Spm. nr. S 771

7) Til skatteministeren af:

Ole Birk Olesen (LA) (medspørger: Alex Vanopslagh (LA) ) :

Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kommende år?

Spm. nr. S 771

7) Til skatteministeren af:

Ole Birk Olesen (LA) (medspørger: Alex Vanopslagh (LA) ) :

Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kommende år?

Værsgo at læse højt.

Ser ministeren en fordel ved at være på forkant med den udvikling, som vi f.eks. ser i Sverige, hvor selskabsskatten sænkes i de kommende år?

Ministeren.

Nej, må jeg sige, og jeg mener ikke, det er en vej, vi skal gå.

Spørgeren.

Nu er det sådan, at i 2021 vil den svenske regering sænke selskabsskatten i Sverige til et niveau på 20,6 pct., hvor vi i Danmark ligger på 22 pct., dvs. næsten halvanden procentpoint under Danmark. Omsat til kroner og øre betyder det, at hver gang en virksomhed i Danmark betaler 100 kr. i selskabsskat, ville den samme virksomhed i Sverige, hvis den boede derovre, kunne nøjes med at betale 94 kr. i selskabsskat – altså ikke 100 kr., men 94 kr. Ville det være helt uforståeligt i skatteministerens øjne, hvis der var nogle, der tænkte: Nu skal jeg starte virksomhed; jeg vil da ikke starte virksomhed i Danmark, hvor man har skatteministeren som skatteminister, for han er jo helt utilbøjelig til at ville lette skattebyrden på den virksomhed, jeg skal starte; jeg starter den da lige ovre på den anden side af Øresundsforbindelsen, i Malmø, i stedet, for der skal jeg kun betale 94 kr. i selskabsskat, hver gang jeg i Danmark skal betale 100 kr. i selskabsskat?

Ville det være en unaturlig tanke for en person, der gerne vil stifte en virksomhed, og som vil den det bedste og håber, at den skal klare sig i konkurrencen med udenlandske virksomheder, at tænke: Lad os da gøre det i Sverige; de har et bedre erhvervsklima end Danmark, hvor man har en regering, der slet ikke vil gå den vej?

Ministeren.

Det må jo trods alt bidrage til bare lidt refleksion hos spørgeren, at situationen er den, at i de senere år, hvor selskabsskatten har ligget, hvor den ligger nu – selv da spørgerens parti var i regering – er det trods alt lykkedes at fastholde en meget klar fremgang i dansk økonomi med en støt stigende beskæftigelse og et erhvervsklima, som bliver rost rigtig mange steder. Det bør gøre indtryk på spørgeren. Jeg synes ikke, at vi skal starte et race to the bottom så at sige. Der synes jeg ikke, at Danmark skal gå forrest. Vi ligger omtrent på EU-gennemsnittet, og det mener jeg er det rigtige niveau.

Så er det spørgeren.

Men nu er det jo næste år, Sverige vil sænke selskabsskatten yderligere, så selskabsskatten i Sverige kommer til at ligge næsten 1½ procentpoint under den danske selskabsskat. Så hvad der er sket tidligere, kan vi jo teoretisere om, men nu handler det om fremtiden. Det handler om, at Sverige vil have en lavere selskabsskat end Danmark. Så er det bare, jeg spørger skatteministeren, om han kan forestille sig, at der vil være nogle virksomheder, der tænker: Det ser da ud til, at Sverige hellere vil have os end Danmark, for i Danmark har vi en skatteminister, der slet ikke er tilbøjelig til at tænke over skattevilkår for virksomhederne.

Ministeren.

Jeg tror, at de virksomheder, som er i Danmark, honorerer, om man vil, hvad der samlet set er rammerne for at etablere sig i Danmark, hvad der er rammerne for at udvikle sin virksomhed i Danmark. Det, rigtig mange forskellige analyser viser hver gang, er jo, at Danmark rangerer meget, meget højt, når det handler om at drive virksomhed. Vi har en veluddannet arbejdsstyrke, og vi har et stabilt politisk miljø. Så er spørgsmålet, hvad vi så skal bruge vores penge på derudover. Skal vi understøtte det? Det mener vi vi skal. Skal man deltage i et sådant race to the bottom og bare sænke skatten på selskabsskatteområdet, hvilket Liberal Alliance støtter? Det er jeg uenig i.

Tak. Så er det medspørgeren, hr. Alex Vanopslagh, som kan stille spørgsmål i 1 minut.

Men det er jo ikke et spørgsmål om et race to the bottom selskabsskattemæssigt. Det er et spørgsmål om, at Danmark skal kunne bevare de virksomheder, der er i Danmark i dag, at man skal kunne tiltrække virksomheder i fremtiden, og at også samfundet og ikke kun den kasse, som hr. Morten Bødskov sidder på, er rigt. Det er ikke kun den, der skal være bugnende. Kasserne ude i samfundet må også gerne fylde en smule mere. Jeg skal bare have det skåret helt ud i pap, for jeg er med på, at ministeren ikke ønsker at sænke selskabsskatten. Men erkender ministeren, at hvis vores omkringliggende lande har mærkbart lavere selskabsskatter, så giver det en konkurrencefordel for dem, og det kan på sigt betyde, at selv hr. Morten Bødskov går glip af indtægter i statskassen, og vigtigere endnu, at samfundet bliver relativt fattigere?

