Spm. nr. S 618

19) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Sophie Løhde (V) (medspørger: Morten Dahlin (V)):

Når statsministeren nu har sagt, at Socialdemokratiet er villig til at gå dansk enegang med hensyn til etablering af et modtagelsescenter uden for Europa, mener ministeren så ikke, at regeringen straks bør gå i gang med bilaterale drøftelser med lande uden for EU, uanset de drøftelser, regeringen måtte have sideløbende med EU?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Jeg læser det op: Når statsministeren nu har sagt, at Socialdemokratiet er villig til at gå dansk enegang med hensyn til etablering af et modtagelsescenter uden for Europa, mener ministeren så ikke, at regeringen straks bør gå i gang med bilaterale drøftelser med lande uden for EU, uanset de drøftelser, regeringen måtte have sideløbende med EU-lande?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig i, at arbejdet med at realisere en modtagecenterordning i et tredjeland kræver, at vi arbejder i to spor.

På den ene side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at drøfte og fremme ideen om et modtagecenter, når vi mødes i Bruxelles, for på den måde at involvere både andre medlemslande i EU, Kommissionen og de relevante agenturer, som arbejder med flygtningespørgsmålet på europæisk plan. Men som jeg også tidligere har sagt, mener jeg ikke, at det er et enten-eller-spørgsmål, når vi taler om EU's europæiske asyldagsordenen eller det at forfølge det mere bilaterale spor med andre lande.

Derfor vil regeringen også parallelt hermed forfølge drøftelser med relevante tredjelande i arbejdet med at fremme ambitionen om etablering af et modtagecenter. Vi skal se på alle de skridt og alle de relevante samarbejdspartnere, der kan føre os i den rigtige retning.

Det er ikke et arbejde, der kan færdiggøres fra den ene dag til den anden. Det handler først og fremmest om at opbygge en kontakt til og et samarbejde med de relevante lande, og dernæst handler det om at påbegynde et konkret samarbejde, f.eks. om at indgå et samarbejde om at opbygge asylkapacitet eller grænsekapacitet af de pågældende landes myndigheder eller at samarbejde på andre konkrete områder, hvor vi har fælles interesser, der kan skabe grobund for et ligeværdigt partnerskab. Særlig det sidste tror jeg er vigtigt og overset i debatten.

Ethvert af sådan nogle konkrete samarbejder, som indgås undervejs, er i mine øjne vigtige. Men samlet set er det en opgave, der kan og vil tage tid. Det kræver tålmodighed, men det er en opgave, som vi vil gøre alt for at lykkes med.

Fru Sophie Løhde.

Jeg tror, jeg forstod ministerens besvarelse på en sådan måde, at ministeren allerede var i gang. Det er jo fint, men når alle har sagt nej og ingen tror, det er realistisk, og alle har vendt tommelfingeren nedad, hvad er det så for nogen fremskridt, ministeren konkret har opnået, hvis overhovedet nogen? Prøv at nævne tre konkrete eksempler på fremskridt med lande uden for EU.

Ministeren.

Jeg er glad for, at det er blevet besluttet, at den fælles europæiske grænse skal bevogtes noget bedre. Den beslutning er truffet. Danmark kommer til at deltage i det, og vi kommer til med folk herfra og med materiel herfra at deltage i den bevogtning af grænsen. Det er et konkret skridt.

Så er jeg glad for, at der er en fælles erkendelse i Europa af det pres, som der er på f.eks. Grækenland, med ophobning af migranter og asylansøgere på græske øer, og at danske myndigheder kan støtte græske myndigheder og EU's agentur i at håndtere det.

Så er vi også i dialog med tredjelande uden for Europa om muligheden for, at Danmark kan bruge økonomi, ressourcer, erfaringer herfra til at hjælpe dem med at bygge kapacitet op. Og lige så snart de aftaler er indgået, vil jeg meget gerne fortælle om dem. Måske kan de aftaler bringe os tættere på, at vi kan styrke samarbejdet yderligere. Måske vil de aftaler kun handle om de konkrete og specifikke emner, som det vil handle om. Det vil være forskelligt fra aftale til aftale.

Fru Sophie Løhde.

Tak. Det er vist det, man må kalde for et ikkesvar. Der var i hvert fald ikke et eneste eksempel, der handlede om modtagecentre. Jeg sidder altså ikke og spørger til grænsebevogtning og alt muligt andet. Jeg spørger: Kan ministeren ikke bare nævne tre konkrete eksempler på fremskridt, konkrete fremskridt, som ministeren har gjort sig med lande uden for EU, som meget, meget hemmeligt skulle være positive over for at modtage et udrejsecenter, som alle har sagt nej til?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er den forkerte tilgang fra spørgerne, fordi hele forudsætningen for at få etableret et modtagecenter jo er, at der er et andet land, som også kan se en interesse i, at der kommer mere styr på og kontrol med migrationen.

Den interesse starter med, at de andre lande faktisk tænker, at vi her i Europa på vores side af Middelhavet ikke bare vil tørre problemerne af på dem, men at vi vil håndtere migration i et ligeværdigt samarbejde. Det starter med, at man indleder helt konkrete projekter, som kan bygge tillid, og det er derfor, vi er i dialog med lande uden for Europas grænse om f.eks. at kapacitetsopbygge deres myndigheder.

Så er det hr. Morten Dahlin som medspørger.

Tak for det. Nu havde ministeren før svært ved at nævne tre ting, Socialdemokratiet har gennemført på udlændingeområdet. Jeg kan godt hjælpe ministeren: Ministeren har lempet kravene til at få statsborgerskab. Ministeren har gjort det lettere for flygtninge at blive i Danmark i stedet for at rejse hjem og hjælpe med at genopbygge deres hjemland. Og ministeren har hævet ydelserne og målrettet dem til arbejdsløse indvandrere og flygtninge.

Det er selvfølgelig ikke ting, der står i Socialdemokratiets valgoplæg – der står faktisk nærmest det modsatte – men man har gennemført dem alligevel.

Nu bad fru Sophie Løhde om at få tre konkrete eksempler på, at ministeren har oplevet fremskridt i forhold til at etablere et modtagecenter. Og det gjorde fru Sophie Løhde jo, fordi ministeren har sagt, at han er mere optimistisk nu, end han var, før han blev minister. Men samtidig har ministeren sagt i et samråd her i Folketinget, at der ikke er et eneste land, der har været positivt indstillet.

Jeg er ikke så hård som fru Sophie Løhde, så kunne ministeren ikke bare nævne ét konkret eksempel på et fremskridt i dialogen med et land uden for EU om at etablere et modtagecenter?

Ministeren.

Jamen hvis vi skal begynde at lægge frem, hvad den her regering har gennemført af udlændingepolitik, kan jeg sige, at vi f.eks. har strammet op på landbrugsområdet, hvor jeg synes, der var for lempelige regler – i øvrigt en opstramning, som Venstre ikke kunne støtte. Så har vi med et enigt Folketing i ryggen givet mulighed for, at piger som Mint på ny kan søge om opholdstilladelse. Og så har vi strammet op over for fremmedkrigere, vi har skabt mulighed for, at vi administrativt kunne fratage dem deres statsborgerskab.

Men det er jo ikke det, spørgsmålet handler om – hverken det, jeg taler om, eller det, som spørgeren stiller spørgsmål om.

Hr. Morten Dahlin.

Ja, det er rigtigt, at den her regering har fremsat de lovforslag, som udmønter de politiske aftaler, den tidligere regering lavede om fremmedkrigere. Det er også rigtigt, at den her regering har gjort alt, hvad den kan, for at holde arbejdende argentinere – på working holiday – ude af Danmark, men til gengæld har sagt ja tak til arbejdsløse afghanere. Og sådan er der forskellige vinkler på det her.

Jeg spørger bare igen, for ministeren svarede ikke: Ministeren er ih, åh og uh så optimistisk, så kunne ministeren ikke give ét konkret eksempel på et fremskridt i dialogen med et land uden for EU om at etablere et modtagecenter?

Ministeren.

Jeg kan berolige spørgeren med, at den dialog, vi har haft med lande uden for Europas grænser – lande, der ligger langs migrationsruterne – har været positiv; det har været positive møder. Jeg håber, at det kan være skridt i retning af at styrke samarbejdet om at håndtere migrationen. Og lige så snart det samarbejde også materialiserer sig i egentlige aftaler, egentlige politiske initiativer, så kan spørgeren være helt rolig for, at jeg ikke alene vil fortælle spørgeren det, men også resten af den danske offentlighed.

Så er det fru Sophie Løhde for det sidste spørgsmål til ministeren.

Man må sige, at ministeren er lidt presset, når det eneste forsøg på konkrete eksempler er, at ministeren fortæller, at han har holdt nogle møder med nogen. Altså, man bruger en hel del af sin tid som minister på at holde møder, og de fleste af dem, man holder møder med, er positive. Tro mig, det har jeg også prøvet. Det taler vist for sig selv.

Jeg vil så bare høre regeringen, i forhold til at man før valget også var parat til at gå enegang: Hvornår sker det så? Hvornår går regeringen enegang på det her område, når der nu øjensynligt ikke er sket et eneste fremskridt?

Ministeren.

Jamen vi går ikke og venter på, at der er et andet spor, der kollapser. Vi arbejder med alt, hvad vi har. Jeg må også bare konstatere, at selv om der i mange år har været talt om at etablere asylsagsbehandling uden for Europas grænser, så var det også sådan, at da vi rykkede ind i kontorerne og åbnede skuffer og skabe, lå der ikke noget så banalt som en juridisk vurdering af, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.

Det får vi så foretaget nu; det er jo første skridt: Hvad er egentlig juraen i det her? Hvordan får vi skruet et modtagecenter sammen inden for rammerne af dansk lovgivning, inden for rammerne af den danske grundlov og inden for rammerne af de konventioner, vi har tiltrådt? Og allerede dér er vi jo længere end nogen anden regering, som har snakket meget om det her, men som ikke har handlet på det.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet, og vi siger tak til spørgerne og til ministeren for dette.

Vi går videre til det næste spørgsmål, det er nr. 20, og det er til udlændinge- og integrationsministeren fra fru Marlene Ambo-Rasmussen.