Jeg har beskæftiget mig rigtig meget med den her problemstilling. Det har jeg også sagt til spørgeren før, og jeg er rigtig glad for, at spørgeren bliver ved med at tage det op i forskellige sammenhænge. Det håber jeg at spørgeren bliver ved med.
Jeg har så sent som i fredags haft hele mit ministerium kaldt sammen, for at vi kan forsøge at få skabt en fælles forståelse af, hvad der egentlig er problemet, for problemet er ret mangfoldigt. Vi fik i den forbindelse præsenteret nogle af de nyeste analyser og den nyeste forskning. Og noget af det, jeg synes er rigtig interessant ved det, er i virkeligheden at turde se, at der er en mangfoldighed af årsager og dermed også en mangfoldighed af muligheder for, hvordan vi skal gå til værks, når vi skal løse nogle af de her problemer. For nogle drejer det sig om meget klassiske sociale problemer, som vi egentlig altid har kendt til, for andre er det nyopståede problemer, som binder sig til den måde, som vi har indrettet vores skolesystem på, for andre igen handler det om et pres i forbindelse med de sociale medier osv. osv.
Det vil sige, at det at folde problemet ud i dets mangfoldighed og kigge på vores samtid – det er i hele den vestlige verden, at der er det her problem – er det, vi skal turde. Det vil jeg i hvert fald mægtig gerne være med til. Jeg tror også, at vi på tværs af Folketingets udvalg skal kigge på det. Hvis man kigger hen over ministerierne, er det rigtig mange forskellige ministerier, det involverer. En af de ting, som vi konkret har taget initiativ til, er at påbegynde en samtale om digital dannelse, for det er jo noget af det nye, der er i vores samtid, og hvor der er et godt et stykke vej igen.
Jeg er helt overbevist om, at vi bliver nødt til at kigge på rammerne for vores samfund, hvis vi skal komme den mistrivsel til livs. Og det er svært. Der findes simpelt hen ikke nogen snuptagsløsninger, for så havde vi taget dem for længst. Og vi skal huske på, at det ikke kun drejer sig om børnene. Hvis vi ser på den voksne generation, spejler børnene sådan set bare en udvikling, der også er blandt de voksne. Der er langt flere nu, der lider af stress, angst og depressioner, end hvis vi går tilbage i tiden. Det gælder også i hele den vestlige verden.
Derfor kan man ikke pinde en enkelt ting ud, som vi har gjort tidligere, eller tage enkelte reformer ud, som vi har lavet, for de gælder jo ikke i Tyskland eller Frankrig. Det vil sige, at der er nogle ting, der nødvendigvis går på tværs. Og så tror jeg også, at vi er kommet til at gøre nogle ting, som vi godt kan spole baglæns.