FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Notat

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapport og

udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021, samt

proces for EU-landenes genopretningsplaner

Indledning

7. december 2020

Kommissionen offentliggjorde 17. september 2020 sin årlige strategi for bæredyg-

tig vækst for 2021, der sammen med Kommissionens pakke af 18. november 2020

med varslingsrapporten under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for

2021

markerer starten på det europæiske semester for 2021.

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år. Formålet er, at landenes nationale økonomi-

ske politik, herunder de nationale finanslove, tager højde for det europæiske seme-

ster.

Den normale proces for det europæiske semester fremgår af

bilag 1.

Strategien for bæredygtig vækst for 2021

Det europæiske semester indledes hvert år med offentliggørelsen af Kommissio-

nens årlige strategi for bæredygtig vækst (ASGS) året forinden. Offentliggørelsen

af strategien for bæredygtig vækst den 17. september lå i år tidligere end normalt

(ASGS’en offentliggøres normalt i november), da Kommissionen med strategien

for 2021 ønskede at præsentere sine overordnede prioriteter for den økonomiske

politik i EU forud for EU-landenes offentliggørelse af genopretningsplaner under

genopretningsfaciliteten (kan indsendes fra 15. oktober 2020 og frem til 30. april

2021).

I Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021, fastholdes priorite-

terne fra 2020 for det økonomiske samarbejde i 2021. Kommissionen fastlægger

således følgende prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2021:



Bæredygtighed:

Kommissionen fremhæver, at genopretningen efter COVID-19-krisen giver

mulighed for at accelerere overgangen til klimaneutralitet i 2050. EU-landenes

genopretningsplaner skal understøtte DER-aftalen om et klimamål på 30 pct.

for den flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrumentet, målet om

Pakken indeholder også en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som behandles i EPSCO.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 2 af 23

klimaneutralitet i 2050 og et kommende styrket reduktionsmål for 2030. Kom-

missionen opfordrer generelt EU-landene til at gennemføre tiltag inden for

bl.a. vedvarende energi, bæredygtig transport, cirkulær økonomi og biodiversi-

tet.



Produktivitet og digitalisering:

Kommissionen opfordrer også til at benytte genopretningen til at fremme den

digitale omstilling i EU's økonomier. Kommissionen fremhæver bl.a. reformer

og investeringer, der kan fremme den digitale infrastruktur og digitale færdig-

heder samt styrke de europæiske sektorer inden for bl.a. kunstig intelligens og

cybersikkerhed mhp. at styrke produktivitet og EU's konkurrenceevne på læn-

gere sigt.



Social retfærdighed:

Kommissionen understreger, at genopretningen og den grønne og digitale om-

stilling skal komme alle i samfundet til gode (være inklusiv), og bidrage til at

styrke den sociale samhørighed og social retfærdighed. Genopretningsfacilite-

ten skal bl.a. bidrage til at håndtere strukturelle, sociale udfordringer, som er

blevet forstærket af COVID-19-krisen.



Makroøkonomisk stabilitet:

Kommissionen fremhæver, at der fortsat er behov for målrettede og midlerti-

dige ekspansive finanspolitiske tiltag i 2021, under samtidig hensyntagen til

den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. I takt med at de økonomi-

ske omstændigheder tillader det, skal landene have mere fokus på at sikre sun-

dere og mere holdbare offentlige finanser. Det finanspolitiske råderum i lan-

dene bør genopbygges over tid for at være forberedt på fremtidige kriser. For-

bedret kvalitet i de offentlige finanser (sammensætningen af indtægter og ud-

gifter) vil også bidrage til vækst, digitalisering og omstilling til klimaneutralitet.

Herudover skal der tages passende tiltag, der sikrer en holdbar udvikling i pri-

vate husholdningers og virksomheders gæld.

Den 6. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om strategien for bæredygtig

vækst, der generelt støttede prioriteterne og budskaberne i strategien. EU-landene

ventes generelt at afspejle prioriteterne i strategien for bæredygtig vækst i deres na-

tionale reformprogrammer og genopretningsplaner for 2021.

Proces og kriterier for EU-landenes genopretningsplaner

I strategien for bæredygtig vækst for 2021 fastlægger Kommissionen følgende

midlertidige tilpasninger af det europæiske semester i 2021 mhp. at tilpasse seme-

steret til arbejdet med genopretningsplaner m.v. under genopretningsfaciliteten:



Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten vil i 2021 være landenes

primære planer til EU om økonomisk-politiske tiltag.



Kommissionens vurderinger af genopretningsplanerne erstatter i 2021 Kom-

missionens

landerapporter.

Kommissionen vil fortsat offentliggøre dybdegående

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 3 af 23

analyser for lande med risici for makroøkonomiske ubalancer. De dybdegående

analyser offentliggøres sammen med Kommissionens vurderinger af landenes

Stabilitets- og Konvergensprogrammer, som EU-landene skal offentliggøre in-

den udgangen af april.



Kommissionen fremlægger ikke udkast til landespecifikke anbefalinger i 2021

for de lande, som vælger at indsende genopretningsplaner, men vil fremlægge

en form for anbefaling vedr. landenes finanspolitik.

EU-landenes genopretningsplaner skal godkendes af Rådet på baggrund af Kom-

missionens vurdering af de konkrete planer. Kommissionen skal fremsætte sin

vurdering af genopretningsplanerne inden for to måneder fra afleveringen af disse

(Kommissionen og det pågældende land kan aftale en længere frist for vurdering).

Kommissionens vurdering baseres på, at initiativerne i genopretningsplanen sam-

let bidrager til at opfylde forskellige kriterier, herunder de landespecifikke anbefa-

linger, jf. kriterierne i

boks 1.

Der gøres status for de landespecifikke anbefalinger

til Danmark i

bilag 2.

