Tak for svaret, som ikke giver nogen afklaring, må man jo nok sige. Altså, der er tilsyneladende kun nogle meget sådan spæde og begyndende tanker om, at man er nødt til at regulere området her, for det er man jo. Det her medie, altså Facebook, er jo blevet et dominerende medie, som er helt afgørende i samfundsdebatten. Og så oplever vi altså, at nogle personer udelukkes uden at få en fornuftig begrundelse.
Det drejer sig jo altså om Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog og tidligere formand Lars Hedegaard, der blev udelukket fra at deltage i debatten på Facebook, fordi de omtalte Tommy Robinson, den britiske islamkritiker og ytringsfrihedsaktivist. Men når jeg skriver det samme som folketingsmedlem, bliver jeg ikke udelukket. Så Facebook kører med forskellige standarder, og det er uigennemskueligt, hvad det drejer sig om. Men Facebook har fået en stilling i mediebilledet, som gør, at jeg ikke synes, at man bare kan se bort fra det og så sige, at det jo er et privat firma, og at de må gøre, hvad de vil.
Der var engang, hvor det var en stor sag, at der var nogle diskoteker, som ville lukke nogle folk ind, men ikke andre. Det blev en kæmpe sag, og man var meget obs på det fra alle lovgiveres og samfundsdebattørers side. Facebook gør nu nøjagtig det samme, som diskotekerne gjorde engang: De lukker nogle ind, og de lukker andre ude – og de giver ikke nogen som helst fornuftig begrundelse for det.
Det burde jo være sådan, at man lukker dem ude, som gør noget ubehageligt, og som man kan forklare, hvorfor det er, at de bliver holdt ude. Det vil jeg fuldt ud støtte, for selvfølgelig har man ikke ubegrænset ytringsfrihed. Ytringsfriheden er jo begrænset af bestemte ting i vores lovgivning i Danmark. Men at holde nogle ude uden at give en begrundelse af nogen art er stærkt problematisk, når man har udviklet sig i den retning, som Facebook har, hvor man har en meget vigtig plads i samfundsdebatten. Derfor mener jeg, at man er nødt til at gøre noget.