Jo, men jeg spørger ikke ind til Sjælsmark – det kan jeg gøre ved anden lejlighed. Nu drejer det sig stadig væk om Ellebæk og den her rapport, som er kommet. Jeg må sige, at jeg kan mærke på mig selv, at jeg bliver vred, og det synes jeg at jeg har ret til at blive. Jeg vil gerne videreformidle min vrede til ministeren, som også kan hidse sig noget op over, at vi overhovedet skal finde os i den slags. Altså, formanden for Europarådets torturkomité siger:
»Hvis ikke de følger vores anbefalinger, er der mulighed for, at sagen bliver taget op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vi arbejder tæt sammen med. Hvis den gør det, vil de se nærmere på vores observationer og vurdere, om forholdene overholder menneskerettighederne, eller om Danmark skal dømmes. (...) Det sidste, tror jeg, er meget sandsynligt.«
Til det må jeg så bare sige: Siger han det bare, fordi han vil være et eller andet? Han skal jo også ligesom have sin mission. Det håber jeg på. Men uanset, om det er af den årsag, at han siger det, så står det der, og det, der står tilbage, er, at det måske gør det lidt mere besværligt for dem, der er ansat på Ellebæk, at håndtere de mennesker, som ministeren ganske rigtigt siger skal rejse hjem. For det er jo ikke sådan, at de bare skal være der. De er faktisk anbragt der med henblik på at rejse hjem. Det er det, de skal. De skal ikke være i Danmark.
Så jeg savner at høre, om ministeren kan forestille sig, at den her sag går videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at udlændinge- og integrationsministeren eller justitsministeren og regeringen som sådan så skal stå på mål for, at beboerne, som ministeren er ansvarlig for, rent faktisk opholder sig på et center, som vi jo faktisk sagtens kan være bekendt.