Tusind tak for det. Det er den første spørgetime i et helt nyt Folketing, og jeg glæder mig rigtig meget til vores debat her og må også konstatere, at tiden flyver af sted. De første julesange er begyndt at blive spillet, i hvert fald på nogle af radiokanalerne, og samtidig med det vil jeg gerne kvittere for, at, synes jeg, det gode samarbejde her i Folketinget stille og roligt kommer på sporet.

Vi har besluttet et midlertidigt børnetilskud, og vi har lavet en bred aftale, som giver 1 mia. kr. mere til grøn forskning, og det vil jeg gerne takke for. På udlændingeområdet ser vi med stor alvor på den udvikling, der er i gang i det nordlige Syrien og Tyrkiet. I går landede en tidligere IS-kriger i Danmark, sendt hertil fra Tyrkiet. Jeg vil gerne understrege i dag, at vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at holde de mennesker ude af vores samfund. Derfor har vi også fået vedtaget en lov, så vi administrativt kan fratage dem deres danske statsborgerskab, hvis de har et andet. Tak for en bred opbakning til det og også til hastebehandlingen. Dem, som vi ikke kan holde ude, går jeg selvfølgelig ud fra bliver straffet hårdest muligt, og for mig er det her et spørgsmål om dansk sikkerhed og ikke noget som helst andet. Vi skal selvfølgelig have en stram udlændingelovgivning i Danmark, og den skal ramme rigtigt.

Derfor glæder jeg mig også over, at Mint og andre børn, der er kommet i klemme, snart får en chance til med en lovændring, som også ser ud til at få bred opbakning her i Folketinget. I det hele taget ønsker vi fra regeringens side et nyt asylsystem i Europa, et asylsystem, som er mere humant og mere retfærdigt, både i Danmark og i Europa, hvor antallet af spontane asylansøgere bliver bragt ned, og hvor vi styrker beskyttelsen i nærområderne. Med det vil vi kunne hjælpe flere, og vi vil også kunne passe på Danmark, og samtidig vil vi forhåbentlig kunne ødelægge menneskesmuglernes alt for lukrative forretning. Derfor rejser jeg selv på mandag til Paris til møde med præsident Macron, bl.a. for at bringe den danske idé om et nyt asylsystem på bordet. Jeg tror, der er nogen, der bliver nødt til at påtage sig det europæiske lederskab på det her område.

I dag indfører vi også grænsekontrol mod Sverige, og det gør vi, fordi Danmark skal være trygt. Det skal Danmark også være for de danske jøder, og jeg fordømmer på det kraftigste det, der er sket i weekenden. Det er modbydeligt hærværk, det er chikane, og at skænde andre menneskers og familiers gravsteder hører ingen steder hjemme. Antisemitisme og racisme har ingen plads i Danmark. Politiet skal gøre, hvad de kan, for at finde forbryderne og bekæmpe den her form for kriminalitet, og vi skal, synes jeg, som Folketing sende vores varmeste hilsner til det jødiske samfund. Vi skal også være klar til at diskutere yderligere initiativer, hvis der er behov for det.

I det hele taget skal vi være trygge i Danmark, og det skal vi også være, når det kommer til vores velfærd. Vi har nu lavet aftaler med kommuner og regioner – flere penge til dem, der har behov for velfærden. Jeg påstår ikke, hverken i åbningstalen eller i dag, at alt bliver godt med det, vi har fået på plads, men vi tager de første skridt, og det tror jeg også vi kommer til at gøre, når der forhåbentlig lander en finanslovsaftale – jeg vil gerne kvittere for de forhandlinger, der er i gang – det gælder i forhold til velfærd, og det gælder i forhold til klima. Et nyt flertal her i Folketinget har sat en ny retning, tak for det. Jeg håber på, at vi får en klimalov med bindende mål på plads, inden den sidste julesang er spillet i radioen i år. Allerede i morgen holder vi det første møde på Marienborg med erhvervslivet, 13 nye klimapartnerskaber skal på plads, så vi får forpligtet alle dele af det danske samfund til den grønne omstilling.

I sidste uge var jeg på Færøerne, og tidligere på efteråret har jeg også været i Grønland. Samarbejdet synes jeg er kommet godt fra start, og jeg vil også gerne her tilkendegive, at den interesse, der er både på Færøerne og i Grønland for et større albuerum på den udenrigspolitiske scene og i forhold til de udenrigspolitiske spørgsmål, forstår jeg godt. Jeg glæder mig også til samarbejdet omkring rigsfællesskabet, og jeg glæder mig til debatten i dag.

Spm. nr. US 1

Mange tak. Søger man på Google Analytics, ser man det her diagram. (Aaja Chemnitz Larsen holder et ark med en graf på op). Det viser interessen for Grønland, som i midten af august steg meget voldsomt. Alles øjne vendte sig mod Grønland, ikke kun fra amerikansk side, men også fra dansk side og fra resten af omverdenen. Det her hjertediagram viser jo en række hjerteslag, få hjerteslag, men vi ved også, at nogle få hjerteslag ikke er nok til at holde folk i live. Så præsident Trumps ønske om at købe Grønland skabte positiv interesse for vort land. Den snebold, som vi i mange år har forsøgt at rulle i gang her i Folketinget, blev til en lavine, som stadigvæk ruller.

Grønland er ikke til salg, men åben for handel, og Grønland åbner sig mere og mere op for resten af omverdenen. Det er positivt, for vækst til velfærd sker, ved at vi også har en åben markedsøkonomi. Og selv om vi er et lille marked i Grønland, er vi også et marked, der har nogle helt særlige produkter på hylderne, kan man sige. Turisme, råstoffer og innovation er nye væksterhverv, som skal være med til at sikre en endnu stærkere og endnu mere spredt økonomi, for ensidig eksport af fisk er ikke nok. En vedvarende interesse og flere erhvervstiltag er afgørende for en robust økonomi, og Grønland har klart det største ansvar for det. Men udenrigspolitisk kan man også være med til at fremme handel og være med til at fremme eksport, og her mener vi, at fine ord ikke er nok, men at der skal mere handling til.

Derfor er det også problematisk, at vi klart ved, hvor Trump står i forhold til Grønland, men at vi ikke lige så klart ved, hvor statsministeren og regeringen står i forhold til Grønland. Senest har vi set et forfalsket brev, som prøver at slå en kile ind i rigsfællesskabet, og det bekymrer os i IA, og vi vil rigtig gerne være med til at sikre, at regeringen bliver mere konkret, for det er vigtigt at bygge tillid op.

Statsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan jo godt genkende den voldsomme interesse, ikke alene for rigsfællesskabet, men jo i særdeleshed for Grønland i den pågældende periode. Jeg må siges at være involveret ganske meget, også i den globale diskussion. Jeg må sige, jeg synes, at vi viste rigsfællesskabets styrke i de dage. Jeg var glad for, at jeg selv var i Grønland, da diskussionen tog til. Jeg er også glad for at have et så tæt forhold til grønlandske politikere, at når der kommer sådan en storm udefra, kan vi med største naturlighed sms'e og ringe til hinanden og mødes hurtigt og få lagt en fælles linje, og det er jo det, vi skal i rigsfællesskabet, når det kommer til udenrigspolitikken.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om rigsfællesskabets værd, dets historiske betydning, men også vigtigheden fremadrettet. Ikke alene er mange familier flettet tæt sammen; vi bærer på en fælles historie, og sammen er vi stærkere end hver for sig. Jeg har det også sådan med rigsfællesskabet, vil jeg gerne sige, at for mig er det jo ikke en statisk størrelse. Rigsfællesskabet er det, vi gør det til – os, der har ansvaret for det i dag. Derfor er det en dynamisk størrelse, og det skal udvikle sig med tiden.

Jeg synes, der er en række initiativer i gang, også på det udenrigspolitiske område, som faktisk understreger det og illustrerer det, eksempelvis vores evne til at dele fortroligt materiale, som der ikke har været tidligere. Det er noget af det arbejde, der pågår netop nu, og som jeg som statsminister ser frem til med stor interesse, for i et gensidigt forpligtende fællesskab, som rigsfællesskabet er, skal man også kunne dele nogle af de vigtigste ting med hinanden.

Den amerikanske interesse for Grønland og Arktis i det hele taget er stigende. Vores danske interesser for det samme har været på samme høje niveau, og jeg bidrager gerne selv til, at vi når et endnu højere niveau.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Målet er et ligeværdigt partnerskab, og målet må også set med grønlandske briller være at sikre en større uafhængighed af bloktilskuddet, men også et stærkere, et mere lige og et mere frit og stærkt politisk fællesskab imellem vores lande. Man siger, at der skal to til en boksekamp, men der skal også to til en tango. Og sker der en stagnation i rigsfællesskabet, ved vi også, at spændingerne øges.

Et flertal kan også være med til at kigge en anden vej i forhold til at finde den tætteste samarbejdspartner, og det er noget, der bekymrer os, for udvikler vi os ikke sammen, kan man uden tvivl også regne med, at udviklingen styres udefra – og om det er fra USA, om det er fra Kina, eller om det er fra Rusland, kan man dybest set sige, at det er der ingen af os der ønsker. Derfor kræver det også et lederskab, og noget af det, vi bemærker, er, at der i forståelsespapiret står knap to linjer om rigsfællesskabet. Vi kunne rigtig godt tænke os at høre: Hvordan vil man konkretisere det, og hvordan vil man se regeringen udføre sin politik, når det drejer sig om Grønland, i de kommende 4 år?

Statsministeren.

Det er rigtig vigtigt for mig at få sagt her, at forståelsespapiret jo er det papir, som regeringen er blevet enige med tre af Folketingets partier om – det er ikke en udtømmende liste, og det har ikke været tænkt som en udtømmende liste. Og det er klart, at rigsfællesskabet med lethed kunne få et helt papir, fordi det er så vigtigt. Det er i øvrigt et arbejde, jeg forestiller mig at vi tilrettelægger i fællesskab her i Folketinget, både de nordatlantiske mandater og alle partier, som har en stor interesse i det her.

Jeg synes jo, at der er flere vigtige elementer i det her. Der er et element, som jeg ved både ligger spørgeren og mig selv meget, meget nær, og det er de grønlandske børn. Mange grønlandske børn har det godt, men alt for mange har det ikke godt nok. Og vi har en helt særlig forpligtelse til at få et endnu tættere samarbejde, når det handler om grønlandske børn, sådan at de omsorgssvigt, vi ser, snart hører fortiden til.

Et andet område, som selvfølgelig er helt afgørende, er det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, hvor vi får tætnet båndene i de her år, og det bør vi blive ved med at gøre.

Så er det sidste runde. Fru Aaja Chemnitz Larsen, 1 minut. Værsgo.

Mange tak for tilkendegivelserne om et nordatlantisk papir – det bidrager vi i hvert fald rigtig gerne til. Netop velfærden er noget, der ligger IA rigtig meget på sinde. Vi vil rigtig gerne have omskabt den her velfærdskrise, som vi mener der er i Grønland, til et velfærdsløft. Vi mener, at der er alt for mange børnefamilier og også ældre, som lever et liv, hvor man går for lud og koldt vand, og det vil vi rigtig gerne have ændret. I Grønland ser vi også, at økonomien i disse år er rigtig god, og det, der i virkeligheden er behov for, er at kanalisere nogle af de penge over til øget velfærd, fordi man på den måde kan være med til at skabe et endnu stærkere samfund. Økonomisk vækst er jo noget, vi ser i Grønland i disse år, men på et ret sårbart grundlag. Og vi ser også gerne – måske i modsætning til en række grønlandske partier – at man samarbejder med Danmark om at sikre øget erhvervsudvikling, investeringer og interesse for Grønland, og det kunne jeg godt tænke mig at høre om er noget, som regeringen også er enig i.

Statsministeren.

Vi står jo her i Folketinget bl.a. over for at skulle lave en ny strategi for hele det arktiske område, og det synes jeg er et naturligt sted at starte, når det kommer til arbejdet med det papir, fordi det er en gammel strategi, og den er i mine øjne ikke tidssvarende. Det er en af de første store opgaver, vi har i fællesskab. Hvad angår grønlandske børn – jeg skulle til at sige, at jeg er villig til at gøre alt, hvad vi kan, fra dansk side – kommer jeg ikke som udgangspunkt for den diskussion til at sige, at der er ting, vi ikke vil være med i, og ting, vi ikke vil bidrage til – det synes jeg vi skal diskutere videre. På det erhvervspolitiske område er det naturligt at samarbejde der, hvor vi enten har en gensidig interesse eller nogle kompetencer, vi kan bruge hver især. Og må jeg så ikke til sidst sige, at når det handler specifikt om, hvordan Grønland bruger sin egen økonomi på interne grønlandske forhold, så er det jo faktisk ikke et anliggende for Folketinget, og det er heller ikke noget, vi blander os i.

Vi siger tak til Aaja Chemnitz Larsen og går videre til Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.