Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2021
J.nr. 20215200106
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
279 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 279:
”Fredag
d. 19. februar omkom en tagdækker ved fald fra et tag i ca. 4 meters højde.
Der var ingen sikring mod nedstyrtning, fordi reglerne åbner op for, at det kan und-
lades under visse omstændigheder.
Området reguleres af »Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr.1989«, pa-
ragrafferne 37 og 38. I paragraf 37 er der et generelt krav om der overalt i bygnin-
ger, på arbejdsdæk m.v. effektivt sikres mod ned- og gennemstyrtning. Uanset fald-
højden. Paragraf 38 er en særparagraf, der kun omhandler risikoen for ned- og gen-
nemstyrtning ved arbejde på tage. Der laves her to væsentlige undtagelser fra ho-
vedreglen i § 37:
1. Ved taghældning på under 15 grader må der arbejdes op til 3,5 meter uden ræk-
værk eller anden sikring. På skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrfor-
hold kan denne grænse hæves til 5 meter.
2. Ved tage med hældning over 15 grader og en tagfod over 2 meter over det omgi-
vende underlag kan der arbejdes uden sikring hvis der ikke foregår arbejde eller
færdsel i over 5 meters højde.
Det virker meget ulogisk, at man gerne må risikere et fald på op til 5 meter, når
man arbejder på et tag, mens der slet ikke må være faldfare andre steder på et byg-
geri. Uklarheden går igen i Bekendtgørelsen, AT-vejledningen og Branchevejled-
ning om Tagdækning fra BFA Bygge og Anlæg.
På baggrund af ovenstående bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
A. Hvad mener ministeren om, at der er uklarhed i reglerne?