Spm. nr. S 720

4) Til social- og indenrigsministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Mener ministeren, at lovfastsatte sagsbehandlingsfrister er løsningen på problemet med sagsbehandlingstider på op til 40 uger ved behandling af ansøgninger om nye hjælpemidler?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Brians søn er vokset fra kørestolen: Han skal vente 40 uger på en, der passer« på dr.dk den 12. februar 2020.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at lovfastsatte sagsbehandlingsfrister er løsningen på problemet med sagsbehandlingstider på op til 40 uger ved behandling af ansøgninger om nye hjælpemidler?

Ministeren.

En borger med brug for hjælp og støtte skal have den rette hjælp på det rette tidspunkt, for det kan nemlig have store konsekvenser for det enkelte menneske, hvis hjælpen kommer for sent. I yderste konsekvens kan det ende med at være nytteløst. Det kan koste utrolig meget på livskvalitetskontoen, og vi ved jo desværre fra nye undersøgelser og fra Danske Handicaporganisationer, at der er problemer med den grundlæggende livskvalitet for alt for mange af vores medborgere med handicap. Det mener jeg vi skal tage meget alvorligt.

Vi skal have kvaliteten i den kommunale sagsbehandling op. Det er afgørende for retssikkerheden, og det er også afgørende for den konkrete hjælp, som mennesker med handicap får. Det er også nødvendigt at få sikret en bedre kvalitet i sagsbehandlingen, for at mennesker med handicap og deres pårørende kan have den grundlæggende tillid, man skal kunne have til det system, som er til for at hjælpe dem. Derfor er det heller ikke godt nok, når vi ser en enkelt sag som den, spørgeren har sendt mig en artikel fra DR Østjylland om, hvor en sag om en ny kørestol til et barn, der er vokset ud af den eksisterende, tager op til 40 uger at sagsbehandle. Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. I den sammenhæng vil det være helt naturligt, at vi ser på, hvad man kan tage af greb for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og jeg kender jo godt til diskussionen om de lovfastsatte sagsbehandlingstider i den sammenhæng.

Det lyder meget enkelt, det lyder meget nemt og besnærende, men som med alt andet er tingene jo ofte lidt mere nuancerede end som så, f.eks. kan man risikere, at lovfastsatte sagsbehandlingstider på et område betyder, at sagsbehandlingstiderne stiger på et andet område. Man kan risikere, at en lovbestemt sagsbehandlingstid kan udvikle sig til at blive den frist, som alle sager afgøres efter, også de sager, som egentlig kunne afgøres langt hurtigere. Jeg mener, vi har brug for at løfte hele handicapområdet, for vi ved, at der er for mange af vores medborgere med handicap, som har for lav en livskvalitet, og der er for mange, der oplever, at det er en kamp at få den hjælp, de har brug for, og derfor skal vi tage det her meget alvorligt.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Ja, netop, og ministeren sidder med stafetten nu til at kunne handle på det her område. I Dansk Folkeparti har vi fremsat så mange forslag på det her område, bl.a. det om tro- og loveerklæringer. Det andet vedrører det med, at kommunerne skulle offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister for de sager, som der ydes hjælp til, på hjemmesiderne, og der sker så det, at kommunerne heller ikke kan overholde deres egne sagsbehandlingsfrister. Og så kommer ministeren med en lang smøre om, at vi skal sikre mennesker med handicap et værdigt liv, og at de skal have den hjælp, de har brug for. Ja, det skal de, men hvad vil ministeren gøre?

Ministeren vil ikke engang komme med en definition af, hvad ministeren mener er hurtigst muligt, i forhold til hvad der står i retsikkerhedsloven. Så har ministeren et bud på, hvad ministeren vil gøre, hvad regeringen vil gøre, så vi ikke ser, at mennesker med handicap ikke kan få de hjælpemidler, de har brug for i deres dagligdag for at få deres hverdag til at fungere, til at få livskvalitet, til at kunne passe deres arbejde? Det her er ikke kun en enkelt sag, der er mange af de her sager. På handicapområdet er der handicapbiler, der er så mange sager, der tidsmæssigt trækker ud, så man forringer borgernes livskvalitet, og i værste tilfælde forringer man også deres funktionsevne.

Tak for det. Jeg gør opmærksom på, at vi nu går fra en taletid på 2 minutter til 30 sekunder.

Værsgo til ministeren.