Boks 1

Kriterier for hjemtag af midler fra EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske og sociale robusthed, imødegå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen, økonomisk,

social og territorial samhørighed samt konvergens. Reformer og investeringer inkluderet i genopretningspla-

ner må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive bidrag til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

effekt på økonomien og beskæftigelsen.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen.

Efter Kommissionen har fremsat sin vurdering af en konkret genopretningsplan,

skal Rådet bestræbe sig på at træffe afgørelse om et forslag inden for fire uger fra

fremsættelsestidspunktet.

Midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet kan udbetales i perioden 2021-2026.

Den

konkrete udgiftsprofil for udmøntningen afhænger af initiativerne i EU-landenes

genopretningsplaner. Udbetalingen vil derudover være bundet op på opfyldelsen

af en række mål og milepæle for initiativerne i genopretningsplanen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 4 af 23

Det bemærkes, at der endnu ikke er opnået enighed om genopretningsfaciliteten

på EU-niveau, hvilket er en forudsætning for, at midlerne kan udbetales til EU-

landene.

Der er nedsat en taskforce på embedsmandsniveau i Finansministeriet, som har til

formål at se på det danske hjemtag fra EU’s genopretningsfacilitet og kriterierne

herfor, herunder de landespecifikke anbefalinger til Danmark. Taskforcen vil ko-

ordinere arbejdet med at udfærdige en dansk genopretningsplan.

Regeringen drøfter

udmøntning af midler fra EU’s genopretningsfacilitet med

Folketingets partier parallelt med finanslovsforhandlingerne.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021 blev

offentliggjort 18. november 2020 og afspejler generelt prioriteterne i Kommissio-

nens årlige strategi for bæredygtig vækst af 17. september 2020 (ASGS). Eurolan-

dene ventes i januar 2021 at godkende anbefalinger til euroområdet. Anbefalin-

gerne vil herefter være retningsgivende for eurolandenes nationale reformpro-

grammer og genopretningsplaner.

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed, lægges der

bl.a. vægt på følgende:

1. Understøttelse af genopretningen

I lyset af sundhedskrisen bør finanspolitikken i eurolandene fortsat understøtte

økonomien i alle eurolande i 2021.

Eurolandenes politiske tiltag og timingen af disse bør være tilpasset landespecifikke

forhold og være midlertidige og målrettede. I lyset af de fortsatte risici, bør euro-

landene fortsat koordinere tiltag mhp. effektivt at adressere pandemien samt under-

støtte økonomien og en holdbar genopretning.

Når epidemien og den økonomiske situation tillader det, bør eurolandene udfase

støttetiltagene til virksomheder og borgere på en hensigtsmæssig måde, så krisens

sociale og arbejdsmarkedsrelaterede konsekvenser minimeres, og eurolandene bør

føre finanspolitik mhp. at sikre en sund mellemfristet offentlig saldo og holdbar

offentlig gæld og samtidig fremme investeringer.

Eurolandene bør gennemføre reformer, der styrker dækningsgraden, tilstrækkelig-

heden og holdbarheden af sundhedssektoren og det sociale sikkerhedsnet.

Eurolandene bør generelt være opmærksomme på kvaliteten af budgetrelaterede

tiltag og styrke den offentlige, økonomiske forvaltning, herunder særligt ift. inve-

steringer, grønne budgettiltag samt rammerne for offentlige indkøb. Eurolandene

bør gøre brug af budgetanalyser mhp. at gøre bedre brug af de offentlige udgifter

ift. at fremme genopretningen og styrke økonomiernes robusthed.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 5 af 23

2. Fremme af konvergens, økonomiernes robusthed, bæredygtig og inklusiv vækst

Eurolandene bør mindske risikoen for yderligere divergens mellem landene og

styrke økonomisk og social robusthed i euroområdet, herunder ved implementering

af reformer der styrker produktivitet og beskæftigelse, velfungerende ressourcefor-

deling og markeder, effektiv offentlig administration samt ved offentlige og private

investeringer mhp. at understøtte en grøn, inklusiv og bæredygtig genopretning.

Eurolandene skal fortsætte integrationen af det indre marked for varer og tjeneste-

ydelser, herunder for digitale produkter og ydelser, herunder ved at fjerne unødven-

dige restriktioner samt forbedre markedsovervågning og administrativ kapacitet.

Eurolandene skal sikre en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik og understøtte job-

mobilitet, især mhp. at fremme beskæftigelse i den grønne og digitale økonomi.

Eurolandene bør sikre retfærdige arbejdsforhold og håndtere arbejdsmarkedsseg-

mentering. Eurolandene bør endvidere sikre effektiv involvering af arbejdsmarke-

dets parter i beslutningstagningen generelt samt styrke den sociale dialog og ram-

merne for overenskomstforhandlinger. Eurolande bør derudover styrke uddannel-

ses- og træningssystemerne, så de er mere inklusive, samt investere i uddannelse og

kompetenceudvikling mhp. at minimere manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Eurolandene bør inden for rammerne af OECD-samarbejdet fortsætte arbejdet

med en global konsensus-baseret løsning på de skatterelaterede udfordringer ift.

den øgede digitalisering af økonomien og være klar til at handle på EU-niveau se-

nest i juni 2021. Eurolandene bør desuden gøre yderligere fremskridt med bekæm-

pelse af aggressiv skatteplanlægning samt med at reducere skattekilen og understøtte

prissætning af CO2 og miljøbeskatning i skattesystemerne.

3. Styrke nationale institutionelle rammer

Eurolandene bør fremrykke og gennemføre reformer, der forbedrer rammerne for

investeringer samt sikrer efficient anvendelse af EU-midler, herunder fra genopret-

ningsfaciliteten. Eurolandene bør forbedre den offentlige forvaltning og øge digita-

liseringen af denne, herunder fsva. rets- og sundhedssystemerne og den offentlige

arbejdsformidling. Eurolandene bør reducere virksomhedernes administrative byr-

der og sikre velfungerende rammer for erhvervslivet. Eurolandene bør sikre effek-

tive rammer for bekæmpelse af svindel, korruption, og hvidvask.

