Spm. nr. US 70

Tak for det, formand, og tak til statsministeren for indledningen her. Det er jo altid et vigtigt spørgsmål, altså det her, der lyder: Hvor skal pengene komme fra? Vi havde en finansminister tidligere, der nærmest havde det præget ind i sit skrivebord – jeg ved ikke, om han har det tatoveret på kroppen. Men det er et spørgsmål, som begynder sådan for alvor at melde sig, fordi vi har en regering, som jo er født i en højkonjunktur. Altså, for bare et års tid siden, da valget var overstået og regeringsforhandlingerne pågik, buldrede økonomien derudad. Vi har aldrig haft færre arbejdsløse, vi har aldrig haft flere i arbejde – det gik godt. Det præger jo også lidt regeringens tilgang til vækst, til arbejdspladser, til råderum, nemlig at det er noget, der sådan kommer af sig selv. Men det gør det jo kun, fordi der er nogle, der har truffet ansvarlige beslutninger om reformer, som statsministeren – for en stor dels vedkommende – løbende har været imod.

I dag har man i Berlingske en analyse fra Kraka, som viser, at økonomien er helt afhængig af de reformer, som sikrer, at danskerne bliver hængende længere på arbejdsmarkedet, og at de her reformer får lov til at virke. Man har sågar spurgt cheføkonomen fra den socialdemokratiske tænketank AE, som siger, at det, hvis man ikke skal miste råderum, er – og jeg citerer – »enormt vigtigt, at de reformer, vi har lavet med senere tilbagetrækning, kan komme til at virke.« Jeg ved jo, at regeringen planlægger at komme med et udspil om tidlig tilbagetrækning personificeret ved hr. Arne. Mener statsministeren virkelig, at det er tiden nu midt i en buldrende, voldsom økonomisk krise at genindføre en efterløn, hvor man trækker raske mennesker ud af arbejdsmarkedet?

Værsgo til statsministeren.

Altså, hvis spørgeren havde stillet spørgsmålet korrekt, nemlig om Socialdemokratiet og statsministeren er af den overbevisning, at det er rigtigt at sikre en tidligere tilbagetrækning til de mennesker, der har været rigtig mange år på arbejdsmarkedet og er blevet nedslidte af at passe deres arbejde, så er svaret ja. Nu kom spørgeren til at sige efterløn, og det vil jeg ikke tages til indtægt for. Men ja, jeg synes, det er rimeligt og retfærdigt. Og de problemer, der var i vores samfund før corona, er her jo stadig væk. Det er imidlertid helt korrekt, hvis vi skal tage hele spørgsmålet, at en af forudsætningerne for og en af grundene til, at vi har kunnet håndtere coronakrisen – i øvrigt i fællesskab, ja, faktisk for en stor dels vedkommende enstemmigt her i Folketinget – så godt, som vi har gjort, hvad angår økonomien, er takket være den økonomiske politik, der har været ført tidligere, i øvrigt på tværs af skiftende regeringer.

Vi står et godt sted. Det gjorde vi for et år siden, det gjorde vi også før det, og det gør vi også i dag. Vi har en lav offentlig gæld, vi har en høj beskæftigelse, og der er så i øvrigt en lav rente, der også hjælper os. Vi har et erhvervsliv, som er innovativt og dygtigt, ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, og vi har en arbejdsstyrke, der generelt er meget, meget godt uddannet. Så når man lægger alle brikkerne sammen, er vi et stærkt land, og vi har en stærk økonomi, og det kommer aldrig af sig selv. Det er takket være mange beslutninger, som jeg mener vi skal bygge ovenpå og også gøre endnu bedre. For noget af det, der f.eks. har manglet i det reformspor, der er kørt igennem mange år, har jo været en hensyntagen til f.eks. ufaglærte i Danmark, som i vores øjne ikke har fået gode nok muligheder for at uddanne sig til de job, der er i fremtiden. Og den problemstilling er kun blevet endnu større efter corona.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen, værsgo.

Tak for det. Muligheden for, at nedslidte mennesker kan trække sig fra arbejdsmarkedet, er der jo ikke nogen der er imod. Det er der jo ingen herinde som synes er en dårlig idé – det var jo derfor, vi indførte seniorpensionen i slutningen af den tidligere regerings periode. Den var Socialdemokratiet på det tidspunkt, altså inden folketingsvalget, imod, men bagefter syntes man så, at det da egentlig var en meget god idé, at mennesker, der er blevet slidt ned af hårdt arbejde, får lov til at trække sig.

Det nye, som man vil indføre her, er jo en ny efterløn. Altså, det er jo noget, som vil trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, og det synes jeg er en dårlig idé. For vi har en stærk økonomi, men vi har jo ikke en usårlig økonomi, og nøglen til det her er beskæftigelsen. Og vi ser altså, at over 50.000 mennesker har stillet sig op i ledighedskøen; vi ved, at der er flere end 200.000 på lønkompensation, og risikoen for, at i hvert fald 100.000 af dem kommer til at stille sig i den kø, er afgjort til stede.

Tidligere har jeg jo spurgt, om regeringen vil hæve skatter og afgifter, og det fik jeg ikke noget helt tydeligt svar på. Jeg håbede lidt på, at det svar, jeg ville få, var, at det ville man ikke. Men før valget den 5. juni sidste år ville Socialdemokratiet jo finansiere det her forslag om en tidlig tilbagetrækning – eller en genindførelse af efterlønnen – ved at hæve skatten med 3 mia. kr. Er det stadig væk planen – ja eller nej?

Tak for det. Statsministeren, værsgo.

Jeg tror lige, at vi af hensyn til historieskrivningen bliver nødt til at gå et par måneder tilbage, for jeg deltog selv i arbejdet om en ny seniorpension, og det er simpelt hen ikke korrekt, at Socialdemokratiet var imod at indføre en seniorpension. Det har vi ikke været på noget tidspunkt, men vi har sagt, at vi ikke syntes, det var tilstrækkeligt. Men vi indgik faktisk i en meget tæt dialog med den tidligere regering, og så opstod der sådan et lidt almindeligt kedeligt politisk spil, der gjorde, at det så ikke blev en bred politisk aftale. Vi har ikke været imod, at man indførte en seniorpension, men vi har sagt fra starten, at vi ikke synes, at det er nok.

Der er jo tale om en gammel skillelinje her, for under det her ligger jo, om man synes, at mænd eller kvinder, der har været 40-50 år på det danske arbejdsmarked, ja, måske flere år, end både spørgeren og jeg overhovedet har eksisteret – som har knoklet, haft natarbejde, hårdt arbejde, er fysisk nedslidt, har betalt deres skat hele vejen igennem, har smerter, når de vågner om morgenen – skal ned og tigge og bede om at få lov til at trække sig tidligere tilbage, om de skal igennem en hård visitationsproces, om de skal have lov til at trække sig tidligere tilbage, eller om de skal have en ret, der eksempelvis funderes på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, altså ens anciennitet. Det er en gammel ideologisk fejde – og jeg tager den i øvrigt gerne igen.

Tak. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi er nået til, at der er 1 minuts taletid.

Tak for det, formand. Den fejde tager jeg også gerne, for statsministeren tegner jo et billede af en nedslidt person, som vi alle sammen vil hjælpe. Der er formentlig omkring 179 medlemmer herinde, som synes, det er rimeligt, at vedkommende kan få lov til at trække sig tilbage. Derfor er det ikke sikkert, at alle vil genindføre efterlønnen.

Jeg var en tur i Blåvand i går, og jeg skal hilse og sige, at der desværre er relativt god plads. Der er langt imellem campisterne, der er langt imellem de tyske turister – jeg mødte faktisk overhovedet ikke nogen, der talte tysk – for den grænselukning, som man har indført, har jo altså ramt grænselandet og turismen hårdt.

Der er mange arbejdspladser, navnlig op og ned ad Vestkysten, som er afhængige af det her, og som også bliver påvirket af den lidt demonstrative beslutning om at holde grænsen lukket indtil den 15. juni, hvilket kun gør det værre. Samtidig kan vi jo se, at Tyskland nu vil til at sænke momsen, som i forvejen var lavere end den danske, og som nu vil blive endnu lavere. Det vil givetvis øge grænsehandelen og også føre til køer i den retning og altså presse bl.a. detailbutikkerne i det syd- og sønderjyske endnu mere.

Vil statsministeren gøre noget for at imødegå en stigning i grænsehandelen – ja eller nej?

Statsministeren, værsgo.

Ja, det vil jeg altid gerne være med til at diskutere. Jeg kunne også være utrolig interesseret i det, hvis man kunne finde en eneste økonom, der bakker op om, at man bare skal sætte momsen ned – det har været forsøgt i Danmark, og det bidrog ikke særlig positivt til dansk økonomi.

Lad os lige vende tilbage til det der med tidligere tilbagetrækning. For hvis det er rigtigt, at alle – det var det, der blev sagt – gerne vil hjælpe den person, der efter rigtig mange år på arbejdsmarkedet er blevet nedslidt, hvorfor afskaffede man så de facto efterlønnen uden at have en anden løsning? Den eneste grund til, at alle i dag er på fornavn med Arne – den eneste grund – er jo, at man i en tidligere borgerlig regering valgte de facto at afskaffe efterlønnen uden at have et alternativ, vel vidende at rigtig mange solide danske skatteydere, som har knoklet for det her land, ikke kunne få lov til at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er jo det, nogle af os stadig forsøger at reparere.

Så hvis det er rigtigt, og hvis det står til troende, at alle pludselig er blevet optaget af det, så er der vel egentlig også grundlag for ind i efteråret at diskutere at give dem, der ikke kommer til at være en del af den seniorpensionsordning, der er lavet nu, og for hvem alternativet måske er at forlade arbejdsmarkedet på en, synes vi, uværdig måde, en bedre mulighed end den, de har i dag.

Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.