Tak for spørgsmålet. Regeringen sætter en ny retning for vores sundhedsvæsen. Vi ser en sundhedsaftale som en proces med flere skridt på vejen, for målet er et sundhedsvæsen, der bekæmper ulighed i sundhed, giver tid til patienten, skaber nærhed og samarbejde, og som er langt stærkere, når det handler om forebyggelse. Betyder det så, at vi vil komme med en samlet plan i morgen? Nej, for vi begynder fra en ende af. Vi arbejder på at styrke sundhedsvæsenet der, hvor det betyder noget for patienter og pårørende og for de medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats, og som løber stærkt, mange steder også alt for stærkt.
Så som vi ser det, er der tre helt nødvendige faser hen imod en samlet sundhedsaftale. Først gælder det om at sikre, at sundhedsvæsenet overhovedet har et holdbart fundament at stå på. Det kræver en økonomisk prioritering af vores sundhedsvæsen, og det er jo det, vi er i fuld gang med. Med finansloven for 2020 har vi prioriteret 1,1 mia. kr. til sundheds- og ældreområdet, som ligger i forlængelse af økonomiaftalerne, som løftede regionerne med 1,5 mia. kr. og kommunerne med 2,2 mia. kr. Det er midler, som skal lægge en bund under velfærden – der skal være mere tid til omsorg for patienterne og mere tid til faglighed for sundhedspersonalet. Det er forudsætningen for, at vi kan gå videre og få et bedre sundhedsvæsen.
Den anden fase er, at vi skal have en åben og inddragende proces og finde ud af, helt præcis hvor og hvordan der er behov for strukturelle forbedringer nu, hvor vi ved, at vores regioner fastholdes som en central aktør i et decentralt sundhedsvæsen.
Så kommer tredje fase, hvor jeg vil indkalde til politiske forhandlinger og forhåbentlig indgå en bred samlet sundhedsaftale modsat den tidligere regerings smalle sundhedsaftale.