Tak for det. Jeg har jo også bemærket, at ministeren her for en lille uge siden på Facebook lagde et opråb ud til alle danske muslimer osv. og her giver udtryk for nogle af de samme ting, som ministeren nævner i dag. Og det er jo en kapitulation i forhold til selve princippet om, at danske myndigheder skal kommunikere på dansk, at man på den måde er nødt til at oversætte til andre sprog, men jeg forstår godt ministerens overvejelser i den forbindelse. Det kan vi måske komme ind på under næste spørgsmål. Men det er jo kun sproget – der ligesom er en barriere – som ministeren her så har forholdt sig til. Vi ved jo, at der ulykkeligvis er ganske mange andre integrationsbarrierer derude.
Altså, der er hele den almindelige adfærd. Vi ved, at rigtig mange af de folk, der bor i ghettoerne, bor flere i mindre lejligheder, end de fleste danskere måske gør, og har en anden måde at omgås på – i kiosker, i frisørsaloner, i vandpibecafeer, og hvad ved jeg. Og vi ved jo samtidig, at der i de her grupper meget ofte føles et modsætningsforhold til de danske myndigheder, hvilket måske gør, at man, selv om man egentlig godt forstår, hvad det er, der bliver sagt, så ikke føler, at det er noget, der vedgår en selv, fordi man ikke føler sig som en del af det danske samfund og føler, at myndighederne er nogle, som man skal slås med, udfordre, provokere, i stedet for at lytte til dem og gøre, hvad der bliver sagt.
Så én ting er den sprogbarriere, som jeg forstår at ministeren har taget hånd om. Men hvad med alle de andre helt åbenlyse barrierer, der er i forhold til de mange, der jo altså nu vil fejre ramadan, og så her den 23. maj, forstår jeg, det, man kalder for eidfest?