Spm. nr. S 94

23) Til sundheds- og ældreministeren af:

Sophie Løhde (V) :

Hvorfor mener regeringen, at demensområdet ikke skal prioriteres?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Det første spørgsmål lyder: Hvorfor mener regeringen, at demensområdet ikke skal prioriteres?

Så har ministeren 2 minutter.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde tidligere i dag til fru Karina Adsbøl i mit svar på spørgsmål S 69 om samme emne, sætter vi velfærden først. Det gælder bl.a. i forhold til at sikre, at pengene følger med demografien, når der bliver flere børn og flere ældre – og heldigvis får vi både flere børn og bliver flere ældre. Det var det, vi gik til valg på, og med regeringens økonomiaftaler med kommunerne og regionerne har vi taget det første skridt på vejen til at udbygge danskernes velfærd.

Det er helt afgørende, at der følger penge med, hvis kommunerne og regionerne skal kunne løfte opgaven med at behandle og pleje det stigende antal ældre. Og det var det, der skete i økonomiaftalen. Der blev velfærden prioriteret, og der blev skabt råderum, både til at håndtere den demografiske udvikling og styrke kernevelfærden. Med den nationale demenshandlingsplan fulgte 470 mio. kr. og 23 konkrete initiativer. Den indsats har givet kommuner og regioner et vigtigt nødvendigt skub i forhold til at løfte indsatserne på demensområdet, og det var også det, der var hensigten med handlingsplanen. Den skulle bidrage til at løfte området; det var ikke planen, at den skulle drive det, men den skulle bl.a. give mere viden. Og der er tilvejebragt mere viden og udviklet en række gode værktøjer, som jeg forventer at både regioner og kommuner tager til sig og konkret arbejder videre med hver eneste dag.

Men som jeg også sagde i forbindelse med min besvarelse af S 69 tidligere i dag, er der efter regeringens opfattelse selvfølgelig behov for fremadrettet at understøtte indsatserne i demenshandlingsplanen. Derfor vil vi fra regeringens side også foreslå en delvis videreførelse i forbindelse med forhandlingerne om den nye reserve efter satspuljen. For mig at se er det et samlet udtryk for en både positiv og fornuftig sammenhængende prioritering af demensområdet, og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg er spændt på at se, om der også er vilje hos hele Folketinget og selvfølgelig også hos spørgerens parti til at være med til at sikre en fortsat prioritering af området ved forhandlingsbordet.

Tak for det. Og så har fru Sophie Løhde også 2 minutter.

Tak for det. Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at ministeren anerkender, at det, at vi igangsatte arbejdet med en national demenshandlingsplan, var rigtigt. Det har sådan set været med til at give et konkret løft for mennesker med demens og deres pårørende. Vi er jo bare langtfra i mål. Der er rigtig meget behov for, at der fortsat er fuldt fokus på demensområdet, som set med mine øjne i alt for mange år har været lidt klemt og glemt. Og derfor undrer jeg mig jo, når jeg i dag hører ministerens tale om, at man nu skal sætte velfærden først. Den prioritering består så i, at demensområdet sættes sidst, for den nationale demenshandlingsplan – som vi jo prioriterede det største løft til, der isoleret set nogen sinde er givet til demensområdet overhovedet, nemlig de 470 mio. kr. – er der ikke længere penge til på regeringens finanslovsforslag.

Der er 23 rigtig vigtige initiativer i demenshandlingsplanen, og jeg synes ikke, at der er et eneste af dem, som skal lukkes og spares væk. Men det mener regeringen jo så desværre, når man ikke laver en øremærket prioritering til at kunne lave en videreførelse af den nationale demenshandlingsplan frem til 2025, som handlingsplanen løber til. Jeg synes, det er rigtig trist, at en socialdemokratisk sundheds- og ældreminister på den måde nedprioriterer hele demensområdet. Som sådan et forsøg på en nødredning taler ministeren i dag om, at man gerne vil lave en delvis videreførelse. Det er resterne af de her famøse satspuljepenge, som ministeren taler om, for nu bare at være direkte. Jeg vil gerne bede ministeren om at svare på, hvor mange penge der er at forhandle om inden for satspuljerammen, og hvor mange af dem regeringen konkret vil prioritere til demensområdet. Det må være et rimelig simpelt spørgsmål for ministeren at svare på, når man i dag lægger op til, at man vil lave en delvis videreførelse.

Værsgo til sundheds- og ældreministeren.

Det er desværre ikke korrekt, når spørgeren fremstiller det, som om der er initiativer, der lukkes ned. Der er jo udviklet en lang række værktøjer, og som jeg forstår det, er det nogle virkelig efterspurgte og gode værktøjer, der er i brug, som ikke forsvinder, men tværtimod er udviklet nu. Der er værktøjer, som medarbejdere kan bruge, når man skal spore behovet for en tidlig indsats, og der er alle mulige konkrete værktøjer blandt de 23 initiativer, som jo er faldet på et tørt sted, og som nu er i brug derude. Og det synes jeg er positivt.

Spørgeren.

Jeg vil godt bede ministeren om at svare på det spørgsmål, som jeg stillede: Hvor mange penge er der på den satspuljeramme på finansloven – det burde være simpelt for ministeren at svare på – og hvor mange penge ud af den ramme vil regeringen prioritere til demensområdet?

Ministeren.

Der vil blive indkaldt til forhandlinger. Spørgerens eget parti var jo med til at lave aftalen om satspuljens ophør, og hvordan man håndterer den situation, og det er sådan, at det er socialministeren – som jeg forstår det, er det en del af den aftale, der blev indgået – som står for de forhandlinger. Så det bør man jo spørge socialministeren om.

Værsgo til spørgeren.

Okay, så ministeren siger nu i dag, at man gerne vil lave en delvis videreførelse af nogle initiativer. Vi kan ikke få at vide, hvor mange penge eller hvad det er, det drejer sig om, og i øvrigt er det socialministeren, der står for det, på trods af at vi her snakker sundheds- og ældrepolitik; men det er så blevet udliciteret til socialministeren. Altså, det er jo ganske enkelt ikke korrekt, at der ikke er vigtige initiativer, som nu kommer til at lukke ned eller blive sparet til en version, som betyder, at man ikke kan give lige så mange mennesker og pårørende den hjælp, som de burde have fået. Det er eksempelvis meningsfulde dag- og aflastningstilbud, det er støtte til yngre mennesker med demens, det er rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens. Hvorfor er det, at regeringen synes, at de områder ikke skal prioriteres?

Så er det ministeren.

Men i forhold til de forhandlinger, som vil foregå, foreslår vi fra regeringens side at videreføre f.eks. de rådgivnings- og aktivitetscentre, som spørgeren netop nævner. Men det er jo lidt for tidligt at have den her diskussion og lave den her konklusion, for forhandlingerne er ikke afsluttet. Og det er ikke op til mig at lave den konklusion, det er op til Folketingets partier, og det er derfor, jeg appellerer til, at man så også ved forhandlingsbordet vil levere på det her, som man siger i dag.

Tak for det.

Så går vi videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål 95, og som også er stillet til sundheds- og ældreministeren af fru Sophie Løhde.