Spm. nr. US 2

Spm. nr. US 2

Tak for ordet. Jeg er lidt spændt her første gang. Grønland er ikke dansk, Grønland er grønlandsk. Det sagde statsministeren tidligere i år under et besøg til Grønland, og jeg tror, at rigtig mange her i salen ikke er klar over, at det faktisk er en sætning til historiebøgerne i Grønland, ligesom sætningen »Der er ikke noget at rafle om« bliver husket i Grønland, fra dengang den tidligere statsminister hr. Anker Jørgensen sagde, at Grønland ikke kunne få retten til undergrunden, idet det var grundlovsstridigt; altså, dét blev også husket i Grønlands historie. Men som man ved, fik Grønland alligevel retten til undergrunden for 10 år siden, uden at det var grundlovsstridigt. Det er jo, fordi tiderne skifter, ligesom vi politikere gør, og noget så ukrænkeligt som en grundlov bliver atter fortolket på ny. Så selv om man på nogle områder kan argumentere for, at udenrigspolitikken er dansk – udenrigspolitikken er ikke grønlandsk – på grund af begrænsningerne i grundloven, kan man også argumentere for, at selvstyre i princippet er grundlovsstridigt, men alligevel har man gang på gang efter hver lovgivning og efter hver præcedens refortolket, hvorledes man læser og forstår grundloven, og hvorledes man alligevel kan give folk lov til gennem tid og efter behov at udvikle sig, uden at det er grundlovsstridigt.

Statsministeren har tilkendegivet, at hun ser mening i, at Grønland skal have større udenrigspolitisk kompetence, hvilket er godt. Og Siumut vil derfor gerne spørge statsministeren, hvorledes hun ser dette blive udmøntet, og eventuelt hvilken dialog der er med den grønlandske regering om det.

Statsministeren.

Jeg vil gerne ud over at sige tak for spørgsmålet indlede med at sige, at jeg som dansk statsminister har en kæmpe respekt for Færøerne og Grønland, og jeg har det jo grundlæggende sådan, at der er tale om tre ligeværdige partnere i et rigsfællesskab. Der er en historisk arv, vi bærer på godt og ondt, hver især og tilsammen. I vores fremtidige samarbejde og i det fællesskab, der i dag er rigsfællesskabet, er det gensidig respekt, der i mine øjne skal være nøgleordet. Og selvfølgelig er både Færøerne og Grønland optaget af den udenrigspolitiske situation og scene; alt andet ville jo være mærkeligt. Bagkanten, om man vil, for den her diskussion er selvfølgelig grundloven. Og jeg kommer ikke til at bryde grundloven, og jeg kommer ikke til at anbefale, at nogen her i Tinget bryder grundloven. Det er klart, at det er det fundament, hvorpå vi står, og det er det fundament, hvorpå vi lovgiver.

Når man kigger på rigsfællesskabet over de seneste årtier, har det udviklet sig ganske betydeligt. Der er forskel på hjemmestyre og selvstyre, og derfor sagde jeg også indledningsvis, at i mine øjne er rigsfællesskabet ikke en statisk størrelse, der skal se ud på samme måde om 20 år, som det ser ud i dag; det er en dynamisk størrelse, og det gælder også på udenrigsområdet. Jeg er i dialog med både grønlandske og færøske ledere – Færøerne har lige fået en ny regering – om, hvordan vi finder vores vej i det her med en grundlov som fundament og et ønske om en større rolle, når det kommer til det udenrigspolitiske. Det, der selvfølgelig er vigtigt her, er, at vi, når vi taler på den udenrigspolitiske scene, taler som et rigsfællesskab og ikke hver for sig. Og det er i det spændingsfelt, vi skal se, om vi kan finde en vej i fællesskab.

Aki-Matilda Høegh-Dam.

Tak til statsministeren for svaret. Statsministeren har jo også i flere interview givet udtryk for en forståelse for det ønske, der er, om statsdannelse, og statsministerens respekt for det grønlandske folk og de ønsker, som vi som befolkning har, er jo også det, der skaber tillid mellem vores to nationer. Ønsket om statsdannelse er da også ofte blevet misforstået og er ikke særlig populært at nævne for mange danske politikere. Men det er ikke en afstandtagen fra Danmark, for det, som det i virkeligheden handler om, er at blive en del af den globale verden, være en del af de frie handelsmarkeder og have højhedsretten over eget land i fremtiden.

Jeg tror på, at statsministerens grønlandspolitik er med til at skabe grobund for en reel tæt alliance mellem Grønland og Danmark og for en fremtidig grønlandsk stat. Jeg vil derfor gerne høre, hvad statsministeren fremadrettet vil gøre, for at vi styrker ligeværdigheden endnu mere, således at vi i fremtiden har den tætte alliance mellem Grønland og Danmark, uanset om man bliver en stat.

Statsministeren.

Jeg tror egentlig, at en af de vigtigste opgaver, man kan påtage sig i politik, er at prøve at forstå verden ud fra andre menneskers synspunkt. Nu var jeg selv i sidste uge på Færøerne og mødtes med unge færinger. Så er der en af dem, der spørger mig: Kan I forstå, at vi gerne vil kunne deltage i OL? Så sagde jeg selvfølgelig, at det kommer an på, om I kan slå en dansk atlet – nej, spøg til side. Det forstår jeg da godt. Jeg forstår da godt, at man, hvis man er sportsmand, ønsker at kunne deltage i OL. Det her er jo bare ét eksempel på, hvad rigsfællesskabet betyder, også når det en gang imellem medfører nogle begrænsninger. Jeg tror egentlig, at det er det, der er opgaven, nemlig at prøve at se rigsfællesskabet gennem grønlandske briller og færøske briller, selv om jeg selv er dansk. Jeg tror, det er det, der er vejen frem. Det er ligeværdighed, ordentlighed og respekt og så selvfølgelig en kæmpe solidaritet med hinanden, fordi vi på kryds og tværs og ikke mindst historisk er bundet sammen på alle mulige måder og også vil være det fremadrettet. Men med ordentlighed og respekt tror jeg vi kommer længst.

Aki-Matilda Høegh-Dam.

Mange tak for svaret. Nu blev forståelsespapiret også nævnt et kort øjeblik, og der vil jeg også bare gerne sige, at vi jo var med i processen, selv om vi ikke var et af de partier, der var med i selve den her forhandling om forståelsespapiret. Men vi var alligevel med til at have en indflydelse på, hvad der blev sagt med hensyn til Grønland. Jeg blev spurgt direkte på Siumuts vegne, og det er vi også rigtig glade for. Tak for det.

Det er jo også et forståelsespapir. Her står der også, at vi vil gå frem inden for ligeværdigheden, og at vi gerne vil styrke de ansvarsområder, som Danmark også varetager i forhold til Grønland. Og så har vi også de sidste par gange snakket om politilønnen, og vi har snakket om ligeværdigheden i forhold til statsansatte. Og der vil jeg måske meget kort gerne spørge: Hvordan ser statsministeren den fremtidige udvikling med hensyn til ligeværd for lige arbejde?

Statsministeren.

Det synes jeg er et grundlæggende og godt princip, og det gælder også inden for politiet. Jeg har jo selv arbejdet med det her område tidligere, også Kriminalforsorgen, og der er udfordringer. Jeg ved, at der er en tæt dialog Danmark og Grønland imellem om, hvordan vi kommer videre ad det her spor. Jeg vil gerne lige afvente, hvad udløberen af den snak er, for jeg synes, der er nogle udfordringer på det her område, som vi selvfølgelig skal tage alvorligt.

Vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Spørgsmålet er slut.

Næste spørger er hr. Edmund Joensen. Værsgo.