Spm. nr. US 67

Tak for ordet. I søndags offentliggjorde Sundhedsstyrelsen ændrede anbefalinger, så afstandskravet som hovedregel bliver sænket fra 2 m til 1 m. Vurderingen er nu, at social distance på 1 m er tilstrækkeligt til at forhindre smittespredningen. Det er godt, for det gør det jo praktisk muligt at åbne meget mere af Danmark, end partierne blev enige om i torsdags på Marienborg.

Jeg har hørt, at statsministeren mener, at aftalen ville have været den samme, selv om 1-meterskravet havde været en del af drøftelserne. Det er jeg lodret uenig i. Zoologiske haver, forlystelsesparker, museer, teatre og biografer ville kunne åbne på forsvarlig vis, hvis de skal indrette sig med et afstandskrav på 1 m frem for 2 m, for den samlede ramme for, hvor meget der ville kunne åbne, ville have været meget større. Vi ville være nået frem til at kunne åbne langt mere, hvis vi var blevet indviet i Sundhedsstyrelsens konkrete planer i torsdags. Det blev vi ikke; vi fik en løs forklaring på, at der ville komme nogle nye retningslinjer, men overhovedet ingen antydning af, at det ville blive en skelsættende ny kurs i forhold til afstandskravet. Jeg har i dag – for at sige det, som det er – en oplevelse af, at vi har indgået en aftale om genåbningen på falske forudsætninger.

Jeg har derfor brug for et svar: Hvorfor bad statsministeren ikke Sundhedsstyrelsen om at redegøre for de ændrede afstandskrav før forhandlingerne i torsdags eller i det mindste under forhandlingerne? Og hvis statsministeren torsdag ikke selv var bekendt med, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer ville kunne indeholde et formindsket afstandskrav, så må man udlede, at Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen opfandt de her nye retningslinjer over morgenkrydderen i løbet af weekenden. Altså, er det sådan, Sundhedsstyrelsen arbejder i Danmark? Vidste statsministeren virkelig ikke, at de her nye retningslinjer – fra 2 m til 1 m – var undervejs, da vi sad i forhandlingerne?

Statsministeren.

Jeg tror, jeg bliver nødt til at rette i hvert fald én ting i det, der bliver sagt, og det er, at det ikke var 2-meterskravet, der gjorde, at der er ting, der først kan åbne op i fase tre eller fire. Det er jo ikke rigtigt. At der er ting, der først kan åbne op i fase tre og fase fire – eksempelvis biografer – er jo konsekvensen af at ville have en kontrolleret, faseopdelt åbning. Det har ikke noget med kravet om 1 eller 2 m at gøre.

Der er ikke et eneste land i verden, der åbner op på en gang lige nu; man kan ikke finde et eneste eksempel. Man kan til gengæld finde eksempler på lande, der er længere i åbningen end andre – og det er Danmark. Det kan være svært at høre i den politiske diskussion, men vi er faktisk et af de lande, der har kunnet åbne op først, og nu ser det ovenikøbet ud til, at vi kan åbne meget op. Men det har ikke noget med afstandskravet at gøre. Vi åbner op i faser, fordi vi skal have styr på sygdommen, og fordi alle, i hvert fald når vi sidder i forhandlingslokalet, anerkender, at man bliver nødt til at følge sygdommens udvikling. Så er der forskel på, hvor meget man vil åbne op, hvor hurtigt og hvad man vil åbne op, og det er da en utrolig svær prioritering. Det er en rigtig svær prioritering. Men det er bare for at sige, at det, at vi desværre ikke kan åbne op for alt nu, ikke har at gøre med afstandskravet, men det har at gøre med, at vi i Danmark har besluttet, at det skal være faseinddelt, at det skal være kontrolleret, og det skal være klogt – og det kan man være enig eller uenig i.

Til spørgsmålet om Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsens anbefalinger var færdige søndag. Ville man gerne have haft dem nogle dage tidligere? Ja, men det kan jo være, at retningslinjerne er anderledes om en uge. Som jeg sagde til partilederne natten til fredag, kan man jo godt beslutte sig for politisk at ville bestemme retningslinjerne. Det har vi så valgt ikke at gøre i Danmark; der er det myndighederne, der bestemmer dem.

Fru Pernille Vermund.

I forhold til det første er jeg stadig dybt uenig. Jeg hører i dag, og jeg hørte også under forhandlingerne, at noget af det, som man var bekymret for, var, om man kunne holde den fulde afstand, og en fuld afstand må alt andet lige være sværere at holde, hvis det er 2 m, end hvis det er 1 m. En af konsekvenserne af, at vi ikke var bekendt med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, er jo, at Zoo ikke er åbnet. Tværtimod har vi nu fået et påbud til de zoologiske haver mod at åbne.

For det første har jeg – og det nævnte jeg også under forhandlingerne – svært ved at forstå logikken i, at man må gå rundt i Frederiksberg Have, mens man ikke må være på den anden side af hegnet i Frederiksberg Have i København. For det andet er det alvorligt, og et påbud signalerer jo reelt, at regeringen ikke ville tillade Zoo at åbne, hvis de havde gjort det tidligere, hvor påbuddet ikke var trådt i kraft. Zoo må derfor nødvendigvis have krav på en erstatning, og det ville være ganske rimeligt, hvis kompensationen til Zoo og andre, der er blevet lukket ved påbud nu, bliver udbetalt med tilbagevirkende kraft fra den 11. marts. Er statsministeren enig i det?

Statsministeren.

Der er vel to ting at sige til det. Det ene er, at påbuddet mod zoologiske haver, hvor man ikke kan køre ind, gælder frem til fase tre, og det er jo en politisk beslutning imellem alle ti partier. Det følger jo af den aftale, vi har. Det er besluttet. Det har man heller ikke helt kunnet høre i den offentlige debat, men det er jo en konkret politisk beslutning truffet af de ti partier. Det er den ene diskussion.

Den anden diskussion er så, om vi kan gøre mere for at hjælpe Zoologisk Have, som har været i to forskellige regimer undervejs. Det vil vi gerne gå i dialog med Zoologisk Have om, og jeg har kæmpe sympati for Zoologisk Have, og jeg er helt med på, at man har gjort sig alle mulige overvejelser og et godt forarbejde, i forhold til hvordan man kan håndtere alle de danskere, der gerne vil ind og se på dyrene i Zoologisk Have, og jeg glæder mig til, at Zoologisk Have åbner. Jeg er rigtig glad for, at det er en del af den politiske aftale, at Zoologisk Have er med i næste fase.

Fru Pernille Vermund for det sidste spørgsmål.

Jeg er glad for, at man vil tage en dialog med de zoologiske haver om kompensationen. Det kræver måske også, at man tager en dialog med Folketingets partier, fordi det jo ligger lidt uden for de aftaler, der er indgået. Men vi bakker hundrede procent op om, at man, når der reelt har været en modvilje mod, at man kunne åbne, så også bør omfattes af kompensationen.

Tilbage til det tredje spørgsmål: Den 21. april spurgte jeg her i Folketingssalen, om statsministeren ville være med til at give danskerne deres indefrosne feriepenge tilbage. Og statsministeren svarede:

»Jeg tror egentlig, at både jeg og finansministeren i flere omgange har sagt, at hvis der er en løsning i det med feriepengene, kigger vi gerne på det. Der er en likviditetsudfordring, og kan den løses med feriepengene, kan vi jo godt overveje det«.

Nu er butikkerne åbne, restauranterne åbner, cafeer og værtshuse åbner på mandag. Privatforbruget skal skubbe det hele i gang, og der er ikke nogen grund til ikke at give danskerne deres indefrosne feriepenge tilbage. Så mit spørgsmål her er: Har statsministeren fået kigget på det med feriepengene?

Statsministeren.

Vi kigger på utrolig mange ting, men vi vil også foreslå, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. Hvad angår økonomien, er den vigtigste opgave i vores øjne at få lavet den bedste udfasning af hjælpepakkerne, som det overhovedet kan lade sig gøre, og derefter taler vi så mere generelt genopretning. Vi har så ved siden af det foreslået – det er der jo også andre partier der har foreslået, skal jeg huske at sige – at vi kommer i gang med det om Landsbyggefonden, og det kan som sagt godt være, at feriepengene kan indgå i det. Men først hjælpepakkerne og udfasningen af dem, og det er ikke nogen helt let opgave. Det lyder som sådan et pennestrøg, men min vurdering er, at det bliver langt sværere for Folketinget og regeringen at udfase hjælpepakkerne, end det var at beslutte dem.

Så det er den næste store opgave, der står foran os, og der håber jeg så på, at bistanden fra de tre økonomer i forhold til genåbningen, som det er mit indtryk at partierne har været glade for, også vil kunne indgå i arbejdet omkring hjælpepakkerne. Det er i hvert fald vores forslag.

Tak til fru Pernille Vermund.

Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.