Spm. nr. S 73

36) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

I betragtning af hvor stor betydning religion har for det enkelte menneskes opfattelse af det legitime i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre vestlige værdier, som vi hylder i Danmark, mener ministeren så ikke, at de enkelte statsborgerskabsansøgeres religion bør være kendt for de politikere, der skal tage stilling til, om ansøgeren skal på en lov om indfødsret, og for de politikere, der skal stemme om tildeling af statsborgerskab i Folketingssalen?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til dette debatinterview fra b.dk »Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer«.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Spm. nr. S 73

36) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

I betragtning af hvor stor betydning religion har for det enkelte menneskes opfattelse af det legitime i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre vestlige værdier, som vi hylder i Danmark, mener ministeren så ikke, at de enkelte statsborgerskabsansøgeres religion bør være kendt for de politikere, der skal tage stilling til, om ansøgeren skal på en lov om indfødsret, og for de politikere, der skal stemme om tildeling af statsborgerskab i Folketingssalen?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til dette debatinterview fra b.dk »Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer«.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. I betragtning af hvor stor betydning religion har for det enkelte menneskes opfattelse af det legitime i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre vestlige værdier, som vi hylder i Danmark, mener ministeren så ikke, at de enkelte statsborgerskabsansøgeres religion bør være kendt for de politikere, der skal tage stilling til, om ansøgeren skal på en lov om indfødsret, og for de politikere, der skal stemme om tildeling af statsborgerskab i Folketingssalen?

Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil godt starte med at sige, at det at blive dansk ikke kun handler om at lære sproget og komme i arbejde – det handler i mindst lige så høj grad om værdier og kultur. Vi har som samfund længe troet, at hvis blot dem, der kom hertil, lærte sproget og kom i arbejde, så ville de også automatisk dele vores værdier, og det er der heldigvis også rigtig mange der gør, men der er desværre også nogle, som er ideologiske modstandere af vores demokrati og samfundsværdier, og som modarbejder det, hvor de kan. De fleste er kommet hertil på grund af vores frihedsværdier, men vi må også erkende, at der er nogle, der er kommet hertil på trods af de værdier. Og derfor står vi i dag midt i en ny frihedskamp, og det er en kamp, jeg meget gerne vil tage del i, men ikke på den måde, som spørgeren foreslår her, altså ved at skele til religion, når vi tildeler statsborgerskab, og jeg vil også gerne prøve at forklare hvorfor.

For mig er det her mere en kamp mellem alle demokrater – herunder moderate muslimer, som for længst har fundet sig tilpas i vestlige demokratiske samfund – og så de reaktionære vakte muslimer, der insisterer på, at sharia skal regulere samfundet, mere end det er en konflikt mellem muslimer og de europæiske samfund. Vi skal stå ved siden af de første og kæmpe imod de sidste. Vi er i kamp for demokrati og ikke imod islam, og derfor ville jeg også være bekymret for at skele til religion, når vi tildeler statsborgerskab. Det kan ende med, at visse grupper af personer diskrimineres på baggrund af deres religion, og at vi på den måde i virkeligheden skubber de forkerte fra os, og det vil være et skridt baglæns i den frihedskamp for de demokratiske værdier, som jeg mener er så helt afgørende ikke bare for Danmark, men for hele Europa.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Det vil sige, at ministeren ikke vil arbejde for, at vi formindsker integrationsproblemerne med muslimer i Danmark. Jeg synes, det er uforståeligt, at ministeren ikke vil drage en lære af de sidste 30 års integrationsproblemer i Danmark, hvor det jo er ganske tydeligt, at de alvorligste integrationsproblemer er tilknyttet islam – det kan man simpelt hen ikke stikke under stolen.

Det er et kæmpestort problem, og hvis vi både bliver ved med at understøtte en antalsmæssig stigning og giver medløb til muslimske minoriteter i Danmark, så forøger vi integrationsproblemerne. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at de politikere, der skal tage stilling til, om folk skal have statsborgerskab i Danmark, kan tage stilling til det, som er sandhed, det, som er rigtigt, nemlig at det gør en forskel, hvilken religion man har. Og når ministeren påstår det modsatte, tager han jo ikke virkeligheden alvorligt. Religion betyder noget. Det betyder ekstremt meget i forbindelse med de nuværende integrationsproblemer, og at nægte at give den oplysning til de politikere, der skal tage beslutninger med store konsekvenser for Danmarks fremtid, er simpelt hen forkert.

Derfor bør ministeren, hvis han ønsker en stram udlændingepolitik og en udlændingepolitik, der sikrer, at Danmark også er dansk om 100 år, arbejde for, at det bliver tydeligt for os politikere, når vi stemmer om tildeling af statsborgerskab, hvilken religion de kommer med. Så må folk jo selv bestemme, om de vil forskelsbehandle på baggrund af det, men det skal ikke holdes hemmeligt. Hvis man gør det, fornægter man jo, at vi reelt set har nogle integrationsproblemer, som har med religion at gøre, og så kan det godt være, at man ville ønske, at det ikke var sådan, men det er jo sådan, det er.

