Spm. nr. US 45

Tak, formand. Og tak til statsministeren for de indledende bemærkninger. Der skal overhovedet ikke være nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti bakker op om, at vi i fællesskab håndterer den udfordring, som coronavirus giver. Vi ønsker en situation, hvor danskerne kan se, når der er en krisesituation, at de har valgt en flok politikere herinde, som på tværs af partiskel rykker sammen, og som finder ud af at løse tingene i et stærkt fællesskab. Og derfor vil jeg gerne kvittere for den måde, statsministeren har håndteret det på, og for, at statsministeren indbyder partierne til løbende orienteringer osv. Og det er vores agt, hvis vi synes, at der er noget, som rører sig, og som vi bliver usikre på, at vi tager det på de møder – så tager vi det ikke ved at være polemiske over for hinanden.

Det er de ældre, og det er de udsatte, vi i særlig grad skal tage os af. Og hvis vi kommer til at skyde over målet med nogle initiativer nu, kan de nok leve med det. Men hvis vi ikke får taget de rigtige initiativer nu, vil eftertiden dømme os hårdt.

Når det kommer til den økonomiske håndsrækning til virksomheder osv., er vi selvfølgelig også indstillet på at bakke op om de fornødne tiltag for at hjælpe hele erhvervslivet og lønmodtagerne godt igennem det her. Det er jo ikke mindst de lønmodtagere, der sendes hjem, som kan stå i en svær situation.

Derfor er det jo egentlig bare en grundlæggende opbakning til de her ting, som kommer fra Dansk Folkepartis side – og så også et håb om, at folk følger med og lytter. For det er jo fuldstændig rigtigt, at som dagene går, forandrer tingene sig, og der er jo også en tendens til – og det tror jeg gælder os alle sammen – at vi hver dag bliver overrasket over, hvordan udviklingen er i lande omkring os og lande lidt længere væk. Og derfor skal der også lyde en stærk opfordring til, at man udviser rettidig omhu af hensyn til vores udsatte og ældre medborgere.

Statsministeren.

Tusind tak for ordene. Og jeg deler helt den præmis, at vi som samfund hellere skal gå et skridt for langt i den her situation end det modsatte, og det er det, der har været vores meget klare budskab til myndighederne – at vi også har myndighedernes ryg. For jeg kan jo lige så godt sige åbent og ærligt, at der da vil blive begået fejl i et forløb som det her. Vi har som land ikke prøvet det før, og selv om vi har nogle meget, meget dygtige danske sundhedsmyndigheder og vi har et stærkt sundhedsvæsen, vil der selvfølgelig opstå situationer, hvor nogle vil tænke: Kunne man ikke have grebet det anderledes an? Og der håber jeg selvfølgelig på – mest af alt på vegne af medarbejdere på både ældreområdet og sundhedsområdet, myndigheder og beredskab – at der er lidt tålmodighed fra vores andres side, for sagt lige ud af posen er der jo nogle af de beslutninger, der træffes, som vi træffer lige nu, mens vi iagttager den udvikling, der er i verden omkring os, og ikke mindst i Sydeuropa, her og nu.

Så jeg er meget, meget glad for den tilgang. Og det er helt rigtigt at have fokus på de mest sårbare grupper, for jeg hører jo også mange unge sige eller skrive: Jamen jeg er da ligeglad med coronavirus, for jeg er sund og stærk, og jeg skal nok klare mig. Men det, der er vores store udfordring, er, at der er nogle, der ikke kan klare sig, hvis de bliver smittet, og derfor er der et meget, meget særligt hensyn at tage til folk med kroniske sygdomme, der kan være sårbare – det er ikke alle med kroniske sygdomme, der er sårbare – til vores ældre i befolkningen, til kræftpatienter, der er i behandling netop nu, og andre. Så jeg er meget, meget enig i den tilgang. Tak.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Og så er der jo også andre spørgsmål, som vi så med den enighed, i forhold til hvordan vi arbejder i forhold til udbredelsen af corona, kan diskutere her i Folketinget, og det skal vi også kunne. En af de ting, som jeg gerne vil spørge statsministeren om her i spørgetimen, er i forhold til håndteringen af de personer, som opholder sig her i Danmark og har fået afslag på at være i Danmark, og som kommer fra Syrien, men som regeringen ikke vil sende tilbage til Syrien. Flygtningenævnet har i en række sager afgjort, at der er nogle mennesker, der ikke længere har et opholdsgrundlag i Danmark og kan sendes tilbage, og det kom som en stor overraskelse for os for nogle uger siden, da vi erfarede, at regeringen ikke ville sende de her pågældende personer tilbage til Syrien. Jeg troede, vi havde en fælles forståelse af, at mennesker, der kommer til Danmark som migranter – nu kan der jo komme flere, for vi har jo en krisesituation også på den front, kan man sige, angående det sydeuropæiske i forhold til Tyrkiets ageren – og som ikke har et opholdskrav, skal sendes tilbage til deres hjemland. Derfor er det uforståeligt for mig, at regeringen ikke gør det i forhold til de personer, der er omfattet af Flygtningenævnets afgørelse om lige præcis det.

