Spm. nr. S 69

19) Til sundheds- og ældreministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Vil ministeren sikre en fortsat finansiering af demenshandlingsplanen og et reelt løft af ældreplejen?

Værsgo at starte med at læse spørgsmålet op.

Vil ministeren sikre en fortsat finansiering af demenshandlingsplanen og et reelt løft af ældreplejen?

Tak for det spørgsmål. Jeg vil starte med at slå fast, at det jo var en enig satspuljekreds bestående af næsten alle Folketingets partier, der besluttede at prioritere 470 mio. kr. til en ny demenshandlingsplan med satspuljeaftalen for 2016-2019. Så derfor er det også i overensstemmelse med det, som satspuljekredsen har prioriteret og aftalt tilbage i 2016, at midlerne til den nationale demenshandlingsplan udløber med udgangen af i år.

Derfor er det også sådan, at det er tid til at gøre status over, hvor langt man så er nået. Og det er jo ikke alt, der er igangsat, der falder på gulvet – tværtimod. En lang række af de i alt 23 initiativer er nemlig konkrete værktøjer, der skal hjælpe vores faglige medarbejdere, kommuner og regioner i arbejdet med at give mennesker med demens et trygt og værdigt liv trods demenssygdommen.

Jeg kan jo læse det op, men spørgeren kender det nok. Der er jo lavet håndbøger med anbefalinger til social- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet, udviklet værktøjer til noget af det allervigtigste, nemlig tidlig opsporing af demens, lavet materiale med velafprøvede ideer til, hvordan kommunerne kan støtte og aflaste pårørende til mennesker med demens, en værktøjskasse med patient- og pårørendekurser og helt konkrete værktøjer, som allerede er i brug, og som ikke forsvinder, selv om finansieringen af demenshandlingsplanen efter aftalen udløber. Og derfor er det mit klare indtryk, at demenshandlingsplanen har bidraget til et vigtigt og nødvendigt løft af indsatserne på demensområdet med ekstra viden. Det var jo også det, der var hensigten.

Det er også mit indtryk, at demens er kommet langt mere på dagsordenen i både kommuner og regioner. Det er positivt, men også meget vigtigt, for det er ude lokalt og regionalt, at den fortsatte udvikling og drift af området og indsatserne skal ske.

Når det er sagt, er jeg også opmærksom på, at der kan være behov, at der er behov for fortsat at understøtte nogle af de her indsatser i demenshandlingsplanen. Og derfor kan jeg oplyse spørgeren om, at vi fra regeringens side også vil foreslå en delvis videreførelse af en del initiativer i forbindelse med de kommende forhandlinger om den nye reserve efter satspuljen.

Tak for det. Så er det fru Karina Adsbøl, og der er 2 minutter.

Nu siger ministeren en delvis videreførelse, så man må jo forstå på ministeren, at ministeren ikke har tænkt sig at videreføre alle 23 initiativer. Men det må ministeren jo be- eller afkræfte i den her spørgetime: Vil ministeren sikre, at der fortsat er midler til at videreføre de 23 initiativer i demenshandlingsplanen? Det var det ene spørgsmål.

Så kunne jeg jo godt tænke mig at følge lidt op på det, der blev sagt i den tidligere spørgetime. For når man læser forståelsespapiret i forhold til ældreområdet, er det jo desværre ikke ret meget, der står om det. Det eneste, der står man vil, er:

»Øge værdigheden i ældreplejen. Med det mål at give de ældre mest mulig selvbestemmelse og værdighed igangsættes et arbejde, der skal reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre«.

Det er jo sådan lidt interessant, at der netop kom en rapport i 2018, når ministeren tidligere her i spørgetimen sagde, at der nu bliver nedsat et arbejde med KL, altså at der faktisk ligger en rapport her, »Forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen«, fra januar 2018. Men nu vil ministeren så sammen med KL iværksætte endnu et arbejde omkring det; det virker da mærkeligt. Men det kan ministeren jo også kommentere i den her spørgetime, altså hvorfor man iværksætter et arbejde, som egentlig har været iværksat, altså når der ligger en færdig rapport fra januar 2018.