Tak. Så er det ministeren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg vil godt understrege, at jeg ikke på nogen måde ønsker at benægte nogen som helst integrationsproblemer. Enhver kan slå op i statistikerne og se, hvor de største udfordringer kommer fra, og det er bl.a. fra lande, der typisk har rødder i muslimsk kultur. Det er jo ikke nogen hemmelighed – det er en banalitet at konstatere det.

Men jeg mener, at det er helt centralt, når vi diskuterer integration, at rettigheder og pligter ikke knyttes an til folks religion. De rettigheder, folk har i det her samfund, er knyttet an til, at de borgere her, og de pligter, de har, er knyttet an til, at de er borgere her. Og når vi behandler lovforslag her i Folketingssalen, synes jeg ikke, vi skal tage udgangspunkt i, hvilken religion folk har. Jeg synes heller ikke, vi skal have en lov om indfødsret, hvor vi kan se, hvem der er homoseksuelle, og hvem der heteroseksuelle. Vi må gå ud fra, at de mennesker, der står på det lovforslag, lever op til kravene, og vi har fra Socialdemokratiets side støttet en grundlovsceremoni, hvor man højtideligholder tilslutningen til demokratiet netop for at understrege betydningen af, at man også bakker op om demokratiets værdier.

Fru Marie Krarup.

Men det er jo at fornægte, at det her har en enorm betydning, og det har ikke noget at gøre med rettigheder og forpligtelser. Nogle danskere ønsker at give nogle mennesker en gave, som dansk statsborgerskab er. Det er ikke en rettighed, så derfor har det ikke noget med rettigheder og privilegier at gøre. Det har noget at gøre med, om det er klogt at give den gave til nogle personer, som vi nu efter en lang integrationshistorie i Europa ved har meget vanskeligt ved at falde til i nogle lande og derfor risikerer at blive en sikkerhedstrussel og et økonomisk problem på lang sigt i de lande. Der skal vi politikere, som er med til at bestemme, om den gave skal gives eller ej, da vide, hvem vi giver den til.

Tak. Ministeren.

Jeg er helt enig i, at vi skal vide, hvem det er, vi giver den til. Og der står jo også i alle lovforslagene alle navnene. Alle navnene står i lovforslaget. Vi ved godt, hvem vi giver den til. Vi giver den til folk, der lever op til de krav, et meget bredt flertal af Folketinget har stillet, for at få indfødsret. Jeg ser selv sådan her på det: Der foregår en hård ideologisk kamp blandt muslimer, ikke bare i Danmark, men i hele verden. En stor del af dem har tilsluttet sig demokratiet, også i det danske samfund; de har brug for vores fulde opbakning. Og så er der også, desværre, en stor del af dem, der sætter religiøse regler over demokratiets spilleregler; dér er der brug for en hård kamp. Men det er vigtigt, at vi skelner mellem demokrater og ikkedemokrater i stedet for at skelne mellem muslimer og ikkemuslimer, for den diskussion og den kamp ender i en blindgyde. Og derfor vil jeg insistere på, at det, vi beder folk om, er at tilslutte sig demokratiet. Det er det afgørende.

Tak. Fru Marie Krarup.

Det er jeg helt uenig med ministeren i, og jeg mener simpelt hen heller ikke, at det er rigtigt. Altså, vi har ikke nødvendigvis større integrationsproblemer med monarkister eller for den sags skyld kommunister, som kan være modstandere af alle de ting, som vi synes er fornuftige. Det er i langt de fleste tilfælde religiøst funderede kulturforskelle og forskelle på, om man er tilhænger af det ene eller det andet system, som giver de udfordringer, vi har i dag. Og derfor er det simpelt hen forkert at holde det hemmeligt for gavegiverne, altså for lovgiverne på indfødsretsområdet, hvilken religion folk har.

Ministeren.

Jeg synes, det centrale er, at man lever op til de betingelser, vi har stillet. Hvis spørgeren ønsker, at det skal fremgå i lovbehandlingen fra hvilke lande, herunder f.eks. lande med en typisk muslimsk kultur, ansøgerne kommer, må spørgeren udarbejde et ændringsforslag, og så må Folketinget forholde sig til det. Men jeg ønsker ikke, at opdele lovforslaget på en måde, hvor man kan se, hvilken religion folk har. Det synes jeg er et skridt i den forkerte retning i lovbehandlingen i Danmark.

Så siger vi tak til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Så går vi videre til spørgsmål 37. Det er stillet til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Der er en medspørger, og det er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.