Spm. nr. US 18

Tak for det. Jeg vil egentlig ikke bruge så meget tid her i begyndelsen, men bare stille sådan et meget enkelt og nemt spørgsmål til statsministeren, for jeg har sådan set bare et ønske om, at statsministeren kan få lov til at fortælle lidt om sin politik. Vi har lige hørt i en diskussion her om udlændingepolitik i Danmark, at statsministeren jo vidste, før hun blev statsminister, at det skulle hun være med et parlamentarisk grundlag, hvor man kan sige, at stram udlændingepolitik vel ikke er det, der er på dagsordenen.

Så jeg vil egentlig bare gerne begynde med at stille det meget enkle spørgsmål, hvorfor statsministeren før valget var så meget imod, at man skulle give flere penge til flygtninge og indvandrere. Hvorfor skal de egentlig ikke have flere penge? Skal de ikke have nogle høje ydelser? Det syntes statsministeren ikke de skulle. Jeg vil gerne høre, hvorfor de egentlig ikke skal have det.

Statsministeren.

Det er da dejligt bare at få lov til at redegøre for sin egen politik. (Søren Pape Poulsen (KF): Jeg er statsministerens hjælper). Jamen det er jeg glad for at der er nogle der vil være. Lad det blive ved med at være sådan, og lad andre inspireres af samme tilgang. Jeg vil gerne sige, at det for mig er noget helt principielt. Når man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv. Man skal gøre sig umage, og man skal måske ovenikøbet gøre sig mere umage end alle andre, fordi man har opnået det privilegium, det er at komme til vores fantastiske land. Så skal man selvfølgelig gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at blive integreret; alt, hvad man overhovedet kan, for at få et arbejde, lære sproget og blive en del af vores samfund.

Det er min helt grundlæggende holdning. Det kommer forhåbentlig heller ikke bag på spørgeren. Jeg er jo socialdemokrat. Vi tror på ret og pligt, men i omvendt rækkefølge – først kommer pligterne og så rettighederne. Det er en meget, meget stor udfordring for Danmark, at der er kommet så mange hertil, der ikke går på arbejde. Det er et problem for vores samfundsøkonomi, det er et problem for integrationen, og det er også et problem for næste generation, at så mange børn vokser op i et hjem, hvor måske både mor og far, men i endnu flere tilfælde kun mor, ikke går på arbejde. Så det er min helt principielle holdning.

Så kan der jo være mange sten på vejen, også for mennesker, der kommer hertil udefra, og der er så selvfølgelig en balance, også i forhold til de børn, der måtte blive berørt af deres forældres situation. Men helt grundlæggende vil jeg gerne her sige, at nogle af de integrationsproblemer, vi står med i dag, skyldes, at der er kommet for mange hertil, der har fået ydelser fra dag et, og som ikke er blevet en del af den danske tradition om, at både mor og far går på arbejde.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Tak for det. Jeg tror, jeg var enig i det meste og også i baggrunden for det. Nu bragte dagbladet Information jo i fredags en artikel under overskriften »Ny forskning: Lave ydelser til udlændinge får færre flygtninge til at søge til Danmark«. Artiklen kommer på baggrund af en rapport fra postdoc Amalie Jensen fra Princeton University i USA, og hun er citeret for at sige:

»Niveauet af offentlige ydelser ser ifølge vores studier ud til at have en effekt på, hvor migranter vælger at bosætte sig. Vi finder, at først starthjælpen og senere integrationsydelsen har haft en effekt på op til cirka 5.000 personer i mindsket nettoindvandring til Danmark i de år, hvor effekten har nået sit maksimum.«

Med det, som Det Konservative Folkeparti var med til at indføre, altså starthjælp og integrationsydelse, som gør det mindre attraktivt at indvandre til Danmark, så undgik vi med andre ord, ca. 5.000 flygtninge og indvandrere, der rejste hertil. Anerkender statsministeren den sunde fornuft i det her og i den forskning, som kom frem i sidste uge, hvor man ser, at ydelserne til udlændinge har haft så markant en effekt på, hvor mange der er kommet til Danmark?

Statsministeren.

Ja, jeg anerkender, at der er en sammenhæng mellem de vilkår, der er i et givent land, og så hvordan flygtningestrømmene bevæger sig. Det synes jeg har været tydeligt i Europa igennem de senere år. Det er ikke tilfældigt, at der er nogle europæiske lande, der modtager flere asylansøgere end andre. Og jeg synes igen, at det er en understregning af, hvorfor vi har behov for et nyt asylsystem, og ikke bare skal køre videre med de samme regler.

Jeg tror ikke, at sammenhængen med ydelserne kan forklare det alene, men da jeg selv var justitsminister, blev jeg jo foreholdt, at der var laminattrykte papirer, der blev delt rundt i dele af verden, hvorpå man kunne se familiesammenføringsreglerne i Danmark. Jeg tror måske også, at det var om adgangen til statsborgerskab eller permanent ophold. Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, hvilke emner der var, men der var nævnt forskellige punkter, og der tror jeg da også, at ydelser kan spille en rolle. Så det her viser noget om dilemmaet og i mine øjne også noget om, hvorfor man ikke bare skal afskaffe det ydelsessystem, der var før.

Til gengæld står jeg jo også på mål for, at der er nogle børn, der nu er i Danmark og skal have nogle ordentlige betingelser at vokse op under. Jeg håber så, at når jeg anerkender dilemmaet til den ene side, så kan spørgeren også anerkende, at der er et dilemma i forhold til de børn, som vi også bør sikre ordentlige opvækstbetingelser.

Så er det hr. Søren Pape Poulsen. Værsgo.

Det er jo sådan, at den økonomi, man har til rådighed som familie, kan man vælge at bruge på mange måder. Men det er sådan, at det ikke er alle, der har lige meget, og det anerkender jeg fuldt og helt. Det interesserer mig bare, at statsministeren i sit første svar forklarer, og det tror jeg bestemt også på, hvorfor hun før valget var imod at hæve ydelserne til flygtninge og indvandrere, og så efterfølgende i svaret på det spørgsmål, jeg lige har stillet, er enig i, at forskningen langt hen ad vejen konkluderer, at vi får flere flygtninge og indvandrere til Danmark, når vi hæver ydelserne – eller at det i hvert fald har betydning. Hvorfor er det så, at statsministeren og hendes regering har hævet ydelserne til arbejdsløse indvandrere med ca. 2.000 kr. om måneden?

Statsministeren.

Vi gør det, vi også før valget sagde at vi ville gøre. Vi har ikke bare hævet ydelserne. Vi nedsætter en ydelseskommission, som forhåbentlig kan være med til at hjælpe Folketinget til at få truffet nogle langsigtede og kloge beslutninger på ydelsesområdet. Indtil da, og det sagde vi også før valget, vil vi sikre, at de berørte familier får en håndsrækning. Det gælder jo så også helt almindelige oprindelig danske medborgere, som måtte være ramt af ydelserne.

Jeg tror bare, at det ville hjælpe meget på diskussionen, hvis alle i den her diskussion ville anerkende dilemmaerne, for det er klart, at spørgsmålet er: Når man kommer til et land med høje ydelser, er der så nogle, der vælger at blive derhjemme i stedet for at gå ud og arbejde? Ja, det tror jeg at der er. Og den her grundlæggende tanke om, at man skal forsørge sig selv, og tanken om ret og pligt kan vi ikke bare forvente at folk kommer med udefra. Det er jo derfor – desværre – at der er så stor forskel på erhvervsfrekvensen hos forskellige etniske grupper i Danmark. Der er så bare også et dilemma på den anden side, for vi har altid – i hvert fald i den moderne danmarkshistorie – lagt til grund, at børn ikke skal betale en uforholdsmæssig stor pris for deres forældres situation. Jeg synes ikke, at der er nogen regering, der har ramt den balance. Jeg håber, at den her kan komme til det.

Tak til Søren Pape Poulsen.

Så er det Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo.