Spm. nr. US 40

Spm. nr. US 40

Tak for det. Når folk spørger mig om politikere på Christiansborg, siger jeg altid, at alle mine kolleger i Folketinget vil det bedste for Danmark. Vi er bare uenige om, hvad det bedste er. Og derfor gør det mig selvfølgelig også uendelig trist, hvis det hele – som vi har set det de sidste par dage – skal handle om proces og om: Hvordan kan vi sidde i et forhandlingsrum og skyde efter hinanden bagved? Og jeg tænker selvfølgelig på en lang række andre forhandlinger, vi kommer til at sidde i lige om lidt. Det ærgrer mig rigtig meget.

Nu er jeg ikke typen, der sådan hver anden dag skyder med skarpt i de politiske debatter. Det er ikke min stil, det er slet ikke måden, jeg er på. Jeg er bare nødt til at tage hele forløbet omkring udligningsreformen op, for jeg synes, der er noget her, som simpelt hen ikke har været i orden i forhold til den måde, vi arbejder på. Der ligger for meget under overfladen, som jeg ikke synes kommer klart frem. Og med al respekt: Jeg synes, statsministeren har været alt for smart. Der har simpelt hen været for meget drejebog over den præsentation af det her.

Altså, inden vi overhovedet kendte forslaget, så skulle man lige ud og fortælle, at der er nogle onde, rige mennesker i Gentofte, og bare rolig alle sammen, de skal nok betale det hele for jer, så alle jer, der mangler noget i resten af Danmark kan læne jer roligt tilbage. Det synes jeg ikke er i orden, sådan noget splitter vores samfund. Alle går ind for udligning i Danmark. Jeg kender ikke nogen, der ikke går ind for udligning.

Men der er også nogle, der betaler rigtig meget i dag. Det Konservative Folkeparti er ikke alene Danmarks tredjestørste borgmesterparti, vi er også Danmarks tredjestørste kommunale parti. Og når vi i begyndelsen til sættemøder selvfølgelig siger, at vi jo ikke kan se os selv i det her, medmindre der bliver lavet væsentligt om, og at vi selvfølgelig går til det, ja, så er vi ude af forhandlingerne, inden de er kommet i gang. Det er ærgerligt.

Vi har så nu stillet 47 spørgsmål om regeringens eget udligningsforslag, og vi har fået svar på et. Det synes jeg ikke er i orden. Jeg siger det også, fordi regeringen ikke vil oplyse beregningerne bagved. Ingen embedsmænd i kommunerne, politikere eller andre kan finde ud af, hvad der er. De ved, de får penge eller skal af med penge, men hvorfor ved de ikke. Og medmindre man har haft ringet til Per Nikolaj Bukh for at få ham på andre tanker, skulle vi så ikke følge hans forslag om at fremlægge en ny model, få det sparket til hjørne og få det gjort ordentligt? Forstår statsministeren, at det kan se lige lovlig smart ud, og hvorfor lægger man ikke det hele frem fra start?

Tak. Så er det statsministeren. Værsgo.

Nu bliver jeg lige nødt til at spørge om noget den anden vej. For kan spørgeren bekræfte, at den tidligere regering slet ikke lagde noget frem, at der under den tidligere regering, da vi forhandlede udligning – for jeg var i lokalet – ikke var et udspil? Og kan spørgeren bekræfte, at den her regering har lagt mere frem ned i teknikken end den tidligere regering? Svaret på begge spørgsmål er ja. Og da vi forhandlede udligning sidst – og det er selvfølgelig en forskel til i dag – der sagde regeringen: Der har siddet et embedsmandsudvalg, og på baggrund af det indleder vi forhandlingerne. Og til møderne fik vi så at vide, nogenlunde hvor man ville gå hen.

Der har vi valgt, modsat, at lægge det hele frem. Den politiske intention, og den står jeg på mål for, og – efterfølgende – de beregninger, der ligger til grund for det udspil, der er kommet, er jo en fuldstændig modsat måde at arbejde på. Og jeg er helt med på, at vi skal stå på mål for meget. Men som en af de få politikere, der har prøvet at forhandle udligning under den her regering og den tidligere, bliver jeg bare nødt til at sige, at den tidligere regering glimrede ved slet ikke at lægge et udspil frem, som nogen kunne regne på.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Det var et utrolig interessant svar, som jeg ikke vil give statsministeren mulighed for at komme mere ned i, for det vil jeg rigtig gerne diskutere på et senere tidspunkt. For jeg synes, at det jo er en helt absurd fremstilling af det, der foregår her.

Men lad os nu gå ind i indholdet. Imens vi kun får drypvise og de her ufuldstændige oplysninger om sagligheden, så lad mig tage et par eksempler. Efter noget pres har regeringen så offentliggjort, at en socialdemokratisk kommune – lad os tage et eksempel; det kunne være Rødovre, det kunne være Brøndby eller andre – skal have flere penge for at integrere en indvandrer, end hvis den selv samme indvandrer boede i Esbjerg eller Silkeborg. Her taler jeg ikke om, at udlændinge skal tælle med i udligningen. Jeg taler bare om, at man i forhold til hovedstadsområdet har sagt: Der er sådan nogle ekstra penge, man skal have for at have udligning. Altså, det må åbenbart være meget svært for borgmestre i Brøndby og Ishøj og andre at integrere de samme udlændinge som i Silkeborg og Esbjerg. Mener statsministeren, at der er en saglig og faglig begrundelse for den forskel? Eller er den politisk motiveret?

Statsministeren.

Jeg mener i allerhøjeste grad, at der både er en saglig og en faglig begrundelse, og vigtigst af alt er der en erkendelse her i huset af, at vi har ført en fuldstændig fejlslagen udlændingepolitik. Og der er nogle få kommuner i Danmark, der får lov til at tage næsten hele skraldet. Nu siger jeg det så direkte, som jeg overhovedet kan. Kigger vi på hovedstaden i dag, er det da fuldstændig ulige fordelt, hvem der har integrationsopgaven. Den er jo klumpet sammen i nogle udvalgte kommuner, mens der – i al respekt, også partimæssigt – er en række kommuner, som hverken historisk eller nutidigt og givet heller ikke fremtidigt påtager sig en særlig stor del af integrationsansvaret. Og i forhold til de almindelige mennesker, der bor i Brøndby eller i Ishøj, hvor der er mange med ikkevestlig baggrund: Deres børn skal også have en god folkeskole, deres gamle mor og far skal have et ordentligt plejecenter, og de børnefamilier, der går ned på biblioteket, skal kunne låne en bog. Vi bliver da nødt til at erkende, at en fejlslagen udlændingepolitik og en fejlslagen integrationspolitik direkte har sat sig i, hvordan vores land ser ud i dag – desværre.

Hr. Søren Pape Poulsen, sidste spørgsmål.

Det synes jeg er et super interessant svar. Det vil så sige, at hvis man har udlændinge i Vollsmose og i Gellerupparken, har man nemmere ved at håndtere den her udfordring, end hvis man har det i Brøndby og Ishøj. For de skal åbenbart have flere penge, end man skal de to andre steder – super interessant!

Det sidste: Jeg har svært ved at tro, at den kirurgiske præcision, hvormed de socialdemokratiske Vestegnskommuner får flere penge, er tilfældig. Vi kan også se, at regeringen har indlagt et parameter om, at en kommune også skal have tilskud efter, hvor mange almene boliger en kommune har. Det er en boligtype, jeg i øvrigt selv bor i, og jeg ved da ikke, om jeg kræver et særligt tilskud, det gør jeg måske nok. Men hvor er den faglige, saglige begrundelse for, at en kommune skal have tilskud efter, hvor mange almene boliger der er, i stedet for efter, hvem der bor i den? Det burde da være efter, hvem der bor i den i stedet for. Altså, det burde man da kigge på, i stedet for at man prøver at se på, at det er klassiske socialdemokratiske kommuner, der har bygget meget alment, så lad os finde en måde at give dem flere penge på.

Kan statsministeren ikke forstå, at vi er nogle, der synes, at det her virker utrolig kirurgisk præcist, i forhold til hvilke kommuner der lige skal have nogle flere penge?

Statsministeren.

Nej, det kan jeg ikke, og bare to ting i forhold til boligspørgsmålet: Det ene er, at vi jo i vores forslag lægger en øget vægt på de boliger, der har en dårlig standard i landdistriktsområderne. For i forhold til de problemer, der knytter sig til billige udlejningsboliger – for der kan være problemer, der knytter sig til det, nemlig at du de steder får en større koncentration af mennesker, der af den ene eller den anden årsag er udfordret, og det kan gælde i den private udlejningssektor, men selvfølgelig gør det sig da gældende i den almene boligsektor – kan det da ikke nytte noget, at vi står i dag i 2020 og forsøger at bilde nogen ind her i Folketingssalen, at i de kommuner, hvor der er en meget høj andel af almene boliger, er der ikke også flere sociale problemer.

For sagen er jo den, at en række kommuner omkring hovedstaden ikke har ret mange almene boliger, ikke har ret mange flygtninge, ikke påtager sig en særlig stor del af integrationsansvaret og ikke har særlig mange på førtidspension, hvorimod der er andre kommuner i det her land, der af mange forskellige årsager er mere udfordret, fordi deres borgere er mere udfordret. Og selvfølgelig skal en udligningsreform da tage højde for det, hvad enten det er en geografisk udfordring eller en social udfordring.

Tak til hr. Søren Pape Poulsen. Jeg vil sige til hr. Troels Lund Poulsen og hr. Christian Juhl, at det lyder lidt højrøstet dernedefra.

Vi går videre i spørgerrækken. Og så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.