvæltes i højere priser.”
c) Det fremgår tillige af svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 FIU (2019-20), at ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist, at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indikere at der er overnormal profit i sektoren. […] Derfor vurderes fuld overvæltning (eller fuld lønnedvæltning) ikke at være et sandsynligt scenarie.” Er de i tabel 3 -0,17 pct. i disponibel indkomst ved en bankskat et nettotal efter, at man har indregnet den del af incidensen, som kapitalejerne betaler, eller har man helt set bort fra den incidens, der vedrører kapitalejerne?
Dato: 15-02-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
økonomi