Spm. nr. S 228

3) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Hans Kristian Skibby (DF) ) :

Er ministeren enig i, at dømte kriminelle med en dom på mindst 3 måneders ubetinget fængsel ikke skal kunne skifte navn, så længe de afsoner, og så længe dommen fremgår af straffeattesten?

Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at dømte kriminelle med en dom på mindst 3 måneders ubetinget fængsel ikke skal kunne skifte navn, så længe de afsoner, og så længe dommen fremgår af straffeattesten?

Ministeren.

Jeg går ud fra, at formålet med forslaget er at forhindre dømte kriminelle i at begå ny kriminalitet – et mål, som jeg i øvrigt er enig med spørgeren i. Men jeg er ikke overbevist om, at forslaget vil have den effekt. Og hvorfor ikke det? Det er, fordi det, sådan som Rigspolitiet har oplyst, er cpr-nummeret og ikke den pågældendes navn, der er afgørende for politiets efterforskning. En navneændring, der er registreret i CPR-registeret, bliver automatisk ajourført i Kriminalregisteret, og det betyder, at politiet altid har mulighed for at slå op, om en mistænkt tidligere har begået kriminalitet, også selv om vedkommende har skiftet navn. Forslaget vil på den måde ifølge politiet ikke have nogen betydning for politiets arbejde.

Jeg har også lidt svært ved at se, hvordan det kan hjælpe borgerne, for normalt har man som borger ikke kendskab til de dømtes navne i forbindelse med straffesager, og jeg er derfor bange for, at det måske vil give en falsk form for tryghed. Jeg har, som spørgeren er bekendt med, fordi han var sit partis ordfører på førstebehandlingen af lovforslaget, fremsat et lovforslag, som har til formål at styrke tilsynet med de forbud, som pædofile kan få, f.eks. mod at tage kontakt til børn, netop for at undgå nye overgreb. Og det er for mig at se en langt mere effektiv måde at forhindre nye overtrædelser på end at forbyde navneskift.

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet er jo stillet ikke mindst med basis i den sag, vi kender fra Østerbro, hvor det viste sig, at en person, der i øvrigt havde begået meget alvorlig kriminalitet tidligere, tilsyneladende igen havde begået alvorlig kriminalitet, nemlig drab på ældre mennesker på Østerbro – det er han i hvert fald sigtet for. Og vi må jo se, hvordan den sag udvikler sig.

Men det, der i hvert fald står tilbage for dem, der har fulgt den her sag, er, at nok kan politiet via diverse registre søge sig frem til, at en person har begået kriminalitet tidligere, men det, der så sker, når personen skifter navn, er jo, at forskellige borgere, offentlige myndigheder og andet, har sværere ved at være opmærksom på, at en person er den samme, som han var, da han begik kriminalitet tidligere, fordi vedkommende har skiftet navn. Og det er klart, at det har betydning, hvilket navn man har, fordi man på forskellig måde bliver kendt med det navn, man nu har.

Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren, om justitsministeren ikke godt kan se problemstillingen, hvis vi f.eks. taler om en af de kriminelle, som også har været omtalt i medierne, nemlig Peter Lundin, som jo stod bag meget, meget voldsom, umenneskelig kriminalitet. Hvis vedkommende lige pludselig giver sig ud for at være en anden – lad os sige, at han lige pludselig hedder Anders Jacobsen – jamen så vil man, når han på et eller andet tidspunkt kommer på fri fod, kunne se den person derude, måske med et lidt andet udseende, som en person, der hedder Anders Jacobsen, og så er der en risiko for, at vedkommende måske ikke vil være kendt af nogen borger eller myndighed i den sammenhæng, han nu optræder i. Det kan være en risiko.

Det er egentlig derfor, at jeg – selv om jeg hørte, hvad ministeren sagde – appellerer til regeringen om igen at overveje, om man ikke kan ændre holdning her.

Så er det ministeren. Værsgo.

For det første er jeg jo helt enig i, at sagen om drabene på de tre ældre mennesker i København er særdeles tragisk. Den sag efterforskes af politiet, og det er selvfølgelig endnu for tidligt at udtale sig om skyldsspørgsmålet. Men med mit foreløbige kendskab til sagen tror jeg ikke umiddelbart, at situationen kunne være forhindret i at opstå, ved at den tiltalte havde været forhindret i at skifte navn.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Der er jo ikke nogen, der ved, om det kunne være sket, men jeg kan i hvert fald konstatere, at set fra den synsvinkel, man kan have, når man følger den offentlige debat, er det noget nemmere at skjule sig fra ens fortid, hvis man skifter navn. Det er derfor, forslaget fra Dansk Folkepartis side går på, at man, så længe man har det stående på straffeattesten, ikke kan skifte navn og dermed skjule sig i mængden i vores samfund, hvor det jo godt kan give nogle gode og bedre muligheder for det, når man skifter navn i dag.

Ministeren.

Men den argumentation kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tror bare også, man må sige, at langt de fleste borgere, langt de fleste af os, jo heldigvis ikke går og erindrer kriminelle i den forstand. Vi kan selvfølgelig huske nogle af de der meget opsigtsvækkende sager, Peter Lundin osv., og hvis man bliver inviteret ned i en u-båd, kan det også godt være, at man lige skal overveje situationen en gang til. Men bortset fra nogle meget markante sager tror jeg ikke, at det ville have den effekt. Jeg tror, vi skal gå andre veje.

Der er en medspørger på det her spørgsmål; det fik jeg ikke sagt fra starten, men det er hr. Hans Kristian Skibby, 1 minut. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil da gerne kvittere for ministerens svar på spørgsmålet indtil nu, men jeg vil også gerne spørge justitsministeren i forhold til det her med offerets retsfølelse og ikke mindst også deres pårørendes oplevelse af, hvad retshåndhævelse er i Danmark, fordi der jo selvfølgelig er forskel på at være umyndiggjort og at være frihedsberøvet.

Men efter Dansk Folkepartis opfattelse burde justitsministeren overveje netop i forbindelse med diskussionen om frihedsberøvelse, om ikke en frihedsberøvelse og en dom til at være under afsoning i et dansk fængsel også burde medføre den form for frihedsberøvelse, at man ikke bare kan komme til at hedde Benny Hansen eller Lone Jensen, eller hvad man nu har lyst til, om mandagen og så hedde noget andet om onsdagen osv., uden at det i øvrigt koster nævneværdige ressourcer at foretage en navneændring.

Så det vil jeg gerne have ministeren til at evaluere lidt på i forhold det med den her retsopfattelse, som jeg tror interesserer rigtig mange af dem, der er pårørende til folk, der kender en, som har lavet noget skidt og får en dom for det. Tak.

Tak. Så er det ministeren, værsgo.

Men det er bare et andet spørgsmål, for det er ikke et spørgsmål om, hvordan mulighederne er for at forhindre kriminelle i at begå ny kriminalitet. Det er et spørgsmål om, om man skal lave en ny strafform, og det er ikke det, der ligger i spørgsmålet her.

Det, der ligger i spørgsmålet her, er, om vi kan forhindre ny kriminalitet, og det er der, jeg siger, at politiet følger det via cpr-nummeret, og det bliver ikke ændret, og almindelige borgere som os kender jo typisk ikke gerningsmændenes navn, sådan at man ville kunne erindre dem umiddelbart bare på navnet – bortset fra de meget spektakulære sager, som blev nævnt før.

Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Det argument køber jeg simpelt hen ikke. Altså, vi har et spørgsmål, der tager udgangspunkt i, om man har en straffeattest eller ej, og hvorvidt den er ren eller ej, og der er det jo bare, vi kan se, at folk vælger og får lov til at skifte navn flere gange, selv om de er under afsoning i eksempelvis et lukket dansk statsfængsel.

Jeg tror da også, at justitsministeren godt ved, hvem Peter Lundin er, selv om han ikke sidder i fængsel længere, fordi han nu hedder Bjarne Skounborg, men er ministeren så også klar over, at han nu faktisk ikke hedder Bjarne Skounborg længere, men at han nu hedder Thomas Olesen?

Så har ministeren en maksgrænse for, hvor mange gange man kan skifte navn, når man f.eks. sidder inde for tredobbelt drab?

Ministeren, værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at vide, hvad det er, vi diskuterer. Diskuterer vi mulighederne for at undgå fremtidige forbrydelser, eller diskuterer vi tillægsstraffe til det straffesystem, som vi har i forvejen?

Så er det hr. Peter Skaarup for det sidste halve minut. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo konstatere, at ministeren måske skal undersøge den her sag lidt nærmere – og vi skal måske være bedre til at forklare ministeren, hvad vi mener her. For jeg synes jo egentlig, det er totalt logisk, når man overvejer den her sag og den her diskussion, at hvis man som borger møder forskellige mennesker i vores samfund, så har man altså bedre mulighed for at sætte sig imod, vurdere og tjekke folk, hvis man er mistænksom i en eller anden anledning, hvis vedkommende har det havn, som vedkommende havde, da vedkommende var kriminel.

Det er derfor, jeg spørger, om ikke ministeren vil overveje den her diskussion en gang til.

Det får vi svar på nu. Værsgo til ministeren.

Det sagde jeg også før, altså at jeg tror, at der i de der meget spektakulære sager, hvor navnene er kendt på grund af stor medieomtale osv., selvfølgelig vil være en genkendelse. Men jeg tror også, at spørgeren vil give mig ret i, at i langt, langt de fleste tilfælde kender vi jo ikke som almindelige mennesker – og godt for det – navnene på dem, som er straffet for forbrydelserne. Derfor vil det i langt, langt de fleste tilfælde ikke have den store effekt.

Spørgsmålet slut.

Vi fortsætter med, jeg havde nær sagt samme besætning. Det er stadig væk hr. Peter Skaarup til justitsministeren.