Spm. nr. S 891

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Kristian Jensen (V) :

Hvordan vil ministeren retfærdiggøre, at 9.-klasserne, som har modtaget nødundervisning, og hvor sundhedsmyndighederne har sagt, at de kunne være sendt tilbage i skole, uden videre får aflyst deres afgangseksamen i 2020, når 9.-klasserne i 2013, der i en hel måned ikke havde modtaget nogen undervisning som følge af S-regeringens lockout, skulle til eksamen?

Spm. nr. S 891

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Kristian Jensen (V):

Hvordan vil ministeren retfærdiggøre, at 9.-klasserne, som har modtaget nødundervisning, og hvor sundhedsmyndighederne har sagt, at de kunne være sendt tilbage i skole, uden videre får aflyst deres afgangseksamen i 2020, når 9.-klasserne i 2013, der i en hel måned ikke havde modtaget nogen undervisning som følge af S-regeringens lockout, skulle til eksamen?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Hvordan vil ministeren retfærdiggøre, at 9.-klasserne, som har modtaget nødundervisning, og hvor sundhedsmyndighederne har sagt, at de kunne være sendt tilbage i skole, uden videre får aflyst deres afgangseksamen i 2020, når 9.-klasserne i 2013, der i en hel måned ikke havde modtaget nogen undervisning som følge af S-regeringens lockout, skulle til eksamen?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Og jeg vil gerne sige, at jeg synes, at lige præcis spørgsmålet omkring både afgangsprøverne i 9. og 10. klasse, men også eksamenerne for de gymnasiale uddannelser og eud og beslutningerne om hele det kompleks, har været noget af det allerallersværeste og noget af det, som jeg tror jeg har brugt allerflest timer på at tænke grundigt over og snakke med utrolig kloge mennesker fra nær og fjern om. Der har været meget stor uenighed om, hvordan man skulle gribe de forskellige ting an, og man kan sige, at konklusionen er et udtryk for en prioritering.

Det er jo, sådan som spørgeren også selv lægger vægt på i spørgsmålet, ikke sundhedsmyndighederne, der forhindrede, at man havde kunnet tage 9. og 10. klasse op til eksamen, men et udtryk for en prioritering, og den prioritering står jeg ved, om end beslutningen har været svær. For det har jo været et spørgsmål om, at vi har lagt vægt på, at hjemmeundervisning, hvad angår de mindste elever, er sværest, hvor hjemmeundervisning, hvad angår de større elever, er lettere, simpelt hen fordi de er mere selvkørende.

Så både for eleverne selv, men også for deres familier, har vi lagt vægt på, at det er sværest, når det gælder de små, og derfor har vi valgt, at det var 4. og 5. klasse, der kom tilbage i folkeskolen, i stedet for 9. og 10 klasse. Og jo med den konsekvens, at 9. og 10. klasse ikke tager deres afgangsprøver i år, fordi vi, når vi kommer frem til den 11. maj, kommer så tæt på tidspunktet for afgangsprøverne, at det er for sent at tage en beslutning.

Vi har lyttet, også meget grundigt, til bl.a. lærerne, til Danmarks Lærerforening, som har været meget klare i spyttet om det her spørgsmål. Og lærerne er jo alt andet lige dem, der er tættest på i forhold til at kunne vurdere: Hvordan går det egentlig med eleverne ude i skolen og i hjemmene lige nu? Og det gælder i forhold til, hvor tæt kontakt de har til dem, hvad de mener det faglige udbytte er, og hvad deres vurdering så samlet set er af situationen. Men der har ikke været enighed – altså, Danmarks Lærerforening har været meget klare i spyttet, mens skolelederne og skoleeleverne havde lidt andre vægtninger. Så det er jo en samlet betragtning, vi har truffet en beslutning på baggrund af.

Hr. Kristian Jensen.

Allerførst vil jeg sige, at jeg er glad for, at ministeren så klart tilkendegiver, at det sundhedsfagligt ville have været muligt og dermed, at det her er en politisk prioritet og ikke en sundhedsmæssig konsekvens. Ministeren siger, at læreren er den, der er tættest på at vurdere, om det kunne lade sig gøre. Man kunne også mene, at det var eleverne, som kunne lave en vurdering af, hvorvidt det var muligt gennemføre, men diskussionen om elevernes syn på situationen her vender vi tilbage til i et senere spørgsmål.

Jeg har jo den indstilling, at det er en klar forudsætning for at få et afrundet forløb på en uddannelse, at man kan gennemføre det med en afgangsprøve, og det ville efter 9 år i folkeskolen eller i en privat grundskole have været en god måde at slutte det af på. Derfor er det, at jeg gerne vil nærmere ind på, om det alene er sket ud fra en økonomisk betragtning, altså en betragtning om, at forældrene til børn i 4.-5.-klasse i højere grad skal kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Eller er det et holdningsmæssigt spørgsmål, at man ikke mener, at afgangsprøver er så vigtige? Eller hvad er det egentlig, der ligger bag beslutningen om den prioritet, som ministeren jo siger det her bygger på?

Det er vigtigt at prioritere, og jeg havde gerne set, at man havde valgt at prioritere, at eleverne kunne afrunde de år, de har haft i folkeskolen, med at kunne gennemføre deres afgangsprøver og dermed få et konkret bevis på, hvor langt de var kommet i den undervisning, der havde været. Når man tænker på, at der var en lang periode uden nogen undervisning tilbage i 2013, men hvor man alligevel valgte at gennemføre afgangsprøverne, fordi man sagde, at det var muligt at lave en vurdering af, hvor langt eleverne var, så mener jeg også, at det ville have været muligt at gennemføre det på tilsvarende vis for 9.- og 10.-klasserne i år.

Ministeren.

Tak for det. Jeg deler fuldstændig det perspektiv. Det er derfor, vi har eksamener normalt. Jeg tror i øvrigt også, at man får rigtig meget ud af at få hele opsamlingen på et fag, som har kørt over rigtig mange år. Jeg tror, man får rigtig meget ud af det fagligt, og jeg tror også, det er et rigtig vigtigt punktum, og det er derfor, jeg siger, at jeg faktisk synes, det har været en utrolig tung beslutning af skulle tage. Jeg mener, at vi berøver de unge mennesker en del af deres tidlige ungdom, ved at de ikke får lov til at få det.

Når vi alligevel har truffet beslutningen, vil jeg bare bede om, at man overvejer, hvad der ville ske, hvis 4.- og 5.-klasserne lige nu også var hjemme helt frem til den 11. maj, fordi det jo er det, der er overvejelsen. Jeg mener, det er rigtig benhamrende hårdt for de unge, der er derhjemme nu, og jeg tror, at jo yngre man er, jo sværere ville det være.

Hr. Kristian Jensen.

Som far til en dreng i 6. klasse ved jeg godt, det ikke er særlig nemt, at man fortsætter hjemmeundervisningen, og det havde det helt tydeligvis heller ikke været for 4.-klasserne eller 5.-klasserne. Men ethvert valg har en konsekvens, og nu står vi bare med den konsekvens, at vi har to årgange – afhængigt af hvornår de vælger at forlade folkeskolen – som ikke får den almindelige afslutning og almindelige afrunding, som der ville have været. Det havde jeg gerne set, og derfor er spørgsmålet, om det var nødvendigt så tidligt at tage beslutningen om at aflyse afgangsprøverne. Eller kunne man have ventet til senere med at træffe en sådan beslutning?

Ministeren.

Det beror jo grundlæggende også på et valg. Nu er jeg så selv mor til en søn i 6. klasse, og jeg er i øvrigt også mor til en datter i 5. klasse, så jeg har en på hver sin side af skellet. Jeg tror faktisk, at det vigtigste her er at holde fast i den pointe, at jo yngre man er, jo sværere er den her periode. Både fordi det er sværere at forstå, hvad det er, der foregår i samfundet omkring en, men også fordi det er sværere for en selv at forestå aktiviteterne derhjemme, og fordi forældrene skal være mere omkring en. Og der, hvor man samtidig skal passe et arbejde, er det rigtig svært. Det er bare for at sige, at når vi har truffet den her utrolig svære beslutning, så handler det om at sige: Hvis alle ikke kan komme ud, hvem er det så vigtigst for at komme i gang? Der har vi truffet det valg, og det er et valg, at vi ville have 4.- og 5.-klasserne ind i stedet for 9.- og 10.-klasserne.

Hr. Kristian Jensen for en sidste omgang.

Men det har jo vist sig, at siden ministeren tog den beslutning – og det var regeringen, der selvstændigt tog beslutningen – har det været muligt at åbne samfundet mere, og derfor var mit spørgsmål i sidste runde: Var det nødvendigt at tage beslutningen om at aflyse afgangsprøverne på et så tidligt tidspunkt? Kunne man ikke have set, om udviklingen i smitten havde givet mulighed for at udskyde beslutningen til et senere tidspunkt? Hvis nu verden i næste uge ser endnu bedre ud end det, vi forventer, så kunne det have været muligt at gennemføre det, hvis man ikke allerede havde meldt aflysningen ud og dermed også skabt et nyt udgangspunkt for undervisningen m.v. Så var det nødvendigt så tidligt at tage beslutningen?

Ministeren.

Ja, det var jo så en af de få ting, der faktisk var enighed om hele vejen rundt blandt interessenterne. Ja, de ville gerne have en afklaring. Det ville eleverne, og det ville skolelederne, og det ville skolelærerne, og det ville kommunerne også gerne. De ville ikke have den samme afklaring, fordi de ikke var enige om, hvad løsningen skulle være, men de var dog enige om, at det var vigtigt at træffe en beslutning simpelt hen for at tage presset af lærerne, som skulle vide, hvad det var, de skulle forberede: Skal vi forberede en eksamensperiode, eller skal vi forberede mere fjernundervisning? Situationen er helt ny for alle, og derfor tror jeg sådan set, at afklaringen var vigtig.

Kunne man have truffet den på et senere tidspunkt? Ja, det kunne man have gjort dagen inden eksamen. Det ville jeg synes var utrolig urimeligt over for både lærere, elever og forældre, men teoretisk og teknisk kunne man godt.

Tak til spørgeren og til ministeren for besvarelsen.

Det næste spørgsmål er spørgsmål nr. 15, og det er også til børne- og undervisningsministeren af hr. Kristian Jensen.