Tak, formand. Tak for ordet. Jeg håber, at statsministeren havde en god orienteringsrejse, da hun i sidste uge var på Færøerne i godt selskab med Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, som jo også er min partiformand.

Et af de emner, der fylder en del på Færøerne og efterhånden også i Danmark, er den øgede eksport, Færøerne har til Rusland. Dette emne regner jeg med også blev omtalt på statsministerens orienteringsrejse på Færøerne. Derfor lyder mit spørgsmål til statsministeren: Anser statsministeren den øgede færøske eksport til Rusland som en udfordring? Tak.

Inden statsministeren får ordet, vil jeg lige sige, at jeg har fået at vide, at der er meget dårlig lyd i salen. Det er der desværre ikke noget vi kan gøre noget ved her og nu, men vi skal nok være opmærksomme på det. Desværre er det sådan, det er.

Værsgo til statsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg havde en rigtig, rigtig god tur til Færøerne. Jeg må også indrømme, at det her er et sted, hvor jeg ikke når min forgænger til sokkeholderne, altså i den dansk-færøske ånd. Så jeg skal nok gøre mig lidt ekstra umage, og det vil jeg forsøge at gøre. Men vi havde en rigtig, rigtig god rejse, og jeg har allerede nu mødtes med den nye lagmand tre gange, og det viser jo noget om, hvor højt vi begge prioriterer samarbejdet. Så det var en rigtig god rejse, og det er også ret afgørende, at vi som danske politikere kommer godt rundt i vores rigsfællesskab, fordi der er så stor forskel på de vilkår, vi lever under og dermed også træffer politiske beslutninger efter.

Når det så drejer sig om politiske beslutninger, tror jeg – apropos den diskussion, jeg lige har haft med vores grønlandske kolleger – at der skal stå en ret klar respekt om arbejdsdeling i vores rigsfællesskab. Vi kan jo gensidigt have forskellige holdninger til områder, der er henholdsvis grønlandske, danske og færøske, men hvor vi ikke har en kompetence i forhold til hinanden, og der skal vi i mine øjne respektere den fordeling og den opgavedeling, der er imellem landene. Det drejer sig også om handelsområdet, når vi kigger på Færøerne. Og så er det selvfølgelig sådan, at ganske meget i dag smelter sammen, også med hensyn til udenrigspolitikken, og derfor kan der være nogle gråzoner. Dem må vi så diskutere, men jeg vil nødig gå ind i det, hvad enten det drejer sig om, hvordan man skal prioritere rent grønlandske midler i Grønlands politik, eller hvordan man skal håndtere områder, eksempelvis på Færøerne, som ikke er danske anliggender.

Edmund Joensen, værsgo.

Jeg er glad for svaret. Jeg spurgte engang generalsekretæren for NATO, Stoltenberg, om eksporten til Rusland, og han svarede noget i retning af: Sørg bare for, at sikkerhedspolitikken og forsvarspolitikken er i orden; så kan man sælge. Det svar var jeg glad for, men jeg er også glad for statsministerens svar i dag. Det er et færøsk anliggende, Færøerne er uden for EU, Færøerne er ikke boykottet, så det er en anden situation end den, EU-landene står i. Færøerne har sin bevægelighed. Derfor vil jeg spørge på en anden måde: Mener statsministeren, at det kan tænkes, at Færøernes begrænsede handelsmuligheder med EU er en af årsagerne til de voksende handelsrelationer med Rusland?

Statsministeren.

Jeg vil meget nødig vurdere, hvorfor Færøerne gør, som Færøerne gør, på handelsområdet. Det synes jeg faktisk er et spørgsmål, man bør stille til lagmanden og den færøske regering og ikke til den danske. Når det drejer sig om EU's relationer – Danmark er jo en del af EU, og det er Færøerne ikke – så er der løbende både dialog, men også forhandling om, hvordan det samarbejde skal fungere. Men jeg vil nødig stå og motivforske i, hvorfor Færøerne gør, som Færøerne gør, på handelsområdet.

Hr. Edmund Joensen, værsgo.

Tak, og tak for svaret. Det færøske landsstyre har en klar ambition om at arbejde for at få indgået en reel frihandelsaftale med EU, som vil give adgang til et stort marked for de færøske fiskeriprodukter. Med Danmark som medlem af EU er det efter min mening oplagt, at den danske regering og det færøske landsstyre arbejder sammen om at indfri dette færøske ønske. Derfor vil jeg til sidst spørge statsministeren, om den danske regering på vegne af Danmark som medlem af EU er villig til at slå et slag for det færøske landsstyres ønske om en reel frihandelsaftale med EU. Tak.

Statsministeren.

Så det var det, det skulle føre hen til. Jeg sad og tænkte: Gad vide, hvorfor de her spørgsmål kommer.

Det tør jeg simpelt hen ikke svare på på stående fod. EU har jo en række gode handelsaftaler, og selvfølgelig er vi da optaget af, at Færøerne kan handle både den ene og den anden vej med det Europa, som vi selv er en del af. Så må jeg ikke helt forsigtigt komme med en positiv tilkendegivelse uden at kunne svare mere præcist end det på spørgsmålet. Så det er en opfordring til, at vi kigger videre på det spørgsmål sammen.

Tak til hr. Edmund Joensen. Hermed er spørgsmålet sluttet.

Næste spørger er hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.