Spm. nr. US 52

Spm. nr. US 52

Tak for det, formand, det er rart igen at være herinde, og tak til statsministeren. Jeg vil gerne starte med at gentage, at den resolutte og håndfaste nedlukning af Danmark blev håndteret godt fra regeringens side. Der var en klar retning i regeringens handlinger, og der var en entydig opbakning fra et samlet Folketing – og sådan skal det også være.

Til gengæld savner jeg lidt den her klare retning nu, hvor Danmark jo stadig står i en meget alvorlig situation. Der er mennesker, der har mistet deres liv. Der er mange, der er alvorligt syge. Der er tusindvis af danskere, der har mistet deres job, og selvstændige har set deres livsværk smuldre for næsen af dem. Hverdagen er vendt op og ned for de fleste af os, og den sociale afstand og den fysiske afstand trækker altså store veksler på os alle sammen.

Der skal ikke være nogen tvivl om i det her, at Venstres ambition er så hurtigt, som det overhovedet er sundhedsmæssigt forsvarligt, at få Danmark tilbage til den hverdag, vi kendte, før nedlukningen. Det er her, jeg savner en plan fra regeringen. Det er her, den manglende plan fra regeringen kan skabe nogen forvirring og tvivl og måske på længere sigt nogen utryghed.

Statsministeren har jo sagt, at vi ikke kommer til at vende tilbage til det Danmark, vi kendte, før corona, og i tråd med det eller i forlængelse af det sagde direktøren for Statens Serum Institut i går, at danskerne skal regne med at holde social afstand i mindst et år endnu. Derfor vil jeg gerne starte med at spørge statsministeren, om statsministeren er enig i, at danskerne kommer til at holde afstand minimum et år endnu.

Statsministeren.

Først og fremmest tak for kvitteringen i forhold til nedlukningen – og i øvrigt tak for et langt bedre samarbejde end det, der gengives i den offentlige debat, om åbningen af Danmark igen. Jeg vil gerne takke for den brede aftale, der blev lavet i sidste uge, og allerede nu kigger vi jo i fællesskab ind mod de næste faser. Og det klæder os at lægge almindelig politisk polemik til side og løse den opgave, der er.

I forhold til udtalelserne fra Statens Serum Institut siger Kåre Mølbak jo lige så klart, at der ikke er nogen, der ved, hvad den tidsmæssige rækkevidde af den her sygdom bliver. Vi kan maks. kigge et par måneder ud i fremtiden. Ingen hverken i Danmark eller i andre lande ved, hvad konsekvensen bliver. Det, vi til gengæld ved, er, at det er en sygdom, der smitter. Den smitter meget, og den smitter jo tættere, vi er på hinanden. Og det er klart, at indtil der er en vaccine, vil vi blive ved med at skulle passe på hinanden og udvise det samfundssind, der ligger i det.

Men jeg vil da gerne sige, at hvis det, vi kigger ind i, er, at der går tid, før vaccinen er på plads, og coronaen stadig væk er her, så vil jeg opfordre til, at vi også her i Folketinget bruger meget mere energi på at snakke med hinanden om, hvordan vi så kan være sammen, for der er da ikke nogen, der kan holde ud, hvis vi i et år ikke skal kramme vores far, som er syg, eller den oldeforældre, som er blevet rigtig gammel, eller noget tredje. Så hvis sygdommen bliver ved med at være her og den bliver ved med at være aggressiv, vil min meget, meget klare opfordring være, at vi bruger vores energi i fællesskab på at finde måder, som vi kan arbejde og være sammen på, uden at udfordre det sundhedsmæssigt forsvarlige. Det arbejde er i øvrigt sat i gang, kan man sige, her og nu i forhold til nogle af de sårbare grupper. Der er forhandlinger i Socialministeriet i aften, og det bifalder jeg utrolig meget.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det. Det tror jeg ikke der er nogen der er uenig i, og jeg synes også, det er en klog betragtning. Jeg blev bare ikke så meget klogere på det med perspektivet, og jeg tror egentlig, der er mange – der er mange børn, der er mange ældre, der er mange forældre, der er mange lønmodtagere, der mange, der sidder alene – som er utrygge, og det tror jeg gælder alle. Men så tror jeg også, der er mange, der er forvirrede i forhold til, hvad det er, der skal ske. Efter en meget klar, meget kontant nedlukning, hvor ingen var i tvivl om, hvad der skulle ske – det var meget tydeligt – så kommer regeringen og myndighederne lidt med nogle meldinger i øst og så nogle meldinger i vest. Den ene dag laver vi en helt nødvendig hjælpepakke – det gjorde vi i lørdags – om at forlænge hjælpepakkerne med 1 måned. Dagen efter kan vi høre, at vi skal gå rundt mindst 1 år, før vi er tilbage til normalen. Her til morgen kommer der en melding om, at nu kan vi snart samles 500 mennesker igen. Det blev så justeret til, at det kan man måske på et eller andet tidspunkt, men ikke flere end det. Der er altså sådan en zigzagkurs, som jeg tror gør, at folk bliver lidt forvirrede. Jeg tror, der er mange, der ligesom mig efterlyser et perspektiv.

Så for at komme frem til spørgsmålet: Har statsministeren en langsigtet plan, som danskerne kan få indsigt i, om, hvordan vi åbner samfundet og får Danmark på fode igen, eller har regeringen ikke nogen plan for det?

Statsministeren.

Vi forfølger den plan, vi har haft hele tiden, nemlig 1) at redde menneskeliv, 2) at sikre, at vores sundhedsvæsen kan håndtere en udefrakommende rigtig, rigtig ubuden og svær gæst, og 3) at sørge for med alt, hvad vi har, at få dansk økonomi, danske lønmodtagere, beskæftigelsen og danske virksomheder så godt igennem den her krise som overhovedet muligt. Det mål er i mine øjne uændret. Vi har i mine øjne klaret det ualmindelig godt i Danmark i første hug – så godt, at vi nu står over for at kunne åbne vores samfund gradvis op.

Jeg har kæmpe stor forståelse for, at folk rigtig gerne vil have sat en dato for, hvornår vi er igennem det her. Den dato kan ingen give – ingen! – og ingen ville troværdigt kunne stille sig op over for danskerne og sige fiks og færdigt, hvordan vi gør det her præcist. For hr. Jakob Ellemann-Jensen ved jo lige så vel som jeg, at det, der nu påhviler alle Folketingets partier, er at holde øje med smittetrykket, smittespredningen, hvem det er, der bliver smittet, hvor mange indlagte der er i Danmark, hvor mange der har behov for intensiv behandling, vores adfærdsændringer derude, og hvordan det praktisk går med genåbningen. Når alle de brikker ligger foran os, kan vi i fællesskab tage stilling til, hvad der kan komme med i en fase to, men målet er selvfølgelig at få så normalt et Danmark tilbage som overhovedet muligt, men det er uden at sætte alt det, vi har vundet, over styr, og det håber jeg vi fortsat er enige om.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Det er vi fuldstændig enige om, og det tror jeg da heller ikke at jeg har udfordret på noget tidspunkt. Jeg er jo enig i målene fra regeringens side, og det er også derfor, jeg savner planen for at nå målene, for den er der ikke.

Det er en helt afgørende opgave at skabe en større sikkerhed, at skabe en større tryghed, at skabe et større perspektiv for danskerne i en usikker situation, og lige nu oplever vi lidt det modsatte. Derfor har jeg i ugevis efterlyst, at regeringen lægger sådan en plan frem; at hele embedsapparatet med mennesker, der er dygtige til sundhed, og mennesker, der er dygtige til økonomi, bliver sat sammen og altså kommer med en langsigtet plan.

Der er ingen, der efterspørger konkrete datoer, konkrete tidspunkter – for som statsministeren siger, er der ikke nogen, der kan give det – men alle har brug for en retning. Hvor er det, vi skal hen? Og hvad er det for en rækkefølge, vi skal åbne samfundet i, for at vi kan få Danmark tilbage på fode igen; for at vi kan håndtere den sygdom? Så jeg efterlyser ikke datoer. Jeg efterlyser en plan og en rækkefølge. Vil regeringen fremlægge sit bud på den her plan, inden vi skal mødes til forhandlinger på torsdag?

Statsministeren, værsgo.

Jeg vil langt hellere leve op til det, jeg har aftalt med Folketingets partier, inklusive Venstre, nemlig at vi laver det sammen. Og i al respekt: Vi sidder jo og forbereder det, vi er blevet bedt om af partierne, det, som vi er blevet enige om, nemlig at vi nu som et af de få lande kan tillade os at åbne op. Jeg kan næsten ikke gentage nok, at faren ikke er drevet over i Danmark, for det lyder jo, som om det er tilfældet. Vi har bare klaret det så godt her i første hug, at vi kan tillade os at åbne op.

Det, vi har aftalt med alle Folketingets partier – og tak for det – er jo, at vi nu ikke alene kigger ind i en fase to, men også længere frem, sådan at alle danskere, om det er idrætsorganisationer; om det er erhvervsliv; eller om det er folk, der har planlagt et sommerbryllup, mig selv inklusive, og andre udeståender, kan begynde at se på, hvordan det går. Og hvis tingene går, som vi gerne vil have dem til at gå, så kigger vi først ind i den ene åbning, så ind i den anden åbning osv.

Det har vi aftalt at lave i fællesskab. Forhandlingerne går videre på torsdag, og når partierne er klar til det og arbejdet er lavet, så kan vi præsentere det for danskerne. Og det tror jeg i øvrigt at rigtig, rigtig mange ser frem til.

Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Spm. nr. US 52

Spm. nr. US 52

Tak for det, formand, det er rart igen at være herinde, og tak til statsministeren. Jeg vil gerne starte med at gentage, at den resolutte og håndfaste nedlukning af Danmark blev håndteret godt fra regeringens side. Der var en klar retning i regeringens handlinger, og der var en entydig opbakning fra et samlet Folketing – og sådan skal det også være.

Til gengæld savner jeg lidt den her klare retning nu, hvor Danmark jo stadig står i en meget alvorlig situation. Der er mennesker, der har mistet deres liv. Der er mange, der er alvorligt syge. Der er tusindvis af danskere, der har mistet deres job, og selvstændige har set deres livsværk smuldre for næsen af dem. Hverdagen er vendt op og ned for de fleste af os, og den sociale afstand og den fysiske afstand trækker altså store veksler på os alle sammen.

Der skal ikke være nogen tvivl om i det her, at Venstres ambition er så hurtigt, som det overhovedet er sundhedsmæssigt forsvarligt, at få Danmark tilbage til den hverdag, vi kendte, før nedlukningen. Det er her, jeg savner en plan fra regeringen. Det er her, den manglende plan fra regeringen kan skabe nogen forvirring og tvivl og måske på længere sigt nogen utryghed.

Statsministeren har jo sagt, at vi ikke kommer til at vende tilbage til det Danmark, vi kendte, før corona, og i tråd med det eller i forlængelse af det sagde direktøren for Statens Serum Institut i går, at danskerne skal regne med at holde social afstand i mindst et år endnu. Derfor vil jeg gerne starte med at spørge statsministeren, om statsministeren er enig i, at danskerne kommer til at holde afstand minimum et år endnu.

Statsministeren.

Først og fremmest tak for kvitteringen i forhold til nedlukningen – og i øvrigt tak for et langt bedre samarbejde end det, der gengives i den offentlige debat, om åbningen af Danmark igen. Jeg vil gerne takke for den brede aftale, der blev lavet i sidste uge, og allerede nu kigger vi jo i fællesskab ind mod de næste faser. Og det klæder os at lægge almindelig politisk polemik til side og løse den opgave, der er.

I forhold til udtalelserne fra Statens Serum Institut siger Kåre Mølbak jo lige så klart, at der ikke er nogen, der ved, hvad den tidsmæssige rækkevidde af den her sygdom bliver. Vi kan maks. kigge et par måneder ud i fremtiden. Ingen hverken i Danmark eller i andre lande ved, hvad konsekvensen bliver. Det, vi til gengæld ved, er, at det er en sygdom, der smitter. Den smitter meget, og den smitter jo tættere, vi er på hinanden. Og det er klart, at indtil der er en vaccine, vil vi blive ved med at skulle passe på hinanden og udvise det samfundssind, der ligger i det.

Men jeg vil da gerne sige, at hvis det, vi kigger ind i, er, at der går tid, før vaccinen er på plads, og coronaen stadig væk er her, så vil jeg opfordre til, at vi også her i Folketinget bruger meget mere energi på at snakke med hinanden om, hvordan vi så kan være sammen, for der er da ikke nogen, der kan holde ud, hvis vi i et år ikke skal kramme vores far, som er syg, eller den oldeforældre, som er blevet rigtig gammel, eller noget tredje. Så hvis sygdommen bliver ved med at være her og den bliver ved med at være aggressiv, vil min meget, meget klare opfordring være, at vi bruger vores energi i fællesskab på at finde måder, som vi kan arbejde og være sammen på, uden at udfordre det sundhedsmæssigt forsvarlige. Det arbejde er i øvrigt sat i gang, kan man sige, her og nu i forhold til nogle af de sårbare grupper. Der er forhandlinger i Socialministeriet i aften, og det bifalder jeg utrolig meget.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det. Det tror jeg ikke der er nogen der er uenig i, og jeg synes også, det er en klog betragtning. Jeg blev bare ikke så meget klogere på det med perspektivet, og jeg tror egentlig, der er mange – der er mange børn, der er mange ældre, der er mange forældre, der er mange lønmodtagere, der mange, der sidder alene – som er utrygge, og det tror jeg gælder alle. Men så tror jeg også, der er mange, der er forvirrede i forhold til, hvad det er, der skal ske. Efter en meget klar, meget kontant nedlukning, hvor ingen var i tvivl om, hvad der skulle ske – det var meget tydeligt – så kommer regeringen og myndighederne lidt med nogle meldinger i øst og så nogle meldinger i vest. Den ene dag laver vi en helt nødvendig hjælpepakke – det gjorde vi i lørdags – om at forlænge hjælpepakkerne med 1 måned. Dagen efter kan vi høre, at vi skal gå rundt mindst 1 år, før vi er tilbage til normalen. Her til morgen kommer der en melding om, at nu kan vi snart samles 500 mennesker igen. Det blev så justeret til, at det kan man måske på et eller andet tidspunkt, men ikke flere end det. Der er altså sådan en zigzagkurs, som jeg tror gør, at folk bliver lidt forvirrede. Jeg tror, der er mange, der ligesom mig efterlyser et perspektiv.

Så for at komme frem til spørgsmålet: Har statsministeren en langsigtet plan, som danskerne kan få indsigt i, om, hvordan vi åbner samfundet og får Danmark på fode igen, eller har regeringen ikke nogen plan for det?

Statsministeren.

Vi forfølger den plan, vi har haft hele tiden, nemlig 1) at redde menneskeliv, 2) at sikre, at vores sundhedsvæsen kan håndtere en udefrakommende rigtig, rigtig ubuden og svær gæst, og 3) at sørge for med alt, hvad vi har, at få dansk økonomi, danske lønmodtagere, beskæftigelsen og danske virksomheder så godt igennem den her krise som overhovedet muligt. Det mål er i mine øjne uændret. Vi har i mine øjne klaret det ualmindelig godt i Danmark i første hug – så godt, at vi nu står over for at kunne åbne vores samfund gradvis op.

Jeg har kæmpe stor forståelse for, at folk rigtig gerne vil have sat en dato for, hvornår vi er igennem det her. Den dato kan ingen give – ingen! – og ingen ville troværdigt kunne stille sig op over for danskerne og sige fiks og færdigt, hvordan vi gør det her præcist. For hr. Jakob Ellemann-Jensen ved jo lige så vel som jeg, at det, der nu påhviler alle Folketingets partier, er at holde øje med smittetrykket, smittespredningen, hvem det er, der bliver smittet, hvor mange indlagte der er i Danmark, hvor mange der har behov for intensiv behandling, vores adfærdsændringer derude, og hvordan det praktisk går med genåbningen. Når alle de brikker ligger foran os, kan vi i fællesskab tage stilling til, hvad der kan komme med i en fase to, men målet er selvfølgelig at få så normalt et Danmark tilbage som overhovedet muligt, men det er uden at sætte alt det, vi har vundet, over styr, og det håber jeg vi fortsat er enige om.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Det er vi fuldstændig enige om, og det tror jeg da heller ikke at jeg har udfordret på noget tidspunkt. Jeg er jo enig i målene fra regeringens side, og det er også derfor, jeg savner planen for at nå målene, for den er der ikke.

Det er en helt afgørende opgave at skabe en større sikkerhed, at skabe en større tryghed, at skabe et større perspektiv for danskerne i en usikker situation, og lige nu oplever vi lidt det modsatte. Derfor har jeg i ugevis efterlyst, at regeringen lægger sådan en plan frem; at hele embedsapparatet med mennesker, der er dygtige til sundhed, og mennesker, der er dygtige til økonomi, bliver sat sammen og altså kommer med en langsigtet plan.

Der er ingen, der efterspørger konkrete datoer, konkrete tidspunkter – for som statsministeren siger, er der ikke nogen, der kan give det – men alle har brug for en retning. Hvor er det, vi skal hen? Og hvad er det for en rækkefølge, vi skal åbne samfundet i, for at vi kan få Danmark tilbage på fode igen; for at vi kan håndtere den sygdom? Så jeg efterlyser ikke datoer. Jeg efterlyser en plan og en rækkefølge. Vil regeringen fremlægge sit bud på den her plan, inden vi skal mødes til forhandlinger på torsdag?

Statsministeren, værsgo.

Jeg vil langt hellere leve op til det, jeg har aftalt med Folketingets partier, inklusive Venstre, nemlig at vi laver det sammen. Og i al respekt: Vi sidder jo og forbereder det, vi er blevet bedt om af partierne, det, som vi er blevet enige om, nemlig at vi nu som et af de få lande kan tillade os at åbne op. Jeg kan næsten ikke gentage nok, at faren ikke er drevet over i Danmark, for det lyder jo, som om det er tilfældet. Vi har bare klaret det så godt her i første hug, at vi kan tillade os at åbne op.

Det, vi har aftalt med alle Folketingets partier – og tak for det – er jo, at vi nu ikke alene kigger ind i en fase to, men også længere frem, sådan at alle danskere, om det er idrætsorganisationer; om det er erhvervsliv; eller om det er folk, der har planlagt et sommerbryllup, mig selv inklusive, og andre udeståender, kan begynde at se på, hvordan det går. Og hvis tingene går, som vi gerne vil have dem til at gå, så kigger vi først ind i den ene åbning, så ind i den anden åbning osv.

Det har vi aftalt at lave i fællesskab. Forhandlingerne går videre på torsdag, og når partierne er klar til det og arbejdet er lavet, så kan vi præsentere det for danskerne. Og det tror jeg i øvrigt at rigtig, rigtig mange ser frem til.

Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.