Men tilbage til spørgsmålet om demenshandlingsplanen: Der må ministeren redegøre for, hvilke af de 23 initiativer der ikke skal fortsætte, når ministeren svarer, at man delvis vil kigge på det her område. Ministeren må jo svare på: Hvor mange midler har regeringen tænkt sig at sætte af til at videreføre demenshandlingsplanen, som partier bredt i Folketinget netop står bag?

Værsgo til ministeren.

Tak. Der var to spørgsmål i det her, og jeg har 30 sekunder, så jeg prøver at gøre det hurtigt uden at tale for hurtigt. (Karina Adsbøl (DF): Skynd dig, skynd dig!).

Svaret på det ene spørgsmål er: Ja, der er en rapport fra januar 2018, og hvis man synes, at alt går fjong, er i orden og går godt i ældreplejen, så skal man ikke gøre mere. Det synes vi ikke det gør, så derfor er der behov for at sætte arbejdet på dagsordenen igen. Det var 15 sekunder.

Så til spørgsmålet om forhandlingerne om den ny reserve efter satspuljen: Det er jo ikke mig, der kan sidde og fordele de penge; det er et flertal i Folketinget, der kan det. Vi håber, jeg håber, at der vil være opbakning til at prioritere demensindsatsen i de forhandlinger.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Okay, jeg får jo flere svar her. Det ene var, at ministeren sagde, at man ville arbejde på en delvis finansiering i finanslovsforhandlingerne. Og det andet var, at reserven efter satspuljen så skal forhandles sammen med de partier, der står bag. Det er så positivt, og det vil vi gerne være med til fra Dansk Folkepartis side, altså at forhandle den del.

Men skal jeg så bare forstå ministeren sådan, at der ikke er penge med fra regeringens side, altså at det simpelt hen er andre partier, der skal finde pengene, såfremt demenshandlingsplanen skal videreføres?

Sundheds- og ældreministeren.

Tak for det spørgsmål. Jo, det var alle partierne fra satspuljeforliget, der tilsluttede sig og var med til at aftale, hvad der skulle ske med satspuljen, og der er jo så også en restfinansiering fra satspuljen, som man kan forhandle om. Og det er jo desværre ikke – eller nok heldigvis ikke – noget, jeg kan sidde og gøre selv, men noget, som Folketinget skal mødes om. Så må man jo gøre op med sig selv, om man som parti vil være med til at prioritere demensindsatsen fremover.

Tak. Så er det sidste runde til det her spørgsmål. Værsgo til spørgeren.

Tak. Men hvis jeg forstår ministeren helt korrekt, er der ikke fra regeringens side afsat nye midler til demenshandlingsplanen. Som jeg forstår det, ministeren siger, er det noget, der skal forhandles i forhold til reserven fra satspuljen. Så regeringen har ikke prioriteret at sætte det her på dagsordenen til finanslovsforhandlingerne.

Det næste spørgsmål, jeg vil stille, er: Hvor mange midler har regeringen helt præcis tænkt sig at sætte af til demenshandlingsplanen?

Ministeren.

Det var to spørgsmål. Det ene vedrører, at der ikke er midler, og det andet, hvor mange midler der er. Vi foreslår fra regeringens side at videreføre en del af de her initiativer i demenshandlingsplanen. Men som jeg læste op i mit indledende svar, er det jo også sådan, at en del af de initiativer allerede er derude nu og i funktion i vores kommuner og regioner, altså konkrete værktøjer til at højne vidensniveauet, med hensyn til en bedre tidlig indsats, hvordan man spotter demens tidligere, og hvordan vi får sikret uddannelse af vores medarbejdere. Det er jo alle gode ting, som er derude, og som skal fortsætte og kun kan fortsætte, hvis der er en ordentlig økonomi for vores kommuner, og det har den her regering sikret med vores økonomiaftale.

Tak for det.

Så fortsætter vi med det næste spørgsmål, spørgsmål 20, som også er til sundheds- og ældreministeren og også stillet af fru Karina Adsbøl.