Spm. nr. S 776

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at regeringen har besluttet, at der af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere til Damaskusområdet i Syrien?

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at regeringen har besluttet, at der af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser af afviste asylsøgere til Damaskusområdet i Syrien?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for, at Flygtningenævnet nu vurderer, at forholdene er så forbedrede i Damaskus. Det er en god nyhed. Vi har også den klare holdning i regeringen, at flygtninge som udgangspunkt skal rejse hjem igen, når forholdene i landet tillader det. Det gælder alle, også syriske statsborgere. Hvad angår tvangshjemsendelser er der lige nu helt særlige omstændigheder med hensyn til Syrien. Vi har besluttet, at der af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige hjemsendelser til Syrien. Beslutningen er baseret på en analyse og en politisk linje, som vi deler med vores allernærmeste allierede i Europa, bl.a. Tyskland, Frankrig og Storbritannien og USA.

EU har en politik om at fastholde presset på Assadregimet gennem bl.a. målrettede sanktioner, og Danmark og vores allierede fastholder, at der bør afstås fra handlinger, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til Assads regime. Det pres, som USA og EU lægger på regimet, skal fastholdes for at tvinge regimet til politiske kompromiser. Skridt, der opfattes som en normalisering, vil lette presset og gøre regimet endnu mindre forhandlingsvilligt i forhold til at nå en politisk løsning på konflikten. Og dansk enegang med hensyn til tvangsudsendelser her og nu kan netop blive udlagt som en legitimering af Assad.

Det syriske regime er i dag i det store og hele politisk isoleret. Deres nærmeste allierede er Iran og Rusland. Omvendt lægger man fortsat i europæiske hovedstæder og i Washington afstand til regimet, fordi en politisk forhandlet løsning er og bliver den eneste bæredygtige løsning på konflikten.

Vi er selvfølgelig i dialog med vores nære allierede, og vi arbejder målrettet på på baggrund af en dialog med vores allierede hurtigst muligt at skabe muligheder for tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Men det er vigtigt for mig at understrege, at beslutningen ikke ændrer ved regeringens holdning om, at udlændinge som udgangspunkt skal rejse hjem igen, når forholdet i landet tillader det. Og det gælder også syrere.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Det kom ministeren også frem til, nemlig at i december 2019 vurderede Flygtningenævnet, at sikkerhedssituationen i området omkring Syriens hovedstad Damaskus nu var blevet så meget bedre, at en asylsøger fra den del af det krigshærgede land ikke længere automatisk kunne få asyl. Så må jeg bare spørge om noget: Når nu regeringen tager en anden beslutning, hvad kan vi så bruge Flygtningenævnet til? Jeg synes, det er besynderligt, at man har en holdning fra Flygtningenævnets side til, at man kan folk sende retur, men det gør man altså ikke fra regeringens side. Det kan jeg ikke få til at harmonere, og den diskussion synes jeg egentlig vi skal have senere, altså om Flygtningenævnets betydning.

Tre syrere har fået afslag på asyl og skal rejse ud af Danmark. Det er nogle, der ikke skal være her. De skal rejse ud af Danmark. Men regeringen vil ikke tvangsudsende afviste asylsøgere til området, da man ikke bryder sig om Bashar al-Assad-styret i Damaskus. De afviste asylsøgere kan så blive i Danmark. Det er ikke tilfredsstillende, langtfra tilfredsstillende. Og jeg må indrømme, at holdningen til Syrien forundrer. Der er ingen, der kan være i tvivl om, at det er et modbydeligt styre, og at man skal have den holdning, som regeringen også giver udtryk for, nemlig at det er et styre, som man slet ikke kan acceptere. Men Danmark samarbejder jo med rigtig mange andre lande, der har regimer og regeringer, som vi ikke bryder os om, eksempelvis Saudi-Arabien eller Iran, der på samme måde som Syrien sanktioneres på mange måder af det internationale samfund. Men Danmark arbejder alligevel fint sammen med regimet og har ambassade i Teheran, ligesom de har en ambassade her. Jeg har svært ved at se forskellen.

Så er det ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at der aktuelt ikke er nogen syrere, som står til at skulle udrejse – heller ikke i nogen af de aktuelle sager, der har været behandlet i Flygtningenævnet. Når vi har truffet den her beslutning, handler det ikke om, at vi synes, at Assadregimet er dårligt og et forbryderisk regime, for det er der også, som spørgeren siger, andre lande der er. Det handler om, at der er en særlig udenrigspolitisk situation, hvor vi skal have en politisk løsning på en konflikt, der har varet i mange år i lige præcis Syrien, og der står vi sammen med vores europæiske og amerikanske allierede, og vi vil meget nødig hoppe over på den anden side af hegnet og være på samme side som Iran og Rusland, som anerkender Assadregimet og normaliserer de diplomatiske forbindelser til landet. Det vil vi ikke. Vi bliver nødt til at stå sammen med vores vestlige allierede. Det betyder i den her specifikke sag, at vi desværre ikke kan tvangshjemsende til Syrien. Det ændrer jo ikke på, at hvis der er nogle, der får ændret deres opholdstilladelse, så skal de jo frivilligt udrejse. Vi vil gerne hjælpe dem med at finde rejselegitimation og sådan noget, men vi vil ikke være med til at normalisere forholdet til Assad.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men det er jo sådan, at i hvert fald tre syrere har fået afslag på asyl og skal rejse ud af Danmark. Det, jeg hører ministeren sige, er jo, at flere kan komme hertil, få afslag, men så vil man ikke sende dem hjem, og det er det, jeg er meget, meget forundret over, fordi Assad, som det ser ud, desværre jo vil sidde på magten i mange år fremover. Det ser ikke ud, som om der er mulighed for at få ham afsat, selv om det nok ville være vældig, vældig godt.

Der må jeg så bare spørge ministeren til f.eks. Iran, som vi også taler om i den her sammenhæng, og som har været et land, hvortil også tvangsmæssig udsendelse af afviste asylsøgere har været umulig: Vil regeringen så også undlade at tvangsudsende til Iran med henvisning til, at man ikke bryder sig om styret i Iran? For det gør vi jo ikke.

Ministeren.

Vi har hele tiden udsendelser, også til lande, som har regimer, vi ikke bryder os om, og hver eneste person, det vil lykkes at få sendt hjem til Iran, er en kæmpe sejr. Så årsagen til, at vi ikke vil hjemsende med tvang til Syrien nu, er ikke, at det er et forbryderisk regime. Det skyldes, at vi så går dansk enegang i strid med alle vores vestlige allierede i forhold til at lægge et pres på regimet i Syrien, og det vil vi ikke.

Der er meget få lande i verden, der har et normaliseret forhold til regimet i Syrien, og det er ikke lande, vi normalt sammenligner os med udenrigspolitisk. Så jeg vil virkelig appellere til, at vi i dialog med vores vestlige allierede prøver at gøre, hvad vi kan, for at skabe en situation, hvor vi kan tvangsudsende, men at Danmark ikke går enegang på det her spørgsmål. Vi holder sammen med USA og EU på det her.

Fru Pia Kjærsgaard.

Vil ministeren så ikke give mig ret i, at der så nu kan komme flere syrere, og det gør der jo også, til Danmark, som får afslag på asyl – altså, Flygtningenævnet siger, at de ikke skal have asyl – men som man ikke kan sende hjem?

Det er jo en fuldstændig umulig situation at stå i, og det er meget, meget overraskende, må jeg sige, at regeringen har den holdning. Jeg synes under alle omstændigheder, at vi på et senere tidspunkt skal have en drøftelse af, hvad vi så egentlig kan bruge Flygtningenævnet til. Det er jo to modstridende holdninger, uanset hvad, som ministeren lægger op til.

Ministeren.

De konkrete personer, som har fået afslag på asyl i Flygtningenævnet, har så lige i de konkrete sager et andet opholdsgrundlag i Danmark, og derfor er de ikke i en udrejseposition.

Men spørgeren har ret i, at vi kan ende i en situation, hvor folk får afslag på asyl eller afslag på at få forlænget deres opholdsgrundlag, hvor vi inddrager deres opholdsgrundlag og siger, at de skal rejse til Syrien, og hvis ikke de vil gøre det frivilligt, kan vi sige, at de skal tage ophold på et udrejsecenter og de kan få opholds- og meldepligt. De får ikke nogen opholdstilladelse i Danmark. Men det er rigtigt, at vi ikke vil være med til at gå enegang og normalisere forholdet til regimet i Damaskus.

Tak siger vi til fru Pia Kjærsgaard, og vi holder lidt fast i udlændinge- og integrationsministeren.

Næste spørger er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)