Tak, og så skal jeg lige minde om, at ministeren kun omtales med sin titel og ikke med sit navn. Men værsgo, skatteministeren. (Alex Vanopslagh (LA): Jeg beklager over for skatteministeren).

Det går nok.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi tager bestik af den her debat, og det er jo også derfor, at regeringen – støttet af dele af den tidligere regering, må man i hvert fald forstå – aktivt er gået ind i forhold til EU for at sikre, at lige nøjagtig selskabsbeskatningen ikke bliver en, om man vil, konkurrenceparameter og bliver en nedadgående spiral i forhold til mulighederne for at sikre beskatningsgrundlaget til finansiering af velfærdssamfundet fremadrettet, altså i EU.

Derfor har regeringen selvfølgelig kastet sig ind i de drøftelser, og det tror jeg er vigtigt, for ellers havner man der, hvor Liberal Alliance gerne vil have at vi skal havne, altså at det er alles krig mod alle, når det handler om selskabsbeskatning. Og det er regeringen ikke enig i; vi mener, at pengene skal bruges anderledes. Altså, hvis man nu skulle finde penge og finansiering, ville jeg tro, at det i forhold til den politik, Liberal Alliance stod for, da man sidst var i regering, ville være naturligt, at man, altså Liberal Alliance, ville finde pengene på besparelser på f.eks. uddannelsesområdet. Det er regeringen 100 pct. uenig i.

Hr. Alex Vanopslagh.

Skatteministeren siger, at hvis landene omkring Danmark sænker deres selskabsskat, kan Danmark blive nødt til det samme, og derved svarer skatteministeren egentlig heldigvis også på spørgsmålet: Ja, det ville være en fordel for Danmark også at sænke selskabsskatten, for ellers ville man miste virksomheder til andre lande. Det er den logiske konklusion på bekymringen for et race to the bottom selskabsskattemæssigt – jeg vil næsten hellere kalde det et race to the top.

Nu har vi diskuteret selskabsskat i en del minutter, og det indtryk, man får, er, at det, der betyder noget for skatteministeren, ikke er hensynet til samfundets vækst, men at man skal plukke virksomhederne for så mange penge som overhovedet muligt, men lige akkurat ikke plukke dem så meget, at de rykker ud af landet, fordi det jo ville gå ud over statskassen. Er det korrekt, at det er skatteministerens syn på, hvordan man skal føre skattepolitik, altså at det handler om at maksimere skattebetalingerne og ikke gøre det, der er bedst samfundsmæssigt?

Tak for det. Ministeren.

Nej, det er ikke korrekt. Og nu kunne jeg sætte mig ned, men jeg vil forsøge at begrunde det. For det, det handler om, er at sikre, at skattepolitikken også er med til at fremme, at vi har et sundt, levedygtigt, konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv, som kan være med til at skabe de mange arbejdspladser, som vi har behov for i fremtiden. Derfor skal der tages ansvar for det. Og i går præsenterede jeg sammen med finansministeren og erhvervsministeren en hjælpende hånd i den aktuelle kritiske situation for dansk økonomi og dansk erhvervsliv på hele 125 mia. kr. i øget likviditet. Det mener jeg ikke er at plukke virksomhederne – tværtimod er det at tage ansvar for en meget alvorlig situation, og det har altid været Socialdemokraternes politik.

Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Nu har vi jo talt i nogle minutter om selskabsskat, så lad os afslutte med et helt åbent spørgsmål: Hvorfor er det egentlig så vigtigt at tage en masse penge fra virksomhedernes overskud, som de kunne have brugt til at investere i større produktion i fremtiden, større effektivitet, forskning på deres område, når man jo egentlig bare kunne nøjes med, at når virksomhederne udbetaler overskud til ejerne, som ejerne kan bruge på private goder – biler, huse, rejser, alt muligt – så betaler de skat, men når virksomhederne beholder pengene, er det godt, at de har dem, så de kan investere i en bedre fremtid?

Ministeren.

Altså, med de her synspunkter må man forstå på Liberal Alliance, synes jeg, at de virkelig har været bundet på hænder og fødder i den tidligere regering, for der har da slet, slet ikke været plads til alt det her. Så det må være en glæde at komme i opposition. Og det synes jeg man skal blive ved med at være, vil jeg sige, for de her debatter er fantastiske; de er med til at tegne klare forskelle i dansk politik. Så bliv endelig ved med det, for er der noget, vælgerne sagde nej til ved folketingsvalget, var det lige nøjagtig det, som hr. Ole Birk Olesen står og siger her: skæve skattelettelser finansieret af besparelser på vores grundlæggende velfærd. Der er der bare sket et sporskifte fra dengang, da I var i regering, til nu med den regering, der sidder der.

Spørgsmålet er slut. Tak til skatteministeren, og tak til hr. Ole Birk Olesen og hr. Alex Vanopslagh.

Vi går nu videre til spørgsmål nr. 768, som er til transportministeren og stillet af hr. Preben Bang Henriksen.