Spm. nr. US 29

Spm. nr. US 29

Spm. nr. US 29

Tak. Jeg vil gerne starte med at kvittere for et godt samarbejde, både i forbindelse med finansloven, men også i forbindelse med klimaloven. Jeg synes faktisk, vi rykker på nogle helt store og grundlæggende elementer, der ligger i det forståelsespapir, vi lavede i sommer, og det er så positivt. Altså, vi har i virkeligheden sat en ny retning for Danmark, og det tror jeg vi alle sammen kan glæde os over.

Så til noget helt andet: I går kom der en efter min mening meget positiv og offensiv melding fra Dansk Industri. De efterlyser en plan for, hvordan barselsorloven bliver fordelt ligeligt mellem mor og far. Det er jo desværre et af de områder, hvor Danmark halter voldsomt bagefter på ligestillingen. I Danmark tager far ca. 10 pct. af barslen, i Norge tager faren 21 pct. af barslen, i Sverige 27 pct. og i Island 30 pct. Så vi kan i virkeligheden skele til de andre nordiske lande for at blive klogere. Og jeg vil i virkeligheden gerne høre lidt mere om regeringens planer for den øremærkede barsel til fædre.

Der har jo siden i sommer været lidt skiftende meldinger fra ligestillingsministeren og regeringen i forhold til det nye EU-direktiv, der forpligtiger Danmark til at komme i omdrejninger på det her område og indføre minimum 2 måneders øremærket barsel til mænd. Helle Thorning Schmidt var jo Danmarks første kvindelige statsminister, men hun lagde stort set samtlige forslag på ligestillingsområdet væk. Jeg vil derfor spørge, hvad den nuværende statsminister – den kvindelige statsminister nr. 2 – vil gøre og huskes for på ligestillingsområdet.

Statsministeren.

Det var også et ret stort spørgsmål, som jeg da heller ikke er sikker på jeg kan svare fyldestgørende på på 2 minutter. Men jeg vil i forhold til meldingerne fra Dansk Industri sige, at jeg synes, det er positivt, at man går ind i den her diskussion. Vi har 3 år til at implementere det nye direktiv på området, og det arbejde går vi selvfølgelig i gang med. Det er i øvrigt også dejligt, synes jeg, at opleve dansk erhvervsliv tage så godt imod klimaloven og sige til os herinde: Yes, nu løfter vi den her opgave i fællesskab.

Hvis jeg sådan skal prøve at kigge ind i, hvad jeg synes er nogle af de største ligestillingsmæssige udfordringer i vores samfund, så er der nok to grupper, der betyder rigtig meget for mig.

Den ene er gruppen af ufaglærte kvinder på det danske arbejdsmarked, som jo ofte oplever at blive nedslidt af at gå på arbejde, og som for nogles vedkommende heller ikke altid får sparet så meget op til deres pension og i øvrigt tit har et hårdt arbejdsliv. Så den gruppe af kvinder optager mig meget, og det har selvfølgelig også at gøre med værdig tilbagetrækning, som vi kommer til at diskutere næste år.

Den anden gruppe, der optager mig meget, er alle de piger og kvinder med indvandrerbaggrund, som ikke får lov til at leve det liv, de skal have lov til at leve i det her land, og som holdes nede af nogle gamle kulturelle mønstre, og som ikke har samme frihedsrettigheder, som bliver overvåget, som ikke får lov til at vælge kæreste, senere ægtefælle, og som er underlagt social kontrol på grund af religion, tradition og kultur. Det hører simpelt hen ikke hjemme i Danmark, at fædre, onkler, storebrødre vil bestemme over piger og kvinder. De skal selv bestemme.

Så hvis jeg skal pege på to ting, som jeg gerne vil kendes for, så er det en ordentlig tilbagetrækning til nedslidte kvinder, der har haft et rigtig hårdt arbejdsliv, og så er det, at alle piger uanset deres etniske ophav får lov til at leve lige præcis det liv og får lige præcis den frihed, ethvert menneske fortjener i vores samfund.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Begge ligestillingssager er sager, som SF i hvert fald gerne vil kæmpe sammen med regeringen for at sikre. For der er ingen tvivl om, at ufaglærte kvinder har nogle andre muligheder senere i livet end f.eks. højtuddannede kvinder, og det samme gælder kvinder af anden etnisk herkomst, der ikke får lov til at bestemme deres eget liv, og det starter jo helt nede i barndommen, hvor vi skal gøre opmærksom på og kæmpe for deres rettigheder, men egentlig også bruge forskellige økonomiske incitamenter, bl.a. for at sikre os, at det sker. De to ting kan jeg være enig i.

Så er jeg altså nysgerrig efter, hvad statsministeren vil sige i forhold til øremærket barsel. For de meldinger, der er kommet fra ligestillingsministeren og regeringen, har været lidt modsatrettede, og det kunne jo være rart, hvis statsministeren en gang for alle kunne slå fast, hvad man tænker skal være den danske implementering af det, eller i hvert fald hvilken model man går i retning af. SF foreslår jo, at man skal have 3 måneders barsel til mor, og 3 måneders barsel til far, og ellers skal man have en ligelig fordeling af barslen, så man både har lige rettigheder i forhold til barnet, men at barnet i virkeligheden også har lige rettigheder til sine forældre.

Statsministeren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg jo synes, det er rigtig positivt, når både mor og far tager barsel, og jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtig gavnligt både for mor og far, men også for den lille at være på barsel både med den ene og med den anden.

I forhold til hvordan vi præcis har tænkt os at implementere direktivet, er jeg svar skyldig, for det arbejde har vi ikke færdiggjort endnu. Vi har også 3 år til det, så jeg skal nok vende tilbage til det spørgsmål.

Jeg bed bare lige mærke i det med økonomiske incitamenter, når vi taler social kontrol. Noget af det bedste, vi kunne gøre, var jo at sørge for, at deres mødre kom ud på arbejdsmarkedet. For en af de undertrykkelsesmekanismer, der er i det her land, er jo, at der er kvinder, som ikke kan få lov til at få et arbejde, fordi deres mand derhjemme synes, at hun skal være i lejligheden, i stedet for at være en del af det danske arbejdsmarked, og det håber jeg da er noget der kommer med ind, når vi efter ydelseskommissionen også kommer til at diskutere ydelser. For hvis man bare sætter alle ydelser op i det her land, får vi ikke flere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet.

Derfor håber jeg jo også på, at vi her finder en vej, så vi selvfølgelig passer på børnene, men at vi saftsuseme også kommer til at være meget insisterende i forhold til, at kvinder og mænd i Danmark skal være en del af det danske arbejdsmarked, og det der med, at man holder en kvinde hjemme, fordi hun er kvinde, er ikke det Danmark, jeg ønsker.

Pia Olsen Dyhr for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Ja, der er en del incitamenter, man kan bruge. Det er både det, og det er også at sige, at der skal gives mulighed for, at man som kvinde kan lære det danske sprog. Der er kvinder, der ikke får mulighed for at få 8. og 9. klasse, og i virkeligheden kan man ikke trække dem i kontanthjælp, fordi de ikke kan komme på arbejdsmarkedet. Men man kunne i hvert fald diskutere et uddannelsespålæg. Så der er mange ting, man kan gøre. En af de ting, jeg synes er mest grotesk, er, når kvinder ikke har deres egen bankkonto, men at deres ydelse går ind på mandens konto, og det er jo et af de virkemidler, der har været for danske kvinder i forhold til at bryde ud af den her afhængighed, man har af sin mand. Så jeg synes i virkeligheden, man skal kigge hele kataloget igennem for at sørge for at styrke de her kvinder.

Nu tillader jeg mig alligevel at vende tilbage til den øremærkede barsel, for jo, der er 3 år til at implementere det, men det kunne jo godt være, at statsministeren havde sådan en idé om, hvilken vej det skal gå. For noget af det, som vi har hørt fra ligestillingsministeren, har i virkeligheden betydet, at endnu mere af barslen ender med at blive øremærket kvinden og meget lidt til manden. Derfor kunne det jo være fint at sige, at okay, det er stadig væk helt i spil, vi diskuterer gerne forskellige modeller, vi lytter gerne til KVINFO, Kvinderådet og Dansk Industri, som jo er meget optaget af, at det skal være ligeligt fordelt, og at man ikke ender med at give moren en særlig styrke i forhold til faren.

Statsministeren.

Der venter en rigtig spændende diskussion af, hvordan vi implementerer det EU-direktiv. Jeg vil jo ikke lægge skjul på, at Socialdemokratiet anbefalede, at Danmark skulle stemme imod direktivet. For selv om jeg grundlæggende er enig i vigtigheden af, at både mænd og kvinder tager barsel – det har jeg altid ment – så har jeg altså også en grundlæggende tillid til, at man ude i familierne kan tilrettelægge det, så det passer til den familie, der nu engang er blevet familie. Derfor anbefalede vi ikke et ja til det direktiv, og derfor er det jo altså så også noget, vi – kan man sige – skal håndtere, fordi det nu er vedtaget og Danmark skal implementere det. Men hvis jeg forstår det ret, ønsker SF en form for overimplementering af direktivet, og det er ikke det, regeringen kommer til at anbefale. Men vi har ikke lagt os fast på den konkrete model og lytter selvfølgelig til alle gode ideer, nu også fra Dansk Industri, på barselsområdet.

Spørgsmålet er slut. Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Så er det fru Pernille Skipper. Værsgo.