V 78 Om at flygtninge- og migrationsstrømmen fra Tyrkiet stoppes, inden den når ind over Danmarks grænser.

Samling: 2019-20
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at Danmark og Europa står over for en migrationsudfordring, hvor 100.000 flygtninge sidder strandet i Grækenland. Folketinget konstaterer, at der fortsat er opbakning til den humanitære støtte, som Danmark har bidraget med til Grækenlands flygtningelejre og til Grækenlands styrkelse af EU’s ydre grænser. Folketinget pålægger regeringen at sikre EU’s ydre grænse og sammen med stats- og regeringscheferne i EU målrettet at arbejde for en overholdelse af Tyrkiet-aftalen. Folketinget pålægger desuden regeringen at arbejde videre for at realisere det visionspapir, den tidligere borgerlige regering indgik med Østrig, der skal sikre, at asylansøgere søger asyl i det første sikre land. Endelig pålægger Folketinget regeringen at forberede en aktivering af nødbremsen, så vi med 1 døgns varsel kan lade den træde i kraft, hvis tilstrømningen stiger.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 31 (V, KF og LA), imod stemte 56 (S, RV, SF, EL, NB, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), hverken for eller imod stemte 8 (DF).
Fremsat under: