Jeg vil gerne ud over at sige tak for spørgsmålet indlede med at sige, at jeg som dansk statsminister har en kæmpe respekt for Færøerne og Grønland, og jeg har det jo grundlæggende sådan, at der er tale om tre ligeværdige partnere i et rigsfællesskab. Der er en historisk arv, vi bærer på godt og ondt, hver især og tilsammen. I vores fremtidige samarbejde og i det fællesskab, der i dag er rigsfællesskabet, er det gensidig respekt, der i mine øjne skal være nøgleordet. Og selvfølgelig er både Færøerne og Grønland optaget af den udenrigspolitiske situation og scene; alt andet ville jo være mærkeligt. Bagkanten, om man vil, for den her diskussion er selvfølgelig grundloven. Og jeg kommer ikke til at bryde grundloven, og jeg kommer ikke til at anbefale, at nogen her i Tinget bryder grundloven. Det er klart, at det er det fundament, hvorpå vi står, og det er det fundament, hvorpå vi lovgiver.
Når man kigger på rigsfællesskabet over de seneste årtier, har det udviklet sig ganske betydeligt. Der er forskel på hjemmestyre og selvstyre, og derfor sagde jeg også indledningsvis, at i mine øjne er rigsfællesskabet ikke en statisk størrelse, der skal se ud på samme måde om 20 år, som det ser ud i dag; det er en dynamisk størrelse, og det gælder også på udenrigsområdet. Jeg er i dialog med både grønlandske og færøske ledere – Færøerne har lige fået en ny regering – om, hvordan vi finder vores vej i det her med en grundlov som fundament og et ønske om en større rolle, når det kommer til det udenrigspolitiske. Det, der selvfølgelig er vigtigt her, er, at vi, når vi taler på den udenrigspolitiske scene, taler som et rigsfællesskab og ikke hver for sig. Og det er i det spændingsfelt, vi skal se, om vi kan finde en vej i fællesskab.