Først vil jeg til hurtighedsprincippet i retssikkerhedsloven sige, at det kan vi jo ikke, og det kan ordføreren for Dansk Folkeparti heller ikke stå her og sige, altså at det i den ene sag er det her, der er det hurtigst mulige, mens det i naboens sag er noget andet, og i genboens sag er det noget tredje. Det er jo, fordi det handler om mennesker med sammensatte behov, og det skal kommunerne jo kunne håndtere. Der er jeg enig med spørgeren i, at vi har brug for at løfte det her område, og det er en del af baggrunden for, at vi sikrede det største løft i vældig mange år til kommunernes økonomi ved den sidste økonomiaftale, og vi er ikke i mål endnu.

Spørgeren, værsgo.

Jamen der kommer jo ikke nogen løsninger fra ministeren. Altså, man vil simpelt hen ikke lave sagsbehandlingsfrister herindefra, for det er der udfordringer med, og det siger regeringen at man ikke vil. Vil man lave nationale retningslinjer? Ministeren vil heller ikke definere, i forhold til hvad der er hurtigst muligt. Og nu er det jo sådan, at det er mig som spørger, der kan stille ministeren spørgsmål. Og hvem ved, måske kan ministeren engang få lov til at stille spørgeren spørgsmål. Det kan man jo håbe på – det ved jeg ikke. Men hvad har regeringen af løsninger? Hvad vil regeringen gøre på det her område, som sikrer, at mennesker med handicap og andre kan få en hurtig og effektiv behandling og få deres hjælpemiddel i ordentlig tid, så det ikke forringer deres livskvalitet?

Ja tak! Så er det ministeren. Værsgo.

Hvis der var ét meget enkelt uproblematisk greb at tage, ville jeg da tro, at Dansk Folkeparti gennem de fire finanslove, hvor de holdt hånden under en borgerlig regering, der underfinansierede velfærden, havde fået det igennem. Og det er jo, fordi det ikke er så enkelt, som Dansk Folkepartis ordfører prøver at gøre det til.

Jeg mener, at den største trussel i forhold til retssikkerheden for mennesker med handicap i vores kommuner er den underfinansiering, der har fundet sted; det betyder ikke, at det er den eneste, men jeg er glad for, at vi har løftet økonomien i den første økonomiaftale. Jeg er glad for det løft, der også er til kernevelfærden i vores finanslov. Jeg er glad for, at vi har tænkt os at blive ved med at sætte velfærden først. Og så skal vi jo have kigget nærmere på handicapområdet, i forhold til hvordan vi kan sikre en grundlæggende forbedring af kvaliteten.

Så er det spørgeren for sidste spørgsmål. Værsgo.

Jamen det er simpelt hen utroligt, at man som minister på det her område ikke kommer med en konkret løsning. Når ministeren har gennemgået sine talepapirer, som ministeren har fået med fra sit embedsværk i dag, ved ministeren jo godt, hvem der er kommet med de forslag på det her område, og hvem der har siddet og forhandlet de ting og de forbedringer, der er kommet igennem på det her område – det ved ministeren jo udmærket godt. Og ministeren ved jo godt, hvor mange beslutningsforslag Dansk Folkeparti har fremsat – om der så er tale om opsættende virkning i bestemte sager eller andet. Så det er noget mærkeligt noget at skyde Dansk Folkeparti i skoene, altså at vi ikke har kæmpet, for det har vi dokumentation for. Det kan man jo bare gå ind og se.

Ministeren, værsgo.

Jeg vil meget gerne anerkende Dansk Folkepartis store engagement i handicapområdet – det vil jeg rigtig gerne. Det er jo ikke tilfældigt, at det meget ofte er spørgeren, jeg står og diskuterer det her med i salen. Det er da, fordi der er et hjerte, der banker fra DF's side i forhold til borgere med handicap. Jeg siger bare, at hvis det var meget, meget enkelt, altså hvis der var en meget enkel løsning på det her, ville jeg tænke, at Dansk Folkeparti havde fået den igennem i løbet af de sidste 4 år. Jeg tager den videre diskussion både med et åbent sind og med en forpligtigelse til, at vi skal løfte det her område. Noget af det vigtigste er, at vi sørger for, at der er en grundlæggende økonomi ude i kommunerne, og det arbejde fortsætter vi også med.

Tak for endnu en engageret omgang. Jeg vil gøre opmærksom på, at der faktisk er et ur, der tæller ned, så man kan følge tiden. Men tusind tak for både spørgsmål og svar fra ministeren.

Vi går videre. Det næste spørgsmål er til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, og spørgsmålet er fra hr. Karsten Lauritzen.