Fredag d.19. februar omkom en tagdækker ved fald fra et tag i ca. 4 meters højde. Der var ingen sikring mod nedstyrtning, fordi reglerne åbner op for, at det kan undlades under visse omstændigheder.
Området reguleres af »Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr.1989«, paragrafferne 37 og 38. I paragraf 37 er der et generelt krav om der overalt i bygninger, på arbejdsdæk m.v effektivt sikres mod ned- og gennemstyrtning. Uanset faldhøjden.
Paragraf 38 er en særparagraf, der kun omhandler risikoen for ned- og gennemstyrtning ved arbejde på tage. Der laves her to væsentlige undtagelser fra hovedreglen i § 37:
1. Ved taghældning på under 15 grader må der arbejdes op til 3,5 meter uden rækværk eller anden sikring. På skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold kan denne grænse hæves til 5 meter.
2. Ved tage med hældning over 15 grader og en tagfod over 2 meter over det omgivende underlag kan der arbejdes uden sikring hvis der ikke foregår arbejde eller færdsel i over 5 meters højde.
Det virker meget ulogisk, at man gerne må risikere et fald på op til 5 meter, når man arbejder på et tag, mens der slet ikke må være faldfare andre steder på et byggeri.
Uklarheden går igen i Bekendtgørelsen, AT-vejledningen og Branchevejledning om Tagdækning fra BFA Bygge og Anlæg.
På baggrund af ovenstående bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
A. Hvad mener ministeren om, at der er uklarhed i reglerne?
B. Hvad mener ministeren om, at parterne tilsyneladende har overført formuleret uklarheden i Branchevejledningen?
C. Hvad vil ministeren gøre for at skabe sammenhæng i reglerne, så de beskytter bedst muligt og dermed undgå, at lignende alvorlige arbejdsulykker sker i fremtiden?
Dato: 01-03-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmiljø og arbejdsskader