V 82 Om forhandlingerne med andre lande om fængselspladser.

Samling: 2019-20
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at overbelægget i de danske fængsler er en usund udvikling, og at det kan nedbringes. Samtidig finder Folketinget, at dømte bør afsone tættest på det sted, hvor de skal resocialiseres. Folketinget finder derfor, at det er målet, at flest mulige udvisningsdømte udlændinge skal afsone deres straf i hjemlandet, hvis det kan lade sig gøre. Denne forpligtigelse gælder begge veje, og derfor har Danmark også en forpligtigelse til at sikre, at egne statsborgere afsoner i Danmark. Folketinget konstaterer, at regeringen arbejder målrettet for at oprette eller leje fængselspladser i udlandet. Det er vigtigt, at gældende konventioner og de internationale fængselsregler overholdes, ligesom Danmark bør bistå med og dele sin viden om resocialisering, i forbindelse med oprettelsen af eventuelle pladser.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 26 (RV, SF, EL, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 69 (S, V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: