Tak, det vil jeg meget, meget gerne. For regeringen har tydeligt hørt nødråbet fra vores dygtige sundhedspersonale, der hver dag og hver nat, på alle tidspunkter af døgnet, på helligdage knokler i vores sundhedsvæsen. Vi respekterer, at der først og fremmest har været behov for at tilføre flere ressourcer, flere hænder, flere kolleger for vores personales skyld og for patienternes skyld. Det er jo derfor, vi med aftalerne, som trådte i kraft her fra årsskiftet 2020, giver det største økonomiske løft i flere år. Samtidig er det hidtidige omprioriteringsbidrag i regionerne blevet afskaffet.
Der har været behov for handling med det samme. Lad os tage sygeplejerskerne som eksempel. Vi kan jo se, at de allerede i dag løber stærkt. Det er en tendens, der er behov for at vende, for i de kommende år bliver der flere ældre og flere multisyge. De skal have pleje, og de fortjener omsorg, uden at sygeplejerskerne skal løbe endnu hurtigere. Og det er simpelt hen ikke muligt for dem at løbe hurtigere. Det er jo derfor, vi med finansloven har finansieret, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene, og for nylig indgået en aftale med Danske Regioner herom. Der er nedsat en taskforce, der skal bidrage til at uddanne og ansætte flere social- og sundhedsmedarbejdere og fastholde eksisterende medarbejdere.
Med det økonomiske løft i både regioner og kommuner har vi altså givet økonomi til at ansætte mere sundhedspersonale, for den travlhed, der opleves i sundhedsvæsenet, er ikke noget, vi kan afhjælpe her på Christiansborg ved at tegne nogle linjer på et landkort – selvfølgelig ikke. Ud over at løfte bundniveauet og skabe rammerne for, at vores sundhedspersonale får en mere fornuftig hverdag, skal vi selvfølgelig også se fremad. Vi skal forbedre vores sundhedsvæsen strukturelt. Vi skal skabe mere nærhed og mere samarbejde på tværs, og denne gang skal sundhedsvæsenet tages med på råd. Det er den inddragelsesfase, som vi nu sætter i gang.