Statsministeren.

Det har vi bestemt en fælles forståelse af. Jeg vil måske gerne lige have lov til at rette en enkelt ting i det, der bliver sagt, nemlig om vi skal sende folk, som ikke længere har et beskyttelsesbehov i Danmark, tilbage til Syrien. Til det er svaret ja. Det mener regeringen. Og selvfølgelig skal det i øvrigt være sådan, når man ikke har et beskyttelsesbehov i Danmark, at så vender man tilbage til sit hjemland.

Det, diskussionen i forhold til Syrien aktuelt handler om, er, om vi kan tvangsudsende – ikke om vi skal sende flygtninge tilbage, men om vi kan tvangsudsende – og der er vi i en situation lige nu, hvor i hvert fald det sidste, jeg er blevet oplyst om, er, at der ikke er nogen europæiske lande, der tvangsudsender til Syrien, også på grund af det styre, der er i Syrien netop nu. Så ét er spørgsmålet om at tvangsudsende, og det mener vi ikke vi kan nu, men vi går i dialog med vores europæiske samarbejdspartnere om, hvordan vi sikrer, at vi på et tidspunkt kommer til det. Men at sende folk retur, der ikke længere har et beskyttelsesbehov, også til Syrien, er det også regeringens holdning at vi skal.

Hr. Kristian Thulesen Dahl, sidste spørgsmål.

Men så får regeringen jo nogle problemer her, for så kommer man i mange år frem sandsynligvis ikke til at kunne folk tilbage til Syrien. Den pågældende afgørelse, som Flygtningenævnet har truffet, handler om, at de her pågældende mennesker ikke har et opholdsgrundlag i Danmark – hverken ud fra de generelle omstændigheder eller ud fra, om de er individuelt forfulgte – og så skal de selvfølgelig hjem. Og hvis regeringen har den opfattelse, at så længe Assad sidder ved magten i Syrien, kan man ikke sende de her pågældende mennesker tilbage til Syrien eller samarbejde med Assadregimet om det, er realiteten vel, at i de kommende sandsynligvis mange år vil man ikke kunne sende folk tilbage til Syrien. Folk vil kunne komme som migranter fra Syrien til Danmark og nægte at medvirke til deres egen hjemrejse, og så er Danmark ikke i stand til at foretage sig noget. Er det ikke rigtigt forstået, at det vil være konsekvensen, hvis man følger den linje, som regeringen har gjort i den her konkrete sag?

Statsministeren.

Nej, det er jeg ikke enig i, for der er selvfølgelig noget imellem at konstatere, hvordan situationen er nu, og så at konkludere, at sådan skal situationen også blive ved med at være. Jeg står fuldstændig ved, at forudsætningen for, at vi kan få et asylsystem til at fungere – jeg er i øvrigt imod det nuværende asylsystem, men det er en anden diskussion – selvfølgelig også er, at man kan sende folk retur, og at man også kan gøre det med tvang. For vi kan ikke lægge til grund, at alle afviste asylansøgere selv ønsker at forlade Danmark, selv om myndighederne vurderer, at de ikke har et beskyttelsesbehov. Så det at kunne tvangsudsende er afgørende.

Det er ikke alle lande, vi kan gøre det til på alle tidspunkter, men så er vores forpligtelse selvfølgelig i samarbejde med vores naturlige og almindelige europæiske samarbejdspartnere at finde ud af en måde, så vi også kommer derhen, hvad angår syriske asylansøgere.

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Og så er det hr. Morten Østergaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.