Hjembragte børn af fremmedkrigere og andre radikaliserede personer skal selvfølgelig ikke vokse op i hjem her i Danmark, hvor der er risiko for deres sikkerhed og udvikling og dermed risiko for, at børnene bliver radikaliserede. Det skal vi ikke acceptere.
Derfor er det afgørende, at myndighederne har de rette redskaber og er rustet til at tage hånd om barnet og foretage en konkret vurdering af, om der er grund til bekymring for radikalisering eller ekstremisme. Den enkelte sagsbehandler i kommunen skal selvfølgelig ikke stå alene med opgaven, men skal kunne få relevant rådgivning og sparring. Det er bl.a. derfor, at der er etableret såkaldte infohuse, som er et samarbejde mellem landets kommuner og de 12 politikredse om det radikaliseringsforebyggende arbejde. Formålet med det lokale infohussamarbejde er at udrede, vurdere og håndtere henvendelser om bekymring for ekstremisme. Kommunerne kan også få rådgivning hos VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO kan yde rådgivning i forhold til radikaliseringstruede børn og unge, som på forskellig vis befinder sig i en udsat og problematisk social situation.
Men myndighederne skal også have de nødvendige redskaber til at kunne sætte ind, når det er nødvendigt. Her mener regeringen, at der er behov for at styrke indsatsen. Derfor har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som frem mod maj i år skal belyse mulighederne for at ændre reglerne om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet for at kunne beskytte dem mod at vokse op i et radikaliseret miljø, for vi skal gå langt for at sikre, at vi som samfund beskytter og tager bedst muligt hånd om fremmedkrigeres børn, så de ikke risikerer at blive radikaliserede.
Endelig vil regeringen snart fremsætte et forslag om ændring af forældreansvarsloven, så fremmedkrigere i videst muligt omfang afskæres kontakten med deres børn, hvis den anden forælder ønsker det.