Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
15. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 145
Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 384 (2019-20) af tabel 3, at stigende
beskatning af erhverv mindsker de disponible indkomster med samme procentandel for
alle indkomstdeciler. Det fremgår eksplicit, at ”Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder
selskabsskatter, afgifter mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne
i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale…”. Vil
ministeren redegøre for følgende forhold:
a) Hvad er belægget for, at en bankskat antages at medføre nedvæltning i lønningerne
for alle personer i indkomstfordelingen og ikke blot de ansatte i finanssektoren? Der
henvises til svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 (2019-20), hvor der står ”Desuden er
der indikationer på, at der er en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de
ansatte i den finansielle sektor er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med
tilsvarende uddannelser mv.”
b) Hvorfor antages det, at en bankskat medvirker til en nedvæltning i lønnen, og ikke
en overvæltning i priserne? Det fremgår således af svar på FIU alm. del - spørgsmål
325 FIU (2019-20), at ”Den finansielle sektor må forventes kun i mindre grad at være
udlandskonkurrerende. For de indenlandsk konkurrerende erhverv vil byrden også ved
inputskatter kunne overvæltes i højere priser.”
c) Det fremgår tillige af svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 FIU (2019-20), at ”Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist,
at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indike-
re at der er overnormal profit i sektoren. […] Derfor vurderes fuld overvæltning (eller
fuld lønnedvæltning) ikke at være et sandsynligt scenarie.” Er de i tabel 3 -0,17 pct. i
disponibel indkomst ved en bankskat et nettotal efter, at man har indregnet den del af
incidensen, som kapitalejerne betaler, eller har man helt set bort fra den incidens, der
vedrører kapitalejerne?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
På udvalgets vegne
Jens Joel
formand
1/1