Eurolandene bør gennemføre konkrete forbedringer og fremme effektiviteten af

insolvensreglerne fsva. håndteringen af misligholdte lån og for at sikre en effektiv

allokering af kapital.

4. Sikre makro-finansiel stabilitet

Eurolandene bør sikre fortsat likviditet til økonomien og understøtte konkurren-

cedygtige virksomheder, så længe dette fortsat er nødvendigt sfa. krisesituationen.

Eurolandene bør sikre en sund og solvent finansiel sektor, herunder ved fortsat at

håndtere misligholdte lån ved bl.a. at udvikle sekundære markeder herfor.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 6 af 23

5. Færdiggørelse af den Økonomise og Monetøre Union og styrkelse af euroens internationale

rolle

Eurolandene anbefales at gøre fremskridt med at færdiggøre Den Økonomiske og

Monetære Union

(ØMU’en)

for at forbedre euroområdets robusthed, herunder ved

at færdiggøre bankunionen og kapitalmarkedsunionen samt ved initiativer mhp. at

fremme digital finansiering, detailfinansiering og bæredygtig finansiering.

Eurolandene bør styrke effektiviteten, proportionaliteten samt den generelle sam-

menhæng i rammerne for håndteringen af nødlidende banker samt indskyderga-

ranti, herunder vha. robuste sikkerhedsnet i bankunionen.

Fremskridt på de ovenstående områder vil bidrage til at styrke euroens internatio-

nale rolle og fremme Europas økonomiske interesser globalt alt imens EU’s indre

marked respekteres.

Varslingsrapporten

Kommissionen offentliggjorde ligeledes 18. november 2020 varslingsrapporten

(Alert Mechanism Report

–

AMR) for 2021 som led i proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, jf.

boks 1.

Varslingsrapporten indeholder

et ’scoreboard’ bestå-

ende af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation

på ubalancer i EU-landene, jf.

bilag 3.

Scoreboardet indeholder makroøkonomiske indikatorer, herunder betalingsbalan-

cens løbende poster og offentlig bruttogæld, finansielle indikatorer, herunder pri-

vat kreditgivning og boligprisindeks, samt en række sociale indikatorer

, navnlig

erhvervsfrekvensen, langtidsledighed og ungdomsledighed.

Boks 1

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om sy-

stematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne iden-

tificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalan-

cer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem.

MIP’en kan ses som et

supplement til overvågningen

af rent ”finanspolitiske ubalancer” under Stabilitets-

og Vækstpagten.

MIP’en operatio-

naliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal

give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-

lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande,

som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-

ende analyse af lande, som vurderes at have ubalancer eller være i fare for at blive påvirket heraf. De dybdegående

analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående analy-

ser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og i givet fald en

vurdering af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til

Rådet om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrigere

ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis

Udsving i de sociale indikatorer benyttes ikke til optrapning eller nedtrapning af makroubalanceproceduren.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 7 af 23

der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet efter et

forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning

på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt

det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

I varslingsrapporten for 2021 konkluderer Kommissionen overordnet, at EU-lan-

dene generelt gjorde fremskridt med at adressere makroøkonomiske ubalancer in-

den COVID-19-krisen, men at risikoen for ubalancer nu igen er stigende.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om udviklingen i indikatorerne i vars-

lingsrapportens scoreboard:



Der er generelt begrænsede risici ift. betalingsbalanceunderskud, da det kun er

indikatorerne for Cypern og Rumænien, der indikerer udfordringer.



Nederlandene, Tyskland og Danmark har høje betalingsbalanceoverskud.



Der ventes generelt stigende betalingsbalanceunderskud og faldende betalings-

balanceoverskud som følge af COVID-19-krisen.



Stigende lønninger har ledt til stigende enhedslønomkostninger i flere lande de

seneste år. Indikatorerne for enhedslønomkostningerne indikerer risici for

Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Rumænien og Slovakiet.

COVID-19-krisen ventes at lægge en dæmper på lønudviklingen i de kom-

mende år. Produktiviteten ventes dog også at falde i en række lande som følge

af krisen.



Indikatorerne for fald i eksportmarkedsandelene peger ikke på udfordringer

nogen EU-lande. Eksportmarkedsandelene ventes dog generelt at falde i lyset

af COVID-19-krisen, herunder særligt i lande med en stor turismesektor.



Flere lande, herunder Belgien, Danmark, Nederlandene, Frankrig, Østrig og

Sverige har indikatorer der peger på risici ift. den private gæld. Den private

gældskvote blev dog generelt reduceret i 2019, omend det i flere lande primært

var et resultat af stigende BNP og ikke som følge af egentlig gældsreduktion.



En lang række lande overskrider grænsen for den offentlige gæld (60 pct. som

fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten), herunder Italien, Spanien, Frankrig, Bel-

gien, Portugal og Grækenland. Den offentlig gæld vil stige mærkbart i 2020 og

vil vokse yderligere i de kommende år.



Den europæiske banksektor er blevet styrket de seneste mange år og kun Un-

garns indikator for væksten i finanssektorens passiver indikerer risici. I nogle

lande er sektoren dog udfordret af lav profitabilitet og misligholdte lån, herun-

der Grækenland, Cypern, Bulgarien og Portugal. COVID-19-krisen ventes ge-

nerelt at medføre en stigende andel af misligholdte lån i de europæiske banker.



Efter flere års fremgang forsatte beskæftigelsen med at stige i stort set alle EU-

landene i 2019. Ledigheden faldt ligeledes og nåede ned på 6,5 pct. af arbejds-

styrken. COVID-19-krisen går dog hårdt udover beskæftigelsen i EU og ledig-

heden steg i alle lande i 2020, herunder særligt blandt lavtuddannede og unge.

Kommissionen udpeger på baggrund af udviklingen i scoreboardets indikatorer 12

lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for 2021. Det er tale om de

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 8 af 23

samme 12 lande, der vurderedes at have ubalancer i de dybdegående analyser un-

der makroubalanceproceduren for 2020 (Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene,

Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og Grækenland).

Karakteren og alvorligheden af de udpegede landes ubalancer, som det blev vur-

deret i Kommissionens dybdegående analyser i 2020, gengives i

bilag 4.

Kommissionen fremhæver følgende om

Danmark

i varslingsrapporten for 2021:



Danmarks overskud på betalingsbalancen er fortsat højt, men det ventes at

falde i 2020. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark de seneste

år har medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet, hvilket

genererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsba-

lanceoverskud.



Udviklingen i det private gældsniveau var stabil i 2019. Selvom husholdningers

gæld gradvist er blevet reduceret siden 2009, er de danske husholdningers

gældskvote blandt de højeste i EU, og gælden ventes at stige i 2020. Kommis-

sionen bemærker, at risiciene relateret til husholdningernes gæld delvist mod-

svares af husholdningernes høje aktiver. Gældsopbygning støttes generelt af

lave finansieringsomkostninger samt fordelagtige skattevilkår. Gældsniveauet

blandt danske virksomheder er moderat.



Boligpriserne er fortsat stigende, og der er i nogle tilfælde tegn på, at de er

overvurderet.



Ledigheden faldt yderligere i 2019 og ventes kun at stige moderat i 2020 som

følge af regeringens hjælpepakker. Der er kun mangel på arbejdskraft i enkelte

sektorer, hvilket begrænser det opadgående pres på lønninger.



Der er kun begrænsede risici relateret til den danske banksektor og de danske

banker vurderes godt positioneret ift. at understøtte kreditgivningen i dansk

økonomi.



Der er kun begrænsede risici relateret til den offentlig gæld. Regeringen har in-

troduceret en række hjælpepakker i lyset af krisen, men gælden vil fortsat være

betydeligt lavere end grænsen på 60 pct. af BNP, som fastsat i Stabilitet- og

Vækstpagten.

Kommissionen vurderer, at der

ikke

skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker, at indikatorerne vedrørende den private

gæld og boligmarkedet indikerer mindre risici, men vurderer samtidig, at en samlet

vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en dybdegående analyse.

Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens for-

stand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af Danmark de seneste

seks år. For udviklingen i indikatorerne vedr. ubalancer i Danmark henvises til

bi-

lag 5.

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner om varslingsrapporten i januar. Kom-

missionen ventes i maj eller juni 2021 at offentliggøre dybdegående analyser for de

12 lande, der vurderes at have risici for ubalancer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 9 af 23

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt prioriteterne i strategien for bæredygtig vækst, herun-

der særligt Kommissionens fokus på

klimaudfordringer.

Det er vigtigt med et stærkt

fokus på udfordringerne ift. klima og grøn omstilling i det økonomiske samar-

bejde, da de kommende års grønne omstilling kræver store investeringer og om-

stilling til mere bæredygtig produktion. Det økonomiske samarbejde under det eu-

ropæiske semester bør bl.a. bidrage med analyser og koordination af de økonomi-

ske aspekter af omstillingen, så de mest effektive instrumenter til klimabekæm-

pelse identificeres, omstillingen bliver så omkostningseffektiv som muligt og po-

tentielle konsekvenser for de europæiske økonomier og borgere minimeres.

Regeringen støtter også prioriteterne om

produktivitet

makroøkonomisk stabilitet,

idet det bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse,

bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste overfor

svage konjunkturer og kriser, der især har store konsekvenser for de svagest stil-

lede grupper i samfundet.

Regeringen støtter generelt også Kommissionens prioritet om

social retfærdighed

strategien for bæredygtig vækst, da man ønsker et økonomisk samarbejde i EU,

der er socialt ansvarligt og fokuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse,

der kommer alle borgere til gode. Det er samtidig centralt for regeringen, at kom-

petencefordelingen mellem Kommissionen og landene på social- og beskæftigel-

sesområdet fastholdes, og at nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal hensy-

net til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og

arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske samarbejde.

Regeringen noterer sig desuden de midlertidige justeringer af det europæiske se-

mester for 2021, der fremføres i strategien for bæredygtig vækst.

Regeringen noterer sig Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at

få makroøkonomiske ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implemen-

tering af makroubalanceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan få redu-

ceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke

medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske bor-

gere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en

ny dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer

sig generelt Kommissionens vurdering af Danmark.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet

som helhed. Regeringen er tilfreds med, at det understreges, at arbejdet med

styrke euroens internationale rolle skal ske under hensynstagen til det indre mar-

ked. En række af de øvrige nævnte anbefalinger, fx opfordringen til at arbejde vi-

dere med

ØMU’en og

kapitalmarkedsunionen, vurderes desuden at være relevante

for alle EU27-lande og ikke blot for eurolandene.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 10 af 23

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 11 af 23

Bilag 1

–

Den normale procedure for det europæiske semester

Generelt om den normale procedure for det europæiske semester

Det europæiske semester indledes med Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst, der danner grundlag

for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det

Europæiske Råd (DER). ECOFIN vedtager normalvis rådskonklusioner om sagen i starten af det pågældende år,

hvorefter DER i foråret på baggrund af strategien for bæredygtig vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN vedtager

generelle retningslinjer for EU-landenes økonomiske politik.

Kommissionen offentliggør normalvist i februar én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land, de såkaldte lande-

rapporter. Landerapporterne omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespe-

cifikke anbefalinger, dels for relevante lande de såkaldte dybdegående analyser under makroubalanceproceduren.

De dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til de enkelte

lande om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede uba-

lancers karakter.

I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og

ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen offentliggør herefter i maj med udgangspunkt i

DER’s retningslinjer samt landenes programmer udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til

landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag om landespecifikke anbefalinger til eurolandene vil også skulle

afspejle anbefalingerne til euroområdet som helhed. På den baggrund opnår ECOFIN på et rådsmøde i juni enighed

om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespecifikke anbefalinger. Herefter

tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger Efterfølgende vedtager ECOFIN på rådsmødet i juli formelt rådsudta-

lelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger.

De landespecifikke anbefalinger danner grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer mv.,

herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 12 af 23

Bilag 2 - Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020

ECOFIN vedtog den 10. juli 2020 landespecifikke anbefalinger til EU-landene.

Danmark modtog tre anbefalinger:

1. Danmark anbefales på linje med fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten og

den generelle undtagelsesklausul at tage alle tiltag i brug for at adressere pan-

demien, holde økonomien i gang og understøtte genopretningen. Når de øko-

nomiske omstændigheder tillader det, bør Danmark føre finanspolitik mhp. at

sikre en fornuftig mellemfristet offentlig saldo og holdbar offentlig gæld og

samtidig fremme investeringer. Danmark anbefales også at styrke robustheden

af sundhedssystemet, herunder ved at sikre tilstrækkeligt med kritiske medici-

nalprodukter og håndtere manglen på personale i sundhedssektoren.

2. Danmark anbefales at fremrykke offentlige investeringsprojekter og fremme

private investeringer for at styrke genopretningen. Danmark anbefales at foku-

sere investeringerne på den grønne og digitale omstilling, herunder særligt på

ren og effektiv produktion og forbrug af energi, bæredygtig transport samt

forskning og innovation. Danmark anbefales desuden at understøtte en sam-

menhængende innovationsstrategi med en bredere investeringsbase.

3. Danmark anbefales at styrke effektiviteten af tilsynet med hvidvask og effek-

tivt håndhæve rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

De to første anbefalinger vedr. hhv. finanspolitik og investeringer afspejler Kom-

missionens horisontale fokus i anbefalingerne vedr. dels håndteringen af COVID-

19-krisen og dels genopretningen af de europæiske økonomier. De øvrige EU-

lande modtog således generelt lignende anbefalinger.

Anbefalingen om hvidvask skal ligeledes ses i lyset af Kommissionens horisontale

fokus på en styrket indsats på området, hvorfor der gives anbefalinger til en række

lande, der har haft eller har udfordringer på hvidvaskområdet.

Status for anbefaling vedr. finanspolitikken i lyset af pandemien

Danmark har siden coronakrisens begyndelse ført en meget ekspansiv finanspoli-

tik for at understøtte økonomien. Der er både gennemført omfattende hjælpepak-

ker mhp. at holde hånden under job og virksomheder, og finanspolitiske stimuli-

tiltag mhp. at understøtte efterspørgslen bredt. I forlængelse heraf er der med fi-

nansloven for 2021 og de øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark indgået

aftale om en række nye tiltag, der yderligere understøtter den økonomiske genop-

retning.

Tilrettelæggelsen af finanspolitikken skal ses i sammenhæng med den nye 2025-

ramme præsenteret i

DK2025,

august 2020. Med den nye 2025-ramme tilrettelæg-

ges finanspolitikken ekspansivt i de kommende år. I 2021 er finanspolitikken lem-

pet til budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP, og der er også i de ef-

terfølgende år tilrettelagt en lempeligere sti for den strukturelle saldo. Lempelsen

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 13 af 23

rulles gradvist tilbage, så målet om strukturel balance fastholdes i 2025. Det bidra-

ger til både at stabilisere udviklingen i den offentlige gæld og at understøtte tro-

værdigheden om de offentlige finanser.

Fsva. rammerne om finanspolitikken medførte udbruddet af COVID-19 en eks-

traordinær situation for 2020, herunder med et alvorligt økonomisk tilbageslag

både i Danmark og EU. Det var i den forbindelse regeringens vurdering, at bud-

getlovens underskudsgrænse ikke er bindende for 2020, og tilsvarende ift. de fæl-

leseuropæiske rammer er den generelle undtagelsesklausul aktiveret.

Den generelle undtagelsesklausul er siden forlænget til også at omfatte 2021. Fsva.

2021 svarer konjunkturudsigterne for Danmark med det aktuelle grundlag til en

lavkonjunktur, men ikke af en størrelsesorden som kan betragtes som exceptionel.

På baggrund af EU's udmeldinger vedrørende 2021 og referencen i budgetloven

til fravigelsesmuligheder i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag, som

fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten, er det Finansministeriets umiddelbare vurde-

ring, at der juridisk vil være mulighed for at fravige budgetlovens grænse for struk-

turelle underskud i 2021. Hvorvidt underskudsgrænsen suspenderes knytter sig

imidlertid grundlæggende til en vurdering af nationale forhold og en hensigtsmæs-

sig afstemt finanspolitik.

Status for anbefalingen om at styrke robustheden i sundhedssystemet

Det er en prioritet for regeringen at have et robust sundhedssystem med tilstræk-

kelig adgang til medicinalprodukter og personale i sundhedssektoren.

I lyset af pandemien indgik Lægemiddelstyrelsen i foråret således kontrakter med

lægemiddelgrossisterne, der fastlog, at grossisterne ved siden af de almindelige køb

af lægemidler til det danske marked, så vidt muligt skal indkøbe en udvidet be-

holdning af udvalgte kritiske lægemidler, der kan frigives, hvis der skulle opstå en

forsyningssituation. Det blev desuden aftalt, at Amgros, regionernes indkøbsorga-

nisation, skulle opbygge lagre af alle lægemidler til sekundærsektoren samt sektor-

overgangslægemidler, der er udskrevet af sekundærsektoren til udlevering i pri-

mærsektoren (praktiserende læger, apoteker mv.).

Generelt tilstræbes det, at lagrene i primærsektoren (praktiserende læger, apoteker

mv.) kan dække to til tre måneders normalt forbrug af lægemidler til behandling af

primært kronisk syge patienter. I sekundærsektoren tilstræbes det at lagrene kan

dække tre, seks og ni måneders normalt forbrug af alle lægemidler afhængig af

præparaternes kritikalitet samt signaler om internationale forsyningsvanskelighe-

der. Lagrene for både primær- og sekundærsektoren løber til og med 2021.

For så vidt angår manglen på personale i sundhedssektoren har Regeringen og

Danske Regioner b.la. indgået en aftale om, at antallet af sygeplejersker på de so-

matiske og psykiatriske sygehuse øges med 500 sygeplejersker i 2020 og yderligere

500 sygeplejersker i 2021, så der samlet sker en forøgelse med 1.000 sygeplejersker

fra 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 14 af 23

Desuden er der i lyset af den aktuelle situation nedsat en Task Force for sygehus-

kapacitet i Sundhedsstyrelsen med regioner og faglige repræsentanter, der yder

rådgivning i forhold til planlægning af sygehuskapacitet mv. Det skal bl.a. være

med til at understøtte at der er tilstrækkelig kapacitet til at behandle patienter med

COVID-19, samtidig med at der kan behandles andre patienter i sygehusvæsenet.

Status for anbefaling om at fremme offentlige og private investeringer, herunder i forskning

Det er en prioritet for regeringen, at de offentlige investeringer understøtter dansk

økonomi i lyset af COVID-19-krisen. Regeringen indgik derfor den 26. marts

2020 en aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om ophæ-

velsen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 som led i håndteringen af

den økonomiske situation som følge af COVID-19. Suspenderingen af anlægslof-

terne giver kommuner og regioner mulighed for at fremrykke allerede planlagte

anlægsprojekter og forventes dermed isoleret at øge de offentlige investeringer i

2020.

I forbindelse med

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

prioriterede regeringen i august ca. 15 mia. kr. til et løft af rammen for de offent-

lige investeringer i 2021-2025. Løftet indeholder bl.a. det aftalte løft af anlægsram-

mer i kommuner og regioner i forbindelse med økonomiaftalerne for 2021. Det

vil bidrage til, at der kan igangsættes flere offentlige investeringer.

Regeringen ønsker samtidig at skabe gode rammer for private investeringer. Der-

for gennemførte man med

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og ek-

sportinitiativer

en midlertidig forhøjelse af fradraget for forskning- og udviklingsud-

gifter (FoU) til 130 pct. i perioden 2020-2021 med et loft på 50 mio. kr. over skat-

teværdien af de merudgifter, en enkelt koncern kan få merfradrag for som følge af

forøgelsen til 130 pct. En koncern kan dermed få 130 pct. fradrag for udgifter til

FoU på op til ca. 900 mio. kr. i 2021.

Med aftalen ønsker regeringen generelt at fremme forsknings- og udviklingspro-

jekter, da disse er forbundet med såkaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en

positiv afsmittende effekt på andre virksomheders produktivitet af frembragt ny

viden. En positiv eksternalitet er et strukturpolitisk argument for at subsidiere

FoU. FoU-fradraget ventes derfor at have en positiv effekt på produktiviteten og

dermed BNP.

Status for anbefaling om at fokusere investeringerne på grøn omstilling og bæredygtig transport

Anbefalingen om at fokusere investeringerne på grøn omstilling og bæredygtig

transport er i tråd med regeringens politik. Regeringen har i løbet af 2020 således

indgået en række grønne aftaler.

I maj 2020 blev der i aftalen om grøn renovering af almene boliger afsat 30,2 mia.

kr. fra Landsbyggefonden til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem

mod 2026.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 15 af 23

I juni 2020 indgik regeringen med et bredt flertal af folketingets partier Klimaafta-

len for energi og industri mv, hvor der prioriteres 22,5 mia. kr. til den grønne om-

stilling frem mod 2030. Aftalen medfører bl.a. midler til forundersøgelser ifm.

etablering af to energiøer samt en havvindmøllepark, en pulje, der skal målrettes

fangst og lagring af CO2, en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering

i industrien og midler til udskiftning af olie- og naturgasfyr. Der blev desuden af-

sat 100 mio. kr. i 2020 og 250 mio. kr. i 2021 til fremrykning af puljen til grøn

transport. Midlerne målrettes ladeinfrastruktur, tung transport og færger.

I oktober 2020 ifm. udmøntning af forskningsreserven øremærkede regeringen

sammen med de øvrige partier i folketinget i alt 2,7 mia. kr. til grøn forskning i

2021, hvilket er et historisk højt niveau. Derudover har regeringen afsat en grøn

forskningsramme på 2,3 mia. kr. årligt fra 2022 til 2024, hvilket svarer til 2020-ni-

veauet for de grønne forskningsinvesteringer. Regeringen vil dermed også priori-

tere grøn forskning højt i de kommende år.

Status for anbefaling om at fokusere investeringerne på innovation og digitalisering

Digitalisering er en vigtig prioritet for regeringen, og Danmark ligger generelt i

front i internationale sammenligninger vedr. digitalisering. Danmark blev fx kåret

af FN som verdensmester i offentlig digitalisering i juli 2020, og i oktober place-

rede OECD Danmark i top fem blandt OECD-landene fsva. offentlig digitalise-

ring. Kommissionens egne opgørelser viser også, at Danmark er blandt de EU-

lande, der klarer sig bedst inden for digitalisering. Danmark rangerer således tredje

højest i Kommissionens

Digital Economy and Society Index (DESI),

der er et indeks,

som opgør EU-landenes indsats med at fremme digitalisering.

Regeringen har fortsat store ambitioner på det digitale område. Regeringen har

derfor bl.a. igangsat arbejdet med en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi og ar-

bejdet med en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal

øge den digitale sikkerhed i samfundet og styrke værnet mod cybertrusler. Derud-

over har regeringen også afsat nye midler til bl.a. modernisering af NemKonto-sy-

stemet.

Danmark ligger også højt placeret i internationale sammenligninger vedr. innova-

tion. Danmark får således samlet set den tredje bedste rangering målt ved Kom-

missionens

European Innovation Scoreboard,

der sammenligner EU-landenes forsk-

nings- og innovationsindsats og undersøger styrker og svagheder ved de enkelte

landes forsknings- og innovationssystemer.

Det er et fokus for regeringen at have gode rammer for investeringer i innovation

i Danmark, og ovennævnte forhøjelse af fradraget for forsknings- og udviklings-

udgifter vil bl.a. bidrage hertil. Derudover indgår digitalisering også som et ele-

ment i flere af prioriteterne i årets aftale om fordeling af forskningsreserven.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 16 af 23

Status for anbefaling om hvidvaskbekæmpelse

EU’s anbefaling til Danmark om at øge effektiviteten af tilsynet med bekæmpelse

af hvidvask og effektivt håndhæve reglerne for bekæmpelse af hvidvask er fuldt

ud i overensstemmelse med regeringens politik.

Der er i de seneste år i Danmark iværksat væsentlige initiativer til at styrke indsat-

sen på hvidvaskområdet. Et bredt flertal i Folketinget indgik bl.a. i marts 2019 en

aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Aftalen indeholder 16

initiativer, der styrker de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering.

Initiativerne kan inddeles i følgende kategorier:

1. Markant styrkelse af kontrol- og indgrebsbeføjelser

2. Betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne

3. Øgede ressourcer og klarere organisatorisk fokus

Den første kategori omfatter blandt andet en bred adgang for Finanstilsynet til at

udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven. Det sik-

rer, at Finanstilsynet kan sanktionere lovovertrædelser hurtigt og effektivt. Endvi-

dere får Finanstilsynet adgang til at udpege en sagkyndig person, der kan følge den

daglige drift i institutterne med henblik på at afdække mulige risici for finansiel

kriminalitet.

Den anden kategori omfatter skærpede sanktioner for afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet og for visse grove overtrædelser af hvid-

vasklovgivningen. Strafferammen for overtrædelse af disse regler hæves til fængsel

i indtil 2 år (3 år for ledelsen af SIFI-institutter). Derudover øges forældelsesfri-

sten for grove overtrædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed til

10 år.

Endelig har Finanstilsynet under tredje kategori fået tilført flere ressourcer til

hvidvasktilsynet, og der er etableret en ny organisatorisk søjle i Finanstilsynet ”Fi-

nansiel kriminalitet og adfærdstilsyn”, som skal underbygge en generel styrkelse af

fokus på forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Med de øgede res-

sourcer har Finanstilsynets hvidvask- og terrorfinansieringskontor fået tilført 60

pct. mere personale i 2019.

Loven, der gennemfører initiativerne i aftalen, trådte i kraft den 10. januar 2020.

Som opfølgning på aftalen har regeringen endvidere oprettet et operativt myndig-

hedsforum med deltagelse af SØIK, Hvidvasksekretariatet, PET, Rigspolitiet, Fi-

nanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og Spillemyndigheden for at styrke

det tværgående myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 17 af 23

Derudover er Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt og målrettet risiko-

baseret hvidvasktilsyn med virksomhederne på det finansielle område blevet styr-

ket betydeligt. Finanstilsynet har udarbejdet en risikoscoremodel baseret på lø-

bende indberetninger fra de finansielle virksomheder, som gør det muligt for Fi-

nanstilsynet at indrette og prioritere tilsynsindsatsen mod de steder, hvor risikoen

for hvidvask er størst.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Bilag 3

–

Varslingsrapportens scoreboard for 2020

Makroubalanceprocedurens scoreboard for 2020

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

Betalingsbalancens løbende

År 2019

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-pro-

cent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/6%

0,1

2,5

0,6

8,0

7,4

1,7

-1,6c

-2,1

2,3

-0,7

2,6

2,7

-5,2

0,1

1,4

4,7

0,7

5,1

10,5

1,8

-0,4

0,5

-4,0

5,9

-2,3

-0,9

3,3

-35%

50,6

-31,2

-20,3

76,9

71,7

-21,4

-174,0

-155,9

-73,9

-22,9

-50,3

-1,5

-122,3

-41,7

-24,1

56,2

-43,7

54,6

90,0

12,1

-49,4

-100,3

-43,5

-15,4

-66,3

3,6

18,2

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

2,6

4,5

8,7

-0,2

2,1

6,2

-1,4c

0,3

1,7

1,6

1,5

0,2

-0,1

3,7

2,0

0,3

1,3

2,4

2,1

2,8

-0,4

0,2

1,0

2,6

0,2

-8,3

-6%

-3,1

15,4

5,1

2,6

-1,1

2,0

71,0

3,7

2,6

-0,5

22,5

-2,6

13,7

3,6

16,8

10,3

5,9

18,1

0,7

1,4

25,1

8,5

17,9

16,0

1,9

4,6

-5,1

9% (EA)

12% (Non-EA)

5,3

19,5 p

14,4

1,4

7,9

19,9

-4,4

1,7p

4,0p

1,3p

4,7p

3,2

5,2p

17,0

16,4

11,9

10,0p

8,5

5,9p

5,5

9,2p

7,6p

24,5p

8,4

14,5

0,8

8,2

2,5

4,0

6,2

1,5

4,3

4,4

0,0

6,5f

4,1

2,3r

8,1

-0,6

2,6

5,8

4,9c

8,0

12,8p

4,0p

4,8

3,9

6,7c

8,7

-1,7

4,8c

6,2

0,0

0,5

14%

3,8

5,6

3,1

11,4

5,4

3,8

-9,1

0.8p

1,3p

8,0p

1,7p

0,2

2,7p

1,5

3,0

3,8

3,2p

8,5

0,0p

4,5

3,3

2,2p

2,0p

0,8

5,0

7,6

9,8

133%

179,1

91,8

80,8

221,2

105,4

97,8

202,4

109,9p

129,4p

153,3p

91,2p

106,6

259,1p

67,1

55,1

318,7

66,6p

123,7

234,0p

120,1

74,0

149,2p

46,7

68,7

91,6

147,5

203,9

60%

98,1

20,2

30,2

33,3

59,6

8,4

57,4

180,5

95,5

98,1

72,8

134,7

94,0

36,9

35,9

22,0

65,4

42,6

48,7

70,5

45,7

117,2

35,3

65,6

48,5

59,3

35,1

10%

6,2b

5,2

2,4

5,3b

3,4

5,2

5,8

19,4

15,5

9,0

8,8

10,6

8,9

7,5

6,5

5,6

3,8

4,0

5,0

4,0

7,5

4,3

5,4

6,8

7,6

6,6b

16,5%

4,6

5,8

5,6

13,1

7,3

12,5

15,5

11,5

0,9

7,5

6,8

3,8

3,9

4,6

4,1

3,3

17,8

4,4

6,1p

4,3

4,2

0,0

10,4

9,9

4,9f

7,6

10,6

-0,2 pp.

1,4

4,5

1,7

1,6b

1,3

1,4

0,6

0,2

-0,4

0,3

0,9

0,8

2,6

1,0

2,5

2,0

2,5

5,3

1,2

0,9

1,8

3,0

3,6

0,8

2,4

0,8

0,5 pp.

-1,7

-2,1

-1,1

-0,4

-0,5

-1,2

-2,6

-4,8

-4,2

-1,2

-4,2

-1,1

-3,7

-1,6

-1,1

-0,9

-1,3

-1,5

-0,8

-1,5

-3,4

-1,3

-2,4

-1,1

-0,4

2 pp.

-5,9

-8,3

-4,9

-2,1

-1,3

-2,3

-4,3

-12,1

-11,9

-4,9

-14,7

-8,6

-12,5

-4,9

-2,6

-1,9

-1,5

-1,4

-4,1

-2,7

-7,8

-9,7

-3,8

-7,1

-6,1

-2,9

1,2

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Bilag 4

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020

Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer,

marts 2020

Lande

Cypern

Italien

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Bulgarien

Ingen ubalancer

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 20 af 23

Bilag 5

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2010-2019

Figur 1

Betalingsbalancen, 3-årigt gns

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-10

Anm.: Tærskelværdierne tilsiger en betalingsbalance i intervallet

ml. -4 og 6 pct. af BNP

og en international

nettoinvesteringsposition der er

større end -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Vækst i real effektiv valutakurs, sidste 3 år i alt

Pct.

Figur 4

Vækst i eksportsmarkedsandel, sidste 5 år i alt

Pct.

-5

-2

-10

-15

-20

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-20

-2

Anm.: Den reale effektive valutakurs beskriver kronens relative værdi ift. 42 relevante handelspartnere, når der

korrigeres for prisudviklingen. En positiv værdi svarer til en appreciering, og indebærer altså at kronens

købekraft er styrket. Eksportmarkedsandelen beskriver hvor stor en andel eksport fra Danmark udgør af den

samlede eksport i verden.

Hver søjle i figur 3 og 4 repræsenterer væksten ift. hhv. 3 eller 5 år forinden, altså den akkumulerede vækst i

årene siden da samt i indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den reale effektive valutakurs over de sidste 3 år i intervallet

ml. -11 og

11 pct.

og en vækst i eksportmarkedsandelen over de sidste 5 år, der er

mindre end 11 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 21 af 23

Figur 5

Vækst i nominel enhedslønomkostning, sidste

5 år i alt

Pct.

Figur 6

Vækst i boligpriser

Pct.

-2

-4

Pct.

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-2

-6

-2

Anm.: Den nominelle enhedslønomkostning repræsenterer forholdet ml. omkostningerne til og produktivitet fra

arbeddskraft. Hver søjle i figur 5 repræsenterer væksten ift. 5 år forinden, altså den akkumulerede vækst i

årene siden da samt i indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den nominelle enhedslønomkostning over de sidste 5 år, som er

mindre

end 12 pct.

og en vækst i boligpriserne, der er

mindre end 6 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Ændring i privat bruttogæld, konsolideret

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

250

200

150

100

-2

-4

-2

-4

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den private gæld er defineret som lån og gældseviser til husholdninger, ikke-finansielle virksomheder samt

private almennyttige institutioner (non-profit institutions serving households).

Tærskelværdierne tilsiger en nettovækst heri, som er

mindre end 14 pct.,

samt at bruttogælden

ikke

overstiger 133 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 22 af 23

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed, gns. af sidste 3 år

Pct.

Anm.: Hver søjle i figur 10 repræsenterer et gennemsnit af ledigheden i indeværende år samt de to år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger at den offentlige bruttogæld,

ikke overstiger 60 pct. af BNP,

samt at ledigheden,

som gns. af de sidste tre år, er

lavere end 10 pct.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i konsoliderede forpligtelser i den

finansielle sektor

Pct.

Figur 12

Erhvervsfrekvens, ændring over sidste 3 år

Pct. point

-1

-2

-3

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-3

Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af 15-64 årige der er del af arbejdsstyrken. Hver søjle i figur 12 repræsenterer

ændringen deri ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i finansiel sektors konsoliderede forpligtelser, der er

mindre end 16,5

pct.,

samt at erhvervsfrekvensen

ikke falder med mere end 0,2 pct. point

over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Notat vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, fra finansministeren

Side 23 af 23

Figur 13

Ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige), ændring

over sidste 3 år

Pct. point

Figur 14

Langtidsledighed, ændring over sidste 3 år

Pct. point

2,0

1,5

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

1,0

0,5

0,0

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-2

-4

-6

-0,5

-1,0

Anm.: Hver søjle i figur 13 og 14 repræsenterer ændringen i størrelsen ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger, at ungdomgsarbejdsløsheden og langtidsledigheden

ikke stiger med mere end

hhv. 2 pct. point og 0,5 pct. point

over en tre-årig periode.

Kilde: Kommissionen/Eurostat