Spm. nr. S 615

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Dahlin (V) (medspørger: Sophie Løhde (V) ) :

Er ministeren enig i, at etableringen af et modtagecenter uden for Europa var og er hele omdrejningspunktet for regeringens løfte om et nyt asylsystem?

Spm. nr. S 615

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Dahlin (V) (medspørger: Sophie Løhde (V)):

Er ministeren enig i, at etableringen af et modtagecenter uden for Europa var og er hele omdrejningspunktet for regeringens løfte om et nyt asylsystem?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Er ministeren enig i, at etableringen af et modtagecenter uden for Europa var og er hele omdrejningspunktet for regeringens løfte om et nyt asylsystem?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er en væsentlig ambition for regeringen at fremme et mere retfærdigt og humant asylsystem i Europa – et mere retfærdigt system end det, vi ser i dag. For vores opfattelse er, at det nuværende asylsystem har spillet fallit. Det er ikke holdbart.

Regeringen ønsker et asylsystem, hvor antallet af spontane asylansøgere reduceres markant, og helst helt ned til nul, hvor langt færre dør i Middelhavet og udsættes for overgreb på migrationsruterne, hvor vi får en markant bedre beskyttelse af flere flygtninge i nærområderne og langs ruterne, og hvor adgangen til EU kontrolleres af EU-landene under ordnede forhold. Det er bedst for vores eget samfund, og det er også bedst for flygtningene.

Der er tale om et komplekst og omfattende projekt, som kræver et bredspektret sæt af løsninger, hvis vi skal komme helt i mål og få omlagt det nuværende asylsystem. Etableringen af et modtagecenter i et tredjeland er et meget væsentligt element i de ambitioner. Det er der ikke ændret et komma ved. Det er jo en af de løsningsmodeller, som vi tror på ville kunne have en stor effekt, når det handler om at opnå en markant reduktion i antallet af spontane asylansøgere og dermed bryde incitamentet til at tage den farlige rejse mod Europa. Samtidig kan vi få gjort op med menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel. Man skal slet ikke undervurdere, hvor mange penge der er i det her.

En nedbringelse af antallet af spontane asylansøgere er samtidig en af de afgørende forudsætninger for, at vi kan realisere en reel omlægning af asylsystemet. For med færre spontane asylansøgere får vi frigjort mange flere ressourcer, som vi kan bruge på at hjælpe flere flygtninge bedre i nærområderne. Det er i virkeligheden allerede i gang og har været det igennem nogle år.

En reduktion i antallet af spontane asylansøgere vil også bidrage til, at de europæiske myndigheder får mulighed for at koncentrere sig om integration af de mange flygtninge, som allerede har fået beskyttelse i Europa. Der er derfor al mulig grund til benhårdt at forfølge ideen om et modtagecenter, og vi vil arbejde hårdt på at lykkes med at komme frem til en model, som også kan realiseres. Og hvert et skridt i den retning er positivt og noget, vi vil arbejde for.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for svaret, og tak til ministeren for oplæsningen af alle de fortræffeligheder, der ville være, hvis der ikke blev søgt spontanasyl mere. Ministeren nævner en masse ting, han ønsker og håber og tror, og jeg tænker ikke, at der er nogen, der kan være uenige med ministeren i de betragtninger. Det var nok også derfor, Socialdemokratiet lavede et flot udspil før valget. Man valgte endda at kalde det realistisk.

Ministeren sad så sent som i forgårs på nationalt tv og sagde, at siden han er blevet minister, er han blevet mere optimistisk – altså mere optimistisk – end han var før, i forhold til at få etableret sådan et modtagecenter. Og det er, samtidig med at ministeren anerkender, at der ikke er et eneste land, der har vist sig indstillet på at bygge sådan et modtagecenter sammen med ministeren.

Så kunne ministeren ikke her i dag i al sin visdom fortælle Folketinget, hvad det helt konkret er, der gør, at ministeren er blevet mere optimistisk end dengang, ministeren ikke var minister?

Ministeren.

Jo, det kan jeg godt, for jeg er blevet mere optimistisk. Det tror jeg jeg siger i fjerneren, og jeg har sagt det til aviser, og jeg har sagt på samråd – jeg har sagt det mange gange. For min egen oplevelse er, at forudsætningen for politiske forandringer er en fælles forståelse af, at det eksisterende ikke fungerer. Og der er det min egen oplevelse af de diskussioner, jeg har haft med regeringer og ministre fra regeringer i andre lande, at den forståelse stikker dybere, er bredere og flugter mere med den danske regerings synspunkter, end jeg havde forestillet mig. Det skaber optimisme.

Hr. Morten Dahlin.

Okay, bare så jeg forstår det rigtigt: Det, ministeren baserer sin optimisme på, er, at forståelsen hos andre lande stikker dybere, end ministeren havde troet, før han blev minister. Og det på trods af, at Frankrig har sagt nej til den her model, at Tyskland har sagt nej til den her model, EU's flygtningekommissær har sagt nej til den her model, FN har sagt nej til den her model. Hvem er det helt konkret, der har rykket sig, så ministeren er blevet mere optimistisk på det her og mener, man kan gøre det? Husk, at ministeren før valget selv kaldte det realistisk. Hvem er det, der har rykket sig? Hvad er det helt konkret, der gør, at ministeren stadig væk mener, at det her er realistisk?

Ministeren.

Hvis der skal etableres asylsagsbehandling uden for Europas grænser, skal det jo kunne lade sig gøre juridisk, praktisk, økonomisk og politisk. Når jeg siger, at jeg mener, det kan realiseres, så skyldes det, at hvis man går det igennem, så mener jeg, det kan realiseres. Det er en mulighed. Jeg ser ikke nogen juridiske eller økonomiske forhindringer. Det, jeg ser, er et hårdt stykke politisk arbejde, som vi er gået i gang med. Jeg havde nok ikke haft nogen forestillinger om, at det var etableret efter et halvt år, men vi er i gang, og når jeg er optimist, er det jo, fordi jeg, når jeg diskuterer det med andre, både har en oplevelse af, at analysen er meget ens, men også af, at det fælles ønske om at få kontrol med, hvem der opholder sig i Europa, er ens.

Tak. Så er det medspørger fru Sophie Løhde, Venstre.

Tak for det. Det er jo interessant, at ministeren indtil den 21. januar, altså her for ganske nylig, kun havde haft triste møder, der ikke havde bragt ministeren tættere på det her realistiske forslag, som alle i øvrigt kalder urealistisk. Hvad er det, der gør, at ministeren pludselig i Deadline og i Folketingssalen vender på en tallerken og nu er optimistisk? Hvad er det for nogle lande, som har udtrykt, at de faktisk godt kan se sig selv i det her projekt, og som har gjort, at ministeren er optimistisk?

Ministeren.

Jeg har ikke sagt noget sted, at jeg kun har holdt triste møder. Jeg har sagt på et samråd her i Folketinget, at nogle møder kommer jeg positiv ud fra, fordi jeg har en oplevelse af: Okay, her rykker vi os fremad, og her kunne der måske være samarbejdsflader, som kunne være interessante. Det kunne f.eks. være med den nytiltrådte østrigske regering. Det kunne også være med den norske regering. Så har der også været andre møder, f.eks. et møde med den svenske kommissær, hvor hun meget tydeligt siger, at jeg ikke skal forvente, at et modtagecenter er en del af et kommende udspil fra Kommissionen. Det havde jeg måske heller ikke forventet, men det er vel en ærlig snak, at man kommer ud og siger: Okay, på det punkt er vi så ikke 100 pct. enige.

Men det er vel lige ud ad landevejen: Nogle gange føler man, at det er et skridt frem, nogle gange er det ikke et skridt frem. Men det er vel ærlig snak. Sådan er politik jo.

Fru Sophie Løhde.

Nu er det jo næppe hverken i Østrig eller Sverige, at der skal placeres et udrejsecenter, eftersom Socialdemokratiet før valget lovede, at hvis man bare stemte på dem, ville der blive etableret et udrejsecenter uden for EU, altså i et eller andet hemmeligt afrikansk land.

Det er ministeren, der har sagt på et samråd: Det har været triste møder, der ikke har bragt mig tættere på de ambitioner, vi har. Nu er ministeren optimistisk. Derfor spørger jeg bare: Hvad er det for nogle lande uden for EU, der er positive over for at få et modtagecenter placeret i deres baghave? Der er jo ingen, der har sagt ja til det her. Alle har vendt tommelfingeren nedad.

Ministeren.

Jeg vil holde fast i, at det citat, spørgeren henviser til fra det samråd, kun er halvdelen af et budskab, nemlig at der nogle gange er arbejde og møder, som gør mig mere optimistisk, og at der nogle gange har været møder, hvor jeg ikke føler at vi tager et skridt frem. Men sådan er politik jo.

Så går vi tilbage til hr. Morten Dahlin.

Vi kan altså konstatere, at ministeren har haft positive møder med Østrig og Norge – lande, som ministeren vel ikke regner med skal huse de her modtagecentre. Når ministeren nu er meget konkret, i forhold til hvilke lande i Europa han har haft positive møder med, kan ministeren så ikke nævne bare ét land – eller om der er et land – som ministeren har haft positive møder med i forhold til rent faktisk at huse det her modtagecenter? Findes der sådan et land?

Ministeren.

Det er korrekt: Jeg forestiller mig ikke, at der skal etableres et modtagecenter i Norge eller i Østrig. For hele fidusen er, at asylsagsbehandling skal foregå uden for Europas grænser – ellers er vi ikke kommet et skridt nærmere det, jeg vil opfatte som en egentlig løsning på problemstillingen.

Jeg vil ikke nævne konkrete lande, men jeg kan sige, at vi er i dialog med lande uden for Europa, og jeg synes, det naturlige er at tage fat i de lande, der ligger langs migrationsruterne. Men det vil ikke være gavnligt for processen med at komme nærmere et nyt asylsystem, hvis jeg står her i Folketingssalen og sætter navn på specifikke lande. Men vores ambitioner er at kunne styrke samarbejdet om at håndtere migrationsstrømmene med nogle af de lande, der er transitlande, og som ligger langs ruterne.

Tak. Så er spørgsmål 16 slut.

Det næste spørgsmål er ligeledes stillet til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Morten Dahlin, Venstre. Og der er også en medspørger på det her spørgsmål, nemlig fru Sophie Løhde fra Venstre.