Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2020-21

Samrådsspørgsmål S

Arbejdstilsynet overså sag om menneskehandel ombord på et fiskeskib på havnen i Thyborøn. Der er uenighed, om det er Arbejdstilsynet eller Søfartsstyrelsen, der skulle have taget sig af sagen. Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel har konkluderet, at de samme to afrikanere har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark hos den pågældende arbejdsgiver på netop det skib. Ghaneserne har boet i kahytter og arbejdet fast på skibet i tre og et halvt år. Ministeren bedes på den baggrund besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad mener ministeren om denne sag? 2. Hvad vil ministeren gøre for, at der hurtigere og mere effektivt bliver grebet ind i sager som denne? 3. Hvad kan der gøres for, at myndighederne samarbejder bedre om håndtering af sager som den beskrevne i fremtiden? Der henvises til artiklen »Tilsyn efter kontrol hos ofre for menneskehandel: Ingen problemer med arbejdsmiljøet« i Fagbladet 3F den 11. marts 2021.
Dato: 11-03-2021
Status: Besvaret
Emne: arbejdsret og overenskomster
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 03-05-2021 kl. 10:00

Filer

Dokumentdato: 11-03-2021
Modtaget: 11-03-2021
Omdelt: 11-03-2021

Samrådsspm. om sag om menneskehandel ombord på et fiskeskib på havnen i Thyborøn, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version