Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-12-2019
Forslag til vedtagelse:
Folketinget finder, at Arktis er præget af ny stormagtskonkurrence, og bemærker i den forbindelse, at USA er kongerigets tætteste allierede. Folketinget byder den stigende amerikanske interesse for Grønland velkommen og bakker op om, at regeringen sammen med naalakkersuisut arbejder for, at interessen kommer Grønland og det grønlandske folk til gode. Folketinget konstaterer, at Grønland – ligesom Færøerne – på overtagne områder kan mødes med internationale samarbejdspartnere, samt at rigsmyndighederne har kompetencen til at gennemføre kongerigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, idet drøftelser, der har særlig betydning for Grønland, skal gennemføres i tæt koordination med Grønland som foreskrevet i selvstyreloven. Folketinget finder, at der er behov for at styrke forsvarets opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. Folketinget finder behov for etablering af en investeringsscreeningsordning, der screener for mulige sikkerhedsrisici, og at der arbejdes for, at alle tre rigsdele omfattes. Folketinget finder, at samarbejdet i rigsfællesskabet bør være baseret på tillid og gensidig respekt.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB, LA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og 2 EL (ved en fejl)), imod stemte 8 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: