Spm. nr. US 63

Jamen jeg vil da starte med at glæde mig på vegne af dem, som nu har kunnet genoptage deres skolegang, deres uddannelse, deres arbejde, og som har kunnet genåbne deres virksomhed i den forgangne uge eller kommer til det. Det er jo et udtryk for det, som gang på gang har overrasket eksperterne og de matematiske modeller, vi har forladt os på, når vi har truffet beslutninger, nemlig hvor effektiv befolkningens sunde fornuft har været i kampen mod corona. Vores evne til at lytte til og forstå myndighedernes anbefalinger og efterleve dem og vores vilje til at gøre det har været et så stærkt våben, at man igen og igen har måttet ændre på forudsigelserne, fordi det viste sig, at det faktisk gik bedre, end man ventede.

Det er jo entydig positivt, og derfor blev jeg også glad, da sundhedsmyndighederne kom med deres anbefalinger; jeg tog det som et udtryk for, at det går bedre nu, end det har gjort tidligere, at det går bedre end ventet, og at man derfor også kan give nogle andre retningslinjer, herunder et reduceret afstandskrav. Men det sætter selvfølgelig en i en lidt ærgerlig situation, når vi lige har siddet og diskuteret, om det skal være den ene eller den anden slags zoologiske haver; om vi, når vi åbner storcentre, så også kan åbne museer; om man i biografer kommer til at sidde for tæt på hinanden – altså fordi vi jo så står i en situation, hvor beslutningerne kunne være blevet nogle andre, hvis vi havde haft det beslutningsgrundlag.

Det var jo derfor, vi var så insisterende på hele vejen igennem at få det fuldstændige sundhedsfagligt opdaterede beslutningsgrundlag, og derfor er vi i dag noget ærgerlige over, at regeringen ikke var i stand til at tilvejebringe det – ikke som en kritik af myndighederne, men som en kritik af den proces, der var tilrettelagt, fordi det var det, der kunne gøre, at vi kunne skabe mere mening i det.

Men vi kan jo ikke rulle tiden tilbage, og derfor er spørgsmålet til statsministeren her: Når det ubetvivleligt, også med de tal, der lige er blevet oplyst, går bedre end ventet – og det var jo en del af den aftale, vi lavede i torsdags, at vi så kigger på faserne igen – er statsministeren så parat til, altså når der nu også kommer opdaterede tal, på baggrund af at der er gået 4 uger, siden vi tog hul på fase et, at lade de nye og opdaterede ting fra bl.a. sundhedsmyndighederne ligge til grund for, at vi ser på, om der er noget, vi i virkeligheden kan justere i den her uge?

Statsministeren.

Altså, først vil jeg sige, at det arbejde, som SSI og ekspertgruppen har tilvejebragt, netop kun er matematiske modeller, og derfor må man jo heller ikke basere sin beslutningskraft alene på baggrund af det; det er en del af det beslutningsgrundlag, vi har. Og det er jo helt rigtigt, at kampen mod corona ser ud til at være gået bedre i Danmark, end vi havde turdet håbe, og det er i høj grad takket være danskernes ændring af adfærd og den massive opbakning til at få os godt igennem det her. Så langt, så godt.

Jeg er uenig i den præmis, at der ikke var et godt beslutningsgrundlag i torsdags. Og jeg tror, det er vigtigt at få sagt til danskerne, at vi havde det beslutningsgrundlag, der var opdateret på det tidspunkt. Det kunne se anderledes ud i søndags, det kan se anderledes ud om 1 uge, og vi kan stå i en anden situation om 14 dage.

Jeg minder bare om et enkelt eksempel. I et af de sydøstasiatiske lande, som er blevet kåret til at være et af de lande, der har håndteret situationen allerbedst – med god grund – havde man smitten under kontrol, men det ser ud til, at én mand på én natklub har startet rigtig mange smittekæder. Så skrøbeligt kan det være, og derfor kan vi stå i en anden situation om 1 uge, om 14 dage, om 1 måned.

Derfor kan man ikke tilrettelægge det her arbejde som i almindelige politiske forhandlinger. Vi bliver nødt til hele tiden at følge sygdommens udvikling, og det gør vi jo selvfølgelig også i den her uge, og det kommer vi til at gøre i næste uge. Fase to er knap nok begyndt. Noget er begyndt. Detailhandelen er begyndt. Den professionelle idræt er begyndt. Men mange skolebørn, som endnu ikke er i skole, kommer først i skole på mandag, og det gælder også for åbningen af eksempelvis restaurationsbranchen.

Så jeg går ud fra, at alle partier bakker op om den aftale, vi lavede i torsdags. Og så skal vi selvfølgelig løbende vurdere, om tingene udvikler sig på en helt anden måde end det, vi havde forestillet os. Men fase to skal lige have lov at komme i gang.

Morten Østergaard.

Det er bare, fordi man fornemmer sådan en forskel, at jeg blev ægte overrasket over udmeldingen i søndags og opfattede det som et udtryk for, at tingene går bedre, end vi vidste i torsdags, altså når man kunne lægge nye retningslinjer til grund. Og det var præcis det, vi tog højde for i aftalen: at så kunne vi diskutere det igen. Det tilsagn fik jeg ikke, men det vil jeg nu stadig væk insistere på er inden for rammerne af den aftale. Ellers bliver man i hvert fald efterladt med et billede af – lidt igen – at man godt kan skrive tingene ned, men når så virkeligheden manifesterer sig, tæller det måske alligevel ikke helt. Og det er ikke klædeligt, synes jeg, for det politiske samarbejde.

En af de andre ting, vi skrev ned, var jo, at inden den 1. juni skal det afklares – ikke mindst af hensyn de mange i Danmark, hvis job afhænger af turister – hvordan forholdet er på grænsen. Jeg kan jo konstatere, at der er mange drøftelser på kryds og tværs mellem forskellige lande, og at Kommissionen er på vej med noget, men jeg vil gerne spørge til statsministerens holdning: Er det ikke oplagt hurtigst muligt og i hvert fald senest samtidig med Tyskland at normalisere forholdene på den dansk-tyske grænse – om ikke andet så af hensyn til dansk økonomi, hvor økonomerne, som vi har betjent os af, jo faktisk peger på det her som en af de mest alvorlige udfordringer for den økonomiske situation lige nu?

Statsministeren.

Jeg tror godt, at jeg tør sige på vegne af alle ti partier, at alle ønsker, at grænserne skal åbnes på et tidspunkt, og så kan der være temperamentsforskelle med hensyn til, hvor hurtigt man vil gå frem. Og jeg tror ikke, at der er nogen partier, der ikke er optaget af turismen. Jeg selv glæder mig jo til den dag, hvor vi som land igen kan byde velkommen til dem udefra, som ønsker at gæste f.eks. den vidunderlige kyst i Jylland og andre steder, men det skal selvfølgelig foregå på en klog og begavet måde, som både skal afstemmes i forhold til landene omkring os, altså hvad vi gør i Europa, hvad det betyder i forhold til smitterisikoen, og hvad det betyder i forhold til, hvor mange mennesker der pludselig er i vores land.

Det er en løbende vurdering, vi foretager, og der skal vi selvfølgelig være i tæt dialog med først og fremmest vores nabolande.

Hr. Morten Østergaard for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg havde egentlig reserveret det sidste spørgsmål til at kvittere endnu en gang for de pæne ord om den grønne omstilling. Det har været lidt småt med møderne, siden invitationen blev givet der for nogle uger siden, i forhold til det tema. Men det håber jeg så snart kommer, så der ikke gror mos på invitationen.

Men jeg er nødt til at holde fast i det der grænsespørgsmål. Altså, når vi taler om, at vi skal samarbejde og samtale med andre lande om det, er det vel ikke et urimeligt spørgsmål at stille til statsministeren, om det er regeringens opfattelse, at senest samtidig med Tyskland bør vi åbne den dansk-tyske grænse, så Tyskland ikke tillader danske turister at feriere i det tyske, mens vi ikke tillader tyske turister at tage den anden vej. Det er vel et holdningsspørgsmål, som i hvert fald sætter tingene lidt i relief i forhold til det med, at vi skal følges ad, og at vi skal tale med nabolandene.

Derfor vil jeg bare bede om en afklaring af det – af hensyn til de mange, mange, også i grænselandet, som måske særligt i år lytter efter, om samarbejdet nu er så tæt, som statsministeren foregiver, eller om man vil gå enegang.

Statsministeren, værsgo.

Der er ingen grund til at sige, at jeg foregiver, at samarbejdet om grænselandet er vigtigt, for det er det. Men vi står jo stadig væk med en virus, som stadig væk er i risiko for at være dødbringende for mange mennesker, hvis den kommer ud af kontrol.

Den der præmis, man forsøger at bygge op, om, at man kan se 1 måned eller 2 ind i fremtiden og træffe alle beslutninger, er jo simpelt hen ikke rigtig. Altså, undskyld, den er jo ikke korrekt. Hvad nu hvis smitten er ude af kontrol om 14 dage i Danmark, eller hvis den er det i Tyskland? Hvis smittetrykket eksploderer i Tyskland og antallet af nysmittede hver dag overgår, hvad vi har set igennem de seneste 2 måneder, er det jo én situation. Hvis Tyskland bliver ved med at navigere rigtig godt i forhold til corona, er det en anden situation. Og sådan gælder det jo også for Danmark.

Så derfor vil jeg til det der med at være meget håndfast med hensyn til fremtiden på et tidspunkt, hvor vi ikke reelt ved, hvor vi står, sige: Det kan man jo simpelt hen ikke. Jeg vil rigtig gerne åbne grænsen, jeg vil rigtig gerne give tryghed og sikkerhed, og jeg er rigtig glad for turisme, men det skal gøres forsvarligt.

Tak til hr. Morten Østergaard.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.