Spm. nr. S 770

6) Til skatteministeren af:

Alex Vanopslagh (LA) (medspørger: Ole Birk Olesen (LA) ) :

Er ministeren enig i, at alle danskere belastes af selskabsskatten, da både lønmodtagere og personer på overførselsindkomst vil få indkomstfremgang ved sænkelse af selskabsskatten?

Værsgo til hr. Alex Vanopslagh med at læse højt.

Er ministeren enig i, at alle danskere belastes af selskabsskatten, da både lønmodtagere og personer på overførselsindkomst vil få indkomstfremgang ved en sænkelse af selskabsskatten?

Ministeren.

Selskabsskat udgør jo, som spørgeren også ved, en væsentlig del af det danske beskatningssystem og bidrager altså også væsentligt til finansieringen af velfærdssamfundet og den offentlige service og selvfølgelig også de offentlige investeringer, som vi også kort berørte før.

I 2018 udgjorde indtægterne fra selskabsskatten ca. 61 mia. kr. Det svarer til ca. 6 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. Selskabsskatten betales jo i første omgang af de selskaber, der har skabt profit og dermed også overskud i Danmark. Det sikrer jo så altså bl.a. også, at værdi skabt i Danmark beskattes her i landet, selv om virksomhederne skulle være helt eller delvist ejet fra udlandet. Samtidig sikrer selskabsskatten også virksomheder, hvis indtjening bl.a. bygger på vores infrastruktur; og en velfungerende og veluddannet arbejdsstyrke bidrager selvfølgelig også til finansieringen af vores velfærdssamfund med selskabsbeskatning.

Endelig er selskabsskatten jo også en beskatning af de ekstraordinære afkast, som nogle virksomheder opnår ved at udnytte den fælles samfundsressource, om man vil, som vi alle sammen er med til at bidrage til, f.eks. i form af kulbrinteindvinding i Nordsøen og fiskeri i danske farvande.

Så alt i alt synes jeg, at den måde, som selskabsbeskatningen er indrettet på, er både fair og rimelig.

Spørgeren.

Det var et glimrende svar, bare ikke på det spørgsmål, jeg stillede. Spørgsmålet lød, om ministeren er enig i, at selskabsskatten belaster helt almindelige lønmodtagere. Når jeg stiller det spørgsmål, er det, fordi skatteministerens egne embedsmænd skriver, at det, når man sænker selskabsskatten, så vil øge investeringsniveauet og produktiviteten i private virksomheder, og at det på sigt vil afspejle sig i højere lønninger til private. Det vil også afspejle sig i højere lønninger i det offentlige og for den sags skyld også hos overførselsmodtagere. Det betyder, at uligheden, selv hvis man fjernede selskabsskatten fuldstændig – det ønsker vi ikke i Liberal Alliance, men selv hvis man hypotetisk set gjorde det – ville ændre sig med nul, og at Ginikoefficienten ikke ville rykke sig med så meget som en decimal.

Så der er en mulighed for, at man i regeringen fører en arbejderpolitik, hvor man sænker selskabsskatten en smule, hvilket får lønningerne til at stige, uden at uligheden stiger, og der siger skatteministerens egne embedsmænd jo, at en høj selskabsskat er noget, som direkte belaster, og som betales af lønmodtagerne og af resten af samfundet, så at sige. Det er jo så svaret på spørgsmålet, og jeg tænker, at det måske også var en af grundene til, at skatteministeren, da han sidst sad i regering, jo selv var med til at sænke selskabsskatten. For 7 år siden var det en sund socialdemokratisk arbejderpolitik at sænke selskabsskatten, så det kom lønmodtagerne til gavn. Hvad er det, der har ændret sig i de sidste 7 år, siden det ikke længere er sund socialdemokratisk arbejderpolitik?

Ministeren.

Grundlæggende er dansk økonomi jo god og sund – det er rigtigt – men der er store usikkerheder ude i horisonten. Men jeg er da glad for roserne til den tidligere socialdemokratisk ledede regering, og jeg kan forstå, at en selskabsbeskatning på 0 pct. nærmest er den fuldendte socialisme. Men pointen er jo bare den, at det grundlæggende handler om prioriteringer, og vi mener, at det er den rigtige måde at bruge fællesskabets ressourcer på. Det mener vi. Dansk økonomi er grundlæggende sund. Det er ved mange reformer og mange rigtige prioriteringer igennem tiden sikret, at hånden kan holdes under en sund og bæredygtig udvikling for dansk økonomi.

Vi er nu helt aktuelt udfordret, og det er meget alvorligt. Det har vi forsøgt at give en hjælpende hånd til i går med en meget, meget stor hjælpepakke, og derfor synes jeg igen, at det, som det handler om, er at finde ud af, om man virkelig mener, at det her er en rigtig prioritering. Det mener regeringen ikke.

Tak. Spørgeren.

Vi har en selskabsskat, som er en af de mest forvridende skatter, vi overhovedet har i det her land. Det er eksemplificeret tydeligt ved, at samfundet, hvis man sænker selskabsskatten med 1 procentpoint, så bliver 3,3 mia. kr. rigere, og det koster kun 1,3 mia. kr. Det vil øge lønningerne. Det vil ikke øge uligheden, og det er også lønmodtagerne, det kommer til gavn. Kan skatteministeren uddybe, hvorfor lige præcis selskabsskatten sammenlignet med andre skatter er en optimal måde at inddrive skatter på, når det er så dyrt for samfundet, og at det ved en sænkelse af den ville gavne lønmodtagerne, uden at uligheden stiger?

Burde det næsten ikke være en socialdemokratisk mærkesag, at man ser på en omlægning af skattesystemet, så man sænker skatten på selskaber og måske lader skatten stige andre steder?

Ministeren.

Jeg tror, jeg kan sige det sådan, at jeg er utrolig taknemlig over den store interesse, der er for regeringens skattepolitik, også fra spørgerens side, i forhold til de mange gode ideer, som her kommer frem, og det er jo helt fair. Grundlæggende handler det jo som sagt om prioriteringer, og vi mener ikke, at det er den rigtige prioritering.

Hvis det var sådan, at selskabsbeskatningen på det nuværende niveau var så forfærdelig, så er det alligevel underligt, at der i dansk økonomi i de år, hvor den har været fastholdt på det niveau, også under den tidligere regering, trods alt har været den fremgang, som der har været. Det må da give stof til eftertanke.

Så er det medspørgeren, hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Det er et meget interessant svar fra skatteministeren. For vi har fået på skrift et svar fra skatteministeren, hvor skatteministeren sort på hvidt skriver, at hvis man sænker selskabsskatten, bliver både privatansatte lønmodtagere og offentligt ansatte lønmodtagere rigere af det, og det gør folk, der modtager overførselsindkomster fra det offentlige, også. Alle bliver rigere af det. Så svarer skatteministeren her i dag: Jo, jo, men det her handler om prioriteringer.

Så det vil altså sige, at skatteministeren, vel vidende at han kan gøre alle danskere rigere ved at sænke selskabsskatten, prioriterer noget andet – det vil han simpelt hen ikke. Der vil han hellere noget andet. Han vil hellere hæve kontanthjælpen, han vil hellere bruge en masse penge på erhvervsstøtte, han vil hellere kyle penge ud til ulandshjælp, som ikke hjælper i ulandene, end at gøre danske lønmodtagere – offentligt ansatte og privatansatte – og også overførselsindkomstmodtagere rigere, for sådan prioriterer skatteministeren. Det handler om prioriteringer, siger han, og han prioriterer ikke danske lønmodtagere og folk på overførselsindkomst.

Ministeren.

Det er jo så bare underligt, at dansk økonomi under den her regerings trods alt relativt korte virke i hvert fald indtil nu har fortsat sin meget flotte fremgang. Men vi står i en alvorlig situation, hvor jeg tror, det er vigtigt, at vi tænker os grundigt om, og derfor vil man ikke høre regeringen sige, at vi nærmest spilder penge på at kyle penge, forstår jeg, ud til udviklingsbistand, som ikke er til nogen verdens nytte. Det må jeg sige er synspunkter som jeg selvfølgelig ikke støtter.

Altså, det her koster jo penge, og vi mangler stadig væk at høre: Hvor er det, de penge skal findes? Hvis man vil fremsætte det her forslag, synes jeg, at man skal fremsætte det. Det tager jeg hjertens gerne en diskussion af. Men jeg mener, det er en forkert prioritering, og der er vi bare uenige, det er jo politik. Hvad handler politik om? Det her handler jo om fordelingen af samfundets goder og dermed også en prioritering af samfundets goder, og vi er uenige i den prioritering. For eksempelvis vil vi ikke være med til at genindføre de besparelser på uddannelsesområdet, som var gældende, da Ole Birk Olesen bl.a. sad i Transportministeriet.

Hr. Ole Birk Olesen.

Skatteministerens prioriteringer ligger i fin forlængelse af den politik, som regeringen har ført i det halve år, den har eksisteret, for også i finanslovsforslaget fra regeringen gjorde man jo alle samfundsgrupper fattigere. Det behøver man ikke at tro mig på, når jeg siger det, men det står sort på hvidt i et svar fra finansministeren, at alle indkomstgrupper i Danmark bliver fattigere som følge af regeringens finanslov. Og nu har vi så skatteministerens ord for, at han ikke vil prioritere at gøre danskerne rigere ved at sænke selskabsskatten, så investeringslysten stiger i Danmark, så man får mere ud af det arbejde, som man gør, så man kan få en højere løn. Det er skatteministerens prioriteringer, at danskerne ikke skal være rigere.

Ministeren.

Altså dér, hvor den tidligere regering manglede prioriteringer, var f.eks. investeringer i vores skattevæsen, og hvis man skulle gennemføre det her forslag, var det vel i omegnen af det, som den her regering lægger i sådan direkte investeringer i vores skattevæsen, som man skulle finde, bare i 2020. Det er bare for at sige, at det ikke er uden omkostninger i mere end én forstand at have de her synspunkter.

Så jeg synes, at man skal fremsætte forslaget. Så debatterer vi det, og så må Liberal Alliance jo også prøve at komme frem med: Hvor er det så besparelsen skal findes? Er det på uddannelserne? Er det hos folkeskolelærerne, hos sygeplejerskerne, på børns og unges vilkår? Eller er det sådan, at Liberal Alliance ikke vil være med til at gennemføre den genopretning af skattevæsenet, som regeringen har sat i gang?

Tak for det. Så er det hr. Alex Vanopslagh for den sidste runde spørgsmål.

Det er da en utrolig fantasiløs skatteminister, vi har. Vi snakker om at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint, og det koster 1,3 mia. kr., altså hvad der svarer til 0,1 pct. af samtlige af statens udgifter på over 1.000 mia. kr., og så mener skatteministeren, at det eneste sted, der åbenbart kan spares, er på skolelærere og pædagoger, altså den helt sædvanlige socialdemokratiske polemik om, at det åbenbart er det eneste sted, der kan spares i den offentlige sektor.

Men siden skatteministeren mener, at det er en god måde at inddrive penge i samfundet på, at det er en god prioritet, at man kan øge det offentliges udgifter på bekostning af lønmodtagernes lønfremgang og på bekostning af samfundets velstand, hvad er så egentlig årsagen til, at regeringen ikke vil øge selskabsskatten?

Skatteministeren.

Fordi vi mener, at den ligger på et forsvarligt niveau, og hvor den jo de senere år på det niveau har været med til at sikre, at dansk erhvervsliv har kunnet fastholde en fremgang. Det synes jeg både er sagligt og forsvarligt og også politisk forsvarligt. Så der burde sådan set ikke være en uenighed mellem os dér.

Tak for det. Nu er det her spørgsmål slut.

Vi går videre til det næste spørgsmål, spørgsmål 771, som også er til skatteministeren med hr. Ole Birk Olesen som spørger og hr. Alex Vanopslagh som medspørger.