V 39 Om USA's udenrigs- og sikkerhedspolitiske engagement i Grønland.

Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-12-2019
Forslag til vedtagelse:
Kongerigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik udvikles og gennemføres i en tæt koordination mellem de tre lande i rigsfællesskabet. Samarbejdet i rigsfællesskabet er baseret på tillid og gensidig respekt. Samarbejdet om Arktis skal baseres på principperne i Ilulissaterklæringen fra 2008, hvor parterne gennem internationalt samarbejde og dialog opnår en fredelig økonomisk og bæredygtig udvikling til gavn for befolkningen i Arktis og på basis af erklæringens princip om militær lavspænding. Arktis er en central prioritet i kongerigets klima-, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Regeringen vil sammen med naalakkersuisut arbejde for, at samarbejdet med USA kommer Grønland og det grønlandske folk til gode. Folketinget opfordrer USA til at påtage sig ansvaret for oprydning på de tidligere amerikanske baser i Grønland. Folketinget finder, at der er behov for at styrke de af forsvarets opgaveløsninger i Arktis og Nordatlanten, der kan styrke den civile samfundssikkerhed i Grønland og på Færøerne.
Fremsat under: