Med henvisning til artiklen »Underbetaling og overarbejde: Michelin-virksomhed henter asiatiske kokke til Danmark på falske forudsætninger« i Fagbladet 3F den 4. marts 2021 bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
1. Mener ministeren, at de initiativer, som blev iværksat på baggrund af sagen om de kinesiske kokke primo 2020 er tilstrækkelige i lyset af, at asiatiske kokke, der arbejder på restauranter under Kiin Aps har en månedsløn 24.000 kroner, inklusiv pension, tillæg og overarbejde, og som minimum arbejder 44-50 timer om ugen?
2. Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at de udenlandske kokke, der ansættes gennem erhvervsordningen Særlige Individuelle Kvalifikationer, har vilkår som er i overensstemmelse med danske løn- og arbejdsvilkår og ordningens intentioner, samt at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fører den fornødne kontrol hermed?
Dato: 05-03-2021
Status: Besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 07-04-2021 kl